REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1495: Spm. om forbruget på bistandsadvokater samt hvad det vil koste at indføre obligatorisk bistandsadvokat og gøre dem benificerede, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2020

Strafferetskontoret

Sara Mia Pelzl Löhr

2020-0030-4429

1574887

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1495 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juni 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Niklas Velling Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1495: Spm. om forbruget på bistandsadvokater samt hvad det vil koste at indføre obligatorisk bistandsadvokat og gøre dem benificerede, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1495 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for forbruget på

bistandsadvokater samt

hvad det vil koste at indføre obligatorisk bistandsadvokat og gøre

dem beneficerede?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvad

det vil koste at gøre ordningen om bistandsadvokater obligatorisk i de til-

fælde, hvor der i dag

kan

beskikkes bistandsadvokater.

Efter retsplejelovens § 741 a beskikker retten en advokat for den, der er for-

urettet ved en række nærmere bestemte lovovertrædelser, når den pågæl-

dende fremsætter begæring om det. Det drejer sig konkret om overtrædelse

af straffelovens § 119 (vold eller trussel mod person i offentlig tjeneste), §

123 (vidnetrusler), § 210 (samleje med slægtning i nedstigende linje), §§

216-223 (voldtægt, samleje med mindreårige mv.), § 225, jf. §§ 216-223

(andet seksuelt forhold end samleje), § 232 (blufærdighedskrænkelse), §

237, jf. § 21 (forsøg på manddrab), §§ 243-246 (psykisk vold og vold mv.),

§§ 249 og 250 (uagtsom skadeforvoldelse og hensættelse i hjælpeløs til-

stand), § 252, stk. 2 (hensynsløs forvoldelse af fare for smitte med livstru-

ende eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 a (forbrydelser mod den per-

sonlige frihed), eller § 288 (røveri).

I sager om overtrædelse af straffelovens § 210 (samleje med slægtning i

nedstigende linje), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med barn under

15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed ved brug af tvang

eller trusler), eller § 223, stk. 1 (samleje med en person under 18 år, der er

stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende til undervisning eller op-

dragelse), skal beskikkelse ske, medmindre den pågældende efter at være

vejledt om retten til beskikkelse af en advokat frabeder sig det. I sager om

overtrædelse af de øvrige bestemmelser i straffeloven for hvilke, der kan

beskikkes bistandsadvokat, kan beskikkelse af advokat dog afslås, hvis lov-

overtrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses

for åbenbart unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3.

Salær til bistandsadvokater betales af staten uanset straffesagens udfald. Be-

talingen af salæret er dog subsidiær i forhold til forurettedes eventuelle rets-

hjælpsforsikring, jf. retsplejelovens § 334, stk. 6.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende:

”Udgifter

til bistandsadvokater i de seneste fem år

Udgifterne til bistandsadvokater er steget gennem de seneste

fem år. Således er niveauet næsten en halv gang større i 2019

sammenlignet med 2015. Udgifterne fremgår af tabel 1 neden-

for.

(…)”

Justitsministeriet har endvidere anmodet Domstolsstyrelsen om en vurde-

ring af de forventede omkostninger ved at gøre bistandsadvokatordningen

obligatorisk og har i den forbindelse sendt en oversigt fra Rigsadvokaten

over domme og frifindelser i sager, hvor bistandsadvokat har kunnet anven-

des, til Domstolsstyrelsen. Justitsministeriet har derudover fremsendt en

oversigt fra Rigsadvokaten, hvor sagen er afgjort med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald, hvor der indgår minimum et forhold vedrørende de bestem-

melser i straffeloven, hvor bistandsadvokatordningen har kunnet anvendes.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen har tidligere bidraget med en oversigt over

udgifter til bistandsadvokater i perioden 2015-2019. Der henvi-

ses til Domstolsstyrelsens bidrag af 29. juli 2020.

Domstolsstyrelsen har foretaget en beregning ud fra de i bidra-

gets tabel 1 angivne tal for udgifter i 2019, samt de af Justitsmi-

nisteriet fremsendte oversigter fra Rigsadvokaten over sags-

komplekser i 2019.

Domstolsstyrelsen vurderer, at en obligatorisk ordning med ud-

gangspunkt i de angivne udgifter for 2019 anslået vil koste ca.

85 mio. kr. Der blev i 2019 afholdt udgifter for 54 mio. kr. til

bistandsadvokater, jf. Domstolsstyrelsens bidrag af 29. juli

2020. Det er således Domstolsstyrelsens vurdering, at udgif-

terne til bistandsadvokater med udgangspunkt i tal for 2019 vil

stige med ca. 31 mio. kr.

Grundlag for beregning

Justitsministeriet har i forbindelse med anmodningen om sup-

plerende bidrag fremsendt en oversigt fra Rigsadvokaten over

domme og frifindelser i sager, hvor bistandsadvokat har kunnet

anvendes. Det fremgår af denne oversigt, at Rigsadvokaten i

2019 har identificeret 9.750 sagskomplekser, men ikke antallet

af berørte ofre, der kunne tildeles en bistandsadvokat. Det må

således antages, at antallet af berørte ofre i sager, der ender i

retten, er større end de 9.750 sager, der fremgår af Rigsadvoka-

tens oversigt.

Justitsministeriet har derudover fremsendt en oversigt fra Rigs-

advokaten, hvor sagen er afgjort med påtaleopgivelse eller tilta-

lefrafald, hvor der indgår minimum et forhold vedrørende de be-

stemmelser i straffeloven, hvor bistandsadvokatordningen har

kunnet anvendes. Det fremgår af denne oversigt, at der er 1.044

sagskomplekser, der således ikke er blevet afgjort i retten.

Såfremt det med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejle-

dende takster pr. 1. januar 2020 for salærer for forsvarere i straf-

fesager, bistandsadvokater samt beskikkede advokater i familie-

sager antages, at en voldssag og en sag om trusler som udgangs-

punkt koster 5.500 kr. i salær til bistandsadvokat og andre sager,

herunder grovere voldssager, koster 10.000 kr. i salær til bi-

standsadvokat, vil budgettet til bistandsadvokater være ca. 71

mio. kr. for de sager, der ender i retten, hvis der kun er ét offer

per sag. Tilsvarende vil tallet være ca. 7 mio. kr. for sager med

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, hvis udgifterne er de samme.

Domstolsstyrelsen bemærker i den forbindelse, at et sagskom-

pleks ikke sjældent omhandler mere end et offer. Såfremt det

antages, at der gennemsnitligt er 1,1 offer for hver sag, hvor bi-

standsadvokat kunne komme på tale, skønnes den samlede ud-

gift at blive på ca. 85 mio. kr. ved en obligatorisk ordning med

bistandsadvokater. Omkostningerne er naturligvis tilsvarende

større, hvis der lægges en anden antagelse ind, end 1,1 offer pr.

sagskompleks.”