REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1473: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 16/6-20 om Kammeradvokaten, jf. REU alm. del - samrådsspm. AF og AG, til finansministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Samrådstale

16. juni 2020

Samrådsspørgsmål AF og AG

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til staten og statens selskabers om-

fattende brug af det private advokatkontor Poul Schmidt (kaldet ”Kammeradvoka-

ten”), herunder regeringens bestræbelser på at udbyde statens og statens selskabers

advokatarbejde til andre advokatkontorer i Danmark? og

Vil ministeren redegøre for den samlede omsætning, som det private advokatkontor

Poul Schmidt (kaldet ”Kammeradvokaten”) har, dels på arbejde for staten og dels

for statens selskaber samt endelig den omsætning, der skabes hos det pågældende

firma som kurator i konkursboer, hvori staten som hovedkreditor har udpeget fir-

maet som kurator?

[Indledning]



Tak for ordet og tak for muligheden for at redegøre for Kammerad-

vokatordningen og statens brug af Kammeradvokaten over for Rets-

udvalget.



Det er som regel Finansudvalget, som jeg får lov at være i, det er en

god oplevelse også at måtte komme her. Det er dog ikke en opfor-

dring til at indkalde mig til samråd i øvrigt, men det er hyggeligt også

at være sammen med udvalgets medlemmer her.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1473: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 16/6-20 om Kammeradvokaten, jf. REU alm. del - samrådsspm. AF og AG, til finansministeren

Side 2 af 7

[Statens omfattende brug af eksterne konsulenter]



Lad mig først besvare Hr. Preben Bang Henriksens anmodning om

en redegørelse for regeringens holdning til statens brug af Kammer-

advokaten.



Jeg har sagt det tidligere, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at

sige det gerne igen. Det er en mærkesag for regeringen at nedbringe

forbruget af eksterne konsulenter. Forbruget skal nedbringes, så vi i

stedet kan bruge penge på velfærd og en ambitiøs grøn omstilling.



Regeringen har allerede besluttet at nedbringe konsulentudgifterne i

staten med samlet over 850 mio. kr. årligt og i de netop indgåede

aftaler om kommuners og regioners økonomi for 2021 har vi aftalt,

at kommunerne skal nedbringe deres udgifter til eksterne konsulen-

ter med 1 mia. kr., fuldt indfaset, mens der for regionernes vedkom-

mende er tale om en besparelse på 100 mio. kr. Penge, der i stedet

kan prioriteres til borgernær velfærd.



Regeringen sætter dermed handling bag ord, når det kommer til at

reducere brugen af eksterne konsulenter på tværs af hele den offent-

lige sektor.



Og regeringens ambitioner om at nedbringe konsulentforbruget gæl-

der også ekstern juridisk bistand og anvendelsen af Kammeradvoka-

ten.



Linjen er derfor klar. Der skal ske en reduktion af statens køb hos

Kammeradvokaten og hos advokater generelt.

[Opbygning af kompetencer internt i staten]



Regeringen tror på, at offentlige ansatte i mange tilfælde kan løse

opgaverne lige så godt, og at vi derfor kan stoppe med at anvende

eksterne konsulenter i de tilfælde, hvor merværdien er svær at få øje

på.

Side 3 af 7



Vi vil derfor styrke og udvikle kompetencer i staten, så staten frem-

over i højere grad vil kunne løse opgaverne selv.



Det gælder også på det juridiske område. Og derfor har regeringen

truffet beslutning om at styrke de interne juridiske kompetencer i

staten og sætte en klar retning for, hvilke juridiske opgaver de stats-

lige institutioner selv bør kunne løse.



Regeringen bygger på den måde videre på nogle af de beslutninger,

som den tidligere regering traf om at styrke de interne juridiske kom-

petencer i staten. Herunder ved at etablere en statslig Rådgivnings-

enhed for udbud og kontrakter i staten.



Rådgivningsenheden er etableret i 2019 i samarbejde mellem Øko-

nomistyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og rådgiver

øvrige statslige institutioner om udbud og kontrakter, hvilket er et

område, hvor staten de senere år har haft et stort forbrug af ekstern

juridisk rådgivning.



