Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2236457_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2020
Politikontoret
Morten Pilgaard Peder-
sen
2020-0030-4380
1594937
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1486 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1486: Spm. om man allerede har en sådan naturbetjent i politikredsene i Danmark, og hvis ja, hvilke politikredse og hvor mange naturbetjente, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1486 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om man allerede har en sådan na-
turbetjent i politikredsene i Danmark, og hvis ja, hvilke politik-
redse og hvor mange naturbetjente?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at naturbetjent ikke
er en betegnelse, der anvendes af politiet i Danmark. Rigspoli-
tiet har ved besvarelsen af spørgsmålet derfor lagt til grund, at
der ved betegnelsen henvises til specialiserede medarbejdere i
politikredsene med kompetencer i sager vedrørende overtræ-
delse af miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen.
Det kan i den forbindelse oplyses, at politiet ikke har særlige
enheder eller medarbejdere, der er specialiseret inden for miljø-
og naturbeskyttelsesområdet. Overtrædelser af miljø- og natur-
beskyttelseslovgivningen vil derfor som udgangspunkt blive be-
handlet af de generelle særlovsenheder i kredsene, der varetager
efterforskningen og behandlingen af sager uden for straffe-
lovens område.
Enkelte områder, der henhører under miljø- og naturbeskyttel-
seslovgivningen, behandles dog i mere specialiserede enheder i
politiet. Det drejer sig om sager om kørsel i miljøzoner og sager
om affaldstransporter, der behandles i politiets regionale tung-
vognscentre i henholdsvis Midt- og Vestsjællands Politi, Sydø-
stjyllands Politi og Nordjyllands Politi. Herudover kan overtræ-
delser af reglerne om beskyttelse af truede dyrearter efter om-
stændighederne behandles i de tre specialiserede dyrevelfærds-
enheder, der ligeledes er beliggende i Midt- og Vestsjællands
Politi, Sydøstjyllands Politi og Nordjyllands Politi.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,
der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at der ikke findes såkaldte naturbe-
tjente – forstået som dedikerede natur- og miljøfaglige specia-
lanklagere – ved de lokale anklagemyndigheder i landets poli-
tikredse. Behandlingen af sager om særlovsovertrædelser indgår
i den lokale anklagemyndigheds sædvanlige arbejde.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1486: Spm. om man allerede har en sådan naturbetjent i politikredsene i Danmark, og hvis ja, hvilke politikredse og hvor mange naturbetjente, til justitsministeren
Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer i Rigsadvokatmeddelel-
sen om anklagemyndighedens behandling af sager om overtræ-
delse af miljølovgivningen.
Af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om behandling af sager
om overtrædelse af miljølovgivningen, fremgår det således bl.a.,
at der – bortset fra sager af bagatelagtig karakter – skal inddra-
ges en anklager i sagsbehandlingen fra efterforskningens begyn-
delse. Anklageren skal foretage en juridisk vurdering af sagen
og i større og mere komplicerede sager også en vurdering af
spørgsmålet vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelsen af
efterforskningen. Sagsbehandlingen af overtrædelser af miljø-
lovgivningen skal så vidt muligt foretages af anklagere og poli-
tiuddannet personale med sagkundskab på området.
Det fremgår endvidere af retningslinjerne, at behandlingen af
sager om overtrædelse af miljølovgivningen sker i samarbejde
med den relevante miljømyndighed, ligesom miljømyndigheden
i almindelighed skal have forelagt sagen, inden der træffes af-
gørelse om tiltalerejsning.
Herudover kan generelle spørgsmål i relation til lovgivningen
på natur- og miljøområdet mv. behandles i anklagemyndighe-
dens faglige fora og faglige netværk. Der er således i anklage-
myndigheden etableret tre faglige fora (Forum for almene sager,
Forum for specielle sager og Forum for kvalitet og udvikling),
hvor Rigsadvokaten, Rigspolitiet, statsadvokaterne og politik-
redsene deltager. I de faglige fora behandles strategiske og fag-
lige spørgsmål, der vedrører overordnet fag- og kvalitetsudvik-
ling.
Der er endvidere etableret en række faglige netværk, herunder
Netværket for Særlov. I netværket er blandt andet repræsenteret
de fagansvarlige fra landets 12 politikredse og de regionale
statsadvokaturer. I dette forum behandles mere fagspecifikke og
konkrete anklagerfaglige og juridiske spørgsmål på særlovsom-
rådet, ligesom der sker den fornødne, mere konkrete videns- og
erfaringsdeling, navnlig på områder hvor der kræves en detalje-
ret specialviden inden for det pågældende område.
Som en del af Rigsadvokatens løbende uddannelse af medarbej-
dere i anklagemyndigheden udbyder Rigsadvokaten desuden en
række kurser. I 2015, 2016 og 2017 var sager om overtrædelse
af miljølovgivningen en del af programmet på kurset ”Det store
særlovskursus”. Der var henholdsvis 23, 16 og 18 deltagere på
kurset i 2015, 2016 og 2017. Rigsadvokaten udbyder nu kurset
”Miljøsager” som et heldags kursus. Kurset forventes gennem-
ført første gang i starten af 2021.”
3