Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2243993_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. september 2020
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Anders Høgh Andreasen
2020-0030-4377
1594675
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1479 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1479: Spm. om, hvilke muligheder medlemsstaterne allerede besidder ift. bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1479 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder medlemssta-
terne allerede besidder ift. bekæmpelse af grænseoverskridende
organiseret kriminalitet, som ikke forudsætter, at der genindfø-
res midlertidig grænsekontrol?”
Svar:
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at spørgeren ønsker en rede-
gørelse for, hvilke muligheder dansk politi besidder i forhold til bekæmpelse
af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som ikke forudsætter, at
den midlertidige grænsekontrol opretholdes.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at grænseover-
skridende organiseret kriminalitet er et højt prioriteret om-
råde i dansk politi.
Rigspolitiets prioritering af området sker bl.a. gennem na-
tionale operationsplaner inden for forskellige kriminali-
tetsområder, herunder f.eks. om indsatsen mod bander,
omrejsende kriminelle og menneskehandel. Operations-
planerne udmøntes i politikredsene, herunder i efterforsk-
ningsfællesskaberne i Særlig Efterforskning Øst og Særlig
Efterforskning Vest, udlændingekontrolafdelingerne i
Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydsjællands- og Lol-
land-Falsters Politi og gennem den midlertidige grænse-
kontrol til og fra Sverige.
Politiets arbejde med bl.a. grænsekontrollerne er under-
støttende for politiets samlede indsats i arbejdet med
grænseoverskridende organiseret kriminalitet. I tilfælde,
hvor politiet får eller allerede har mistanke om, at den in-
drejsende er involveret i kriminalitet, herunder grænse-
overskridende organiseret kriminalitet, vil politiet eksem-
pelvis kunne optage en sag i politiets sagsstyringssystem
POLSAS med henblik på efterforskning og retsforfølg-
ning, hvis der er grundlag herfor. I andre tilfælde under-
støttes indsatsen f.eks. ved, at politiet foretager en diskret
kontrol af den rejsende, hvor de indsamlede oplysninger
benyttes som led i politiets systematiske efterretnings- og
monitoreringsindsats af kriminelle netværk og grupper
samt organiseret kriminalitet.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1479: Spm. om, hvilke muligheder medlemsstaterne allerede besidder ift. bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, til justitsministeren
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at der pr. 1. april 2020 er
blevet etableret et Grænsecenter Øresund (GCØ) i Køben-
havns Politi. GCØ skal styrke samarbejdet med svensk po-
liti, herunder bl.a. i forhold til at bekæmpe grænseover-
skridende kriminalitet med relation til Sverige.
Det kan derudover mere generelt oplyses, at Europol på
vegne af dansk politi i henhold til samarbejdsaftalen mel-
lem Europol og Danmark foretager en del søgninger på
eksempelvis personer, køretøjer, telefonnumre mv., i Eu-
ropol Information System (EIS). EIS er en efterretnings-
database, som indeholder data indberettet af medlemssta-
ter og tredjelande vedrørende personer, kriminelle organi-
sationer, lovovertrædelser, objekter mv. Resultaterne af
søgningerne i EIS kan bl.a. føre til et internationalt sam-
arbejde rettet mod kriminelle personer eller grupper, som
udøver kriminalitet i Danmark og andre lande.
Dansk politi deltager desuden i udarbejdelsen og udmønt-
ningen af EU’s prioriterede indsatsområder til bekæm-
pelse af den organiserede og grove internationale krimi-
nalitet (såkaldte EMPACTs), som understøtter medlems-
staternes bekæmpelse af den grænseoverskridende orga-
niserede kriminalitet. Dette sker bl.a. ved fælles aktions-
planer og aftaler medlemsstaterne imellem.
Dansk politi samarbejder også med Eurojust i forhold til
deltagelse i fælles efterforskningshold på tværs af med-
lemsstaterne, som er målrettet efterforskning i helt kon-
krete sager om grænseoverskridende kriminalitet.”
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse er grænsekontrollen et integreret
element i dele af politiets samlede indsats mod den grænseoverskridende
organiseret kriminalitet.
Indtil videre løber grænsekontrollen frem til november 2020. Regeringen vil
bevare den midlertidige grænsekontrol mod Sverige og Tyskland, så længe
det er nødvendigt. Inden udløbet af den indeværende periode vil regeringen
beslutte, hvorvidt den midlertidige grænsekontrol forlænges.
3