Konkret har regeringen i maj 2020 besluttet at forøge Justitsministe-

riets rådgivningskapacitet inden for bl.a. forvaltningsret, EU-ret og

databeskyttelsesret med henblik på i højere grad at understøtte res-

sortministeriernes opgaveløsning inden for sagsområderne. Regerin-

gen har således fokus på, at de statslige institutioner i højere grad gør

brug af den ekspertviden, der er tilgængelig internt i staten.



Regeringen har derudover besluttet, at der inden for udvalgte juridi-

ske discipliner skal udarbejdes fælles retningslinjer, som klart define-

rer, hvilke ressourcer og kompetencer der bør være til stede i de for-

skellige statslige institutioner. De fælles retningslinjer vurderes, at

ville medvirke til øget intern opgavevaretagelse i statslige myndighe-

der.



Regeringen er naturligvis optaget af, at statens juridiske opgaver va-

retages med høj kvalitet, uanset hvem der løser opgaverne.

Side 4 af 7

[Udbyde opgaver til andre advokatkontorer]



Hr. Preben Bang Henriksen beder mig redegøre for bestræbelserne

for at udbyde statens og statens selskabers advokatarbejde til andre

advokatkontorer i Danmark.



Lad mig indledningsvis sige, at det er mit indtryk, at der generelt er

tilfredshed med Kammeradvokatordningen i de forskellige ministe-

rier. De statslige institutioner har nem adgang til juridisk rådgivning

af høj kvalitet, hvilket bl.a. følger af, at Kammeradvokaten har en

forsyningsforpligtelse.



Men der kan selvfølgelig være mulige gevinster og fordele ved at

splitte ordningen op, og dem skal vi opveje i forhold til de fordele,

som staten har ved en samlet ordning. Det kræver grundige overve-

jelser.



Så når vi er på den anden side af COVID-19, og der igen er mere

plads til andre vigtige og principielle diskussioner, vil regeringen

træffe beslutning om statens køb af juridiske ydelser og Kammerad-

vokatordningen.



I mellemtiden er det vigtigt at understrege, at den nuværende aftale

jo giver de statslige institutioner gode muligheder for at anvende an-

dre advokater end Kammeradvokaten i enkeltsager.



Og at tidligere regeringer har truffet beslutninger om at konkurren-

ceudsætte en portefølje af retssager fra Sundheds- og Ældreministe-

riet og en portefølje af udbudssager fra Udenrigsministeriet. Samlet

set er der konkurrenceudsat for ca. 19 mio. kr.



Forbruget af andre advokater end Kammeradvokaten er vanskeligt

at opgøre nøjagtigt, da udgifterne i vidt omfang konteres sammen

med blandt andet udgifter til forsvars- og bistandsadvokater. For-

bruget for 2019 kan dog med betydelig usikkerhed samlet set opgø-

res til ca. 75 mio. kr., eksklusive brug af andre advokater mv. til ud-

byttesagen i Skatteministeriet.



Uanset, om det er Kammeradvokaten eller andre, der rådgiver staten

i de tilfælde, hvor det giver mening at anvende eksterne rådgivere, så

Side 5 af 7

lægger det regeringen på sinde, at staten får mest mulig rådgivning

for pengene. Det vender jeg tilbage til.

[Advokatfirmaet Poul Schmiths samlede omsætning]



Hr. Preben Bang Henriksen beder herefter om en redegørelse for

den samlede omsætning, som det private advokatfirma Poul Schmith

har for staten, for statslige selskaber og som kurator i konkursboer,

hvor staten som hovedkreditor har peget på advokatfirmaet.



Inden jeg redegør nærmere for de forskellige tal vedrørende omsæt-

ning, vil jeg benytte lejligheden til at præcisere, at Finansministeriet

har indgået en aftale med det private advokatfirma Poul Schmith om

levering af juridiske ydelser til staten - i daglig tale omtalt som Kam-

meradvokataftalen.



Med

”staten”

menes primært statsinstitutioner. Men herudover kan

statsligt selvejende institutioner samt statslige selskaber m.fl. i visse

tilfælde gøre brug af aftalen.



Hvert år udarbejdes en oversigt over statens forbrug af Kammerad-

vokaten. Oversigten offentliggøres på Økonomistyrelsens hjemme-

side. Oversigten indeholder alene statens forbrug og således ikke

Kammeradvokatens omsætning hos fx de statslige selskaber, der har

tilsluttet sig aftalen.



