REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1489: Spm. om ledelsen på et asylcenter kan bede politiet ransage - uden forudgående indhentelse af en dommerkendelse - hvis der er konkret mistanke om eller kendskab til, at der foregår kriminelle aktiviteter på asylcentret, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2020

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christiane Fallesen

2020-0030-4390

1535286

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1489 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1489: Spm. om ledelsen på et asylcenter kan bede politiet ransage - uden forudgående indhentelse af en dommerkendelse - hvis der er konkret mistanke om eller kendskab til, at der foregår kriminelle aktiviteter på asylcentret, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1489 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for om ledelsen på et asylcenter kan

bede politiet ransage - uden forudgående indhentelse af en dom-

merkendelse - hvis der er konkret mistanke om eller kendskab

til, at der foregår kriminelle aktiviteter på asylcentret?”

Svar:

Hvis ledelsen på et asylcenter har en konkret mistanke om, at der foregår

kriminelle aktiviteter, som f.eks. opbevaring af tyvekoster, på et værelse på

asylcentret, kan de anmelde forholdet til politiet. Hvis politiet herefter vur-

derer, at der bør gennemføres en ransagning, kan dette ske under iagttagelse

af retsplejelovens regler herom.

Justitsministeriet kan oplyse, at de almindelige betingelser for ransagning

hos en mistænkt er fastsat i retsplejelovens § 794, stk. 1, hvorefter ransag-

ning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rå-

dighed over, kun må foretages, såfremt (1) den pågældende med rimelig

grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,

og (2) ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efter-

forskningen.

For så vidt angår ransagning omfattet af retsplejelovens § 793 stk. 1, nr. 1,

dvs. bl.a. af boliger og husrum, er det endvidere en betingelse, (1) at sagen

angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller

(2) at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande,

der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen, jf. retsplejelovens §

794, stk. 2.

Ransagning må dog ikke foretages, såfremt det efter undersøgelsens formål,

sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må an-

tages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. retsplejelovens

§ 797, stk. 1. Ransagningen skal således være proportional.

Efter retsplejelovens § 796, stk. 2, træffes afgørelse om ransagning ved ret-

tens kendelse. Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage ransagnin-

gen, såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3. I disse tilfælde forelægger

politiet, hvis den, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen ret-

ter sig mod, fremsætter anmodning herom, snarest muligt og senest inden

24 timer sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godken-

des.

Politiet kan endvidere træffe beslutning om at foretage ransagningen, hvis

den mistænkte, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter

sig mod, meddeler skriftligt samtykke hertil, jf. retsplejelovens § 796, stk.

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der

har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en ud-

talelse fra de seks politikredse, hvori der er placeret asyl-

centre. De relevante kredse er i den forbindelse Nordjyl-

lands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Sydøstjyllands

Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Nordsjællands Politi

og Midt- og Vestsjællands Politi.

Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at politikredsene

foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor

asylcentrene henvender sig om kriminalitet, og flere

kredse har i den forbindelse fremhævet, at der i hastende

tilfælde iværksættes en hurtig indsats, hvor bl.a. en eller

flere patruljer kan sendes til stedet. Der foretages i sagerne

de nødvendige efterforskningsskridt under iagttagelse af

retsplejelovens bestemmelser, og der kan i den forbindelse

bl.a. foretages ransagning på øjemedet, hvis betingelserne

herfor er opfyldt.

Beboernes værelser på et asylcenter betragtes som privat

beboelse, og derfor træffes afgørelse om ransagning efter

retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, ved rettens kendelse.

Politiet kan dog foretage ransagning straks og uden ken-

delse, hvis politiet skønner, at formålet med ransagningen

ellers vil forspildes (ransagning på øjemedet). I sådanne

tilfælde skal politiet snarest muligt og inden 24 timer fra

indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten med

henblik på rettens godkendelse af indgrebet, jf. retspleje-

lovens § 796, stk. 3.

Flere af politikredsene har oplyst, at der er et godt samar-

bejde med asylcentrene.

Herudover har Nordsjællands Politi oplyst, at Røde Kors

i helt særlige tilfælde kan kontakte vagtcentralen via et di-

rekte telefonnummer, og Midt- og Vestjyllands Politi har

oplyst, at der er udpeget en fast kontaktperson hos ledel-

sen i lokalpolitiet i Holstebro, således at asylcenteret i

Holstebro altid har en kontakt både i forhold til indgivelse

af en eventuel politianmeldelse og i relation til rådgivning

og sparring.

Det er desuden politikredsens opfattelse, at både centrets

ledelse og medarbejderne er opmærksomme på eventuelle

strafbare forhold på stedet.

Rigspolitiet kan henholde sig til politikredsenes udtalel-

ser.”