I 2019 er statens forbrug under Kammeradvokatordningen opgjort

til 531 mio. kr.



Dertil kommer omsætning fra de statslige selskaber, som har tilslut-

tet sig Kammeradvokataftalen. Denne omsætning kan for 2019 op-

gøres til 31,8 mio. kr.



Det er høje tal. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege,

at når staten bruger så mange penge på ekstern juridisk rådgivning,

så skal vi være helt sikre på, at der er tale om konkurrencedygtige

priser.



De nuværende priser i Kammeradvokataftalen er forhandlet i 2014 i

forbindelse med indgåelsen af den gældende Kammeradvokataftale

Side 6 af 7

og på baggrund af en omfattende undersøgelse af priser og vilkår i

advokatbranchen i et såkaldt prisbenchmark.



Det daværende prisbenchmark viste, at Kammeradvokataftalens

timepriser ligger ca. 11 pct. under, hvad store virksomheder i gen-

nemsnit betaler på lignende aftaler om juridisk bistand.



Timepriserne i Kammeradvokataftalen bliver prisreguleret, men for

at sikre, at timepriser og vilkår fortsat er konkurrencedygtige i dag,

har Økonomistyrelsen netop udarbejdet et uvildigt benchmark af

Kammeradvokataftalens timepriser.



Der er ikke i Danmark andre aftaler, der er direkte sammenlignelige

med Kammeradvokataftalen; og både Økonomistyrelsen og Kam-

meradvokaten har derfor behov for at se nærmere på resultatet af

prisbenchmarket.



På den baggrund vil der blive igangsat forhandlinger om en mulig

ændring af prisgrundlaget, som vil kunne indgå i de samlede overve-

jelser om den samlede fremtidige strategi for statens køb af juridiske

ydelser og Kammeradvokatordningen.



Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at regeringen natur-

ligvis har en forventning om, at en aftale som Kammeradvokatafta-

len samlet set har de mest attraktive priser og vilkår i Danmark.



Jeg har nu redegjort for statens omsætning hos Kammeradvokaten,

og tilbage er så spørgsmålet om advokatfirmaet Poul Schmiths om-

sætning uden for Kammeradvokataftalen.



Her vil jeg benytte lejligheden til at præcisere, at titlen Kammerad-

vokat kun kan benyttes i forbindelse med den rådgivning, der ydes

til staten jf. Kammeradvokataftalen.



Finansministeriet har som tidligere nævnt indgået en aftale med det

private advokatfirma Poul Schmith om levering af juridiske ydelser

til staten, og jeg har alene kendskab til omsætning, der vedrører

denne aftale.

Side 7 af 7



Jeg er altså ikke bekendt med omsætningstal uden for Kammerad-

vokataftalen. Det betyder, at jeg ikke er bekendt med den omsæt-

ning, som det private advokatfirma Poul Schmith evt. måtte have i

forbindelse med de statslige selskaber, som

ikke

har tilsluttet sig

Kammeradvokatordningen.



At jeg ikke er bekendt med omsætningstal uden for Kammeradvo-

kataftalen betyder også, at jeg ikke er bekendt med den omsætning,

som advokatfirmaet Poul Schmith oppebærer som kurator i kon-

kursboer, hvori staten som hovedkreditor har indstillet firmaet som

kurator.



Det er primært Gældsstyrelsen, der hører under skatteministerens

ressortområde, der inddriver statslige tilgodehavender og i den for-

bindelse indstiller advokater som kuratorer i konkursboerne. Er-

hvervet som kurator er ikke omfattet af Kammeradvokataftalen,

men Gældsstyrelsen indstiller i visse tilfælde advokatfirmaet Poul

Schmith.

[Afrunding]



Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at understrege, at det er

en mærkesag for regeringen at nedbringe udgiften til ekstern konsu-

lentbistand

–

også den juridiske.



At det er vigtigt for regeringen, at der er en bred opbakning til den

måde, hvorpå staten indkøber juridiske ydelser, og jeg vil gerne kvit-

tere for den interesse, der er for Kammeradvokataftalen.



Når vi er på den anden side af COVID-19 og vi har haft lejlighed til

at have de vigtige og principielle diskussioner om en fremtidig ord-

ning i regeringen, vil jeg orientere Retsudvalget herom.



Tak for ordet.