Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2224318_0001.png
FAKTA-NOTITS
Dato:
Sagsbeh.:
J.nr.:
25. maj 2020
KRU
2019-5601-0007
Justitias analyse om erhvervslivets adgang til domstolene
Justitia har i dag offentliggjort en analyse om erhvervslivets adgang til domstolene. Dette byder Dan-
marks Domstole velkommen. Erhvervslivet er en vigtig bruger af retsvæsenet og domstolene et cen-
tralt forum for at løse erhvervslivets tvister. Danmarks Domstole er generelt meget interesserede i
at modtage input udefra til, hvordan sagstilrettelæggelsen eventuelt kan udvikles og forbedres.
Der er mange interessante forslag i rapporten, som vi er ved at studere. Efter Domstolsstyrelsens
opfattelse er det imidlertid problematisk, at analysen hviler på en fejlagtig præmis om, at der skulle
være have været et produktivitetstab ved domstolene for så vidt angår behandlingen af civile sager.
Følgende fremgår således af rapporten på side 57:
”Når dette sammenholdes med, at antallet af modtagne civile sager hos byretterne i
samme periode er faldet med 22,42% jf. figur 2 ovenfor og at sagsbehandlingstiden
ikke er nedbragt i væsentligt omfang, jf. figur 4 nedenfor, synes tallene at indikere et
bemærkelsesværdigt produktivitetstab ved domstolene for så vidt angår behandlingen
af civile sager. Antagelsen om faldende produktivitet på dette område af domstolenes
virksomhed understøttes af, at der i perioden er gennemført en række ændringer af
retsplejelovens regler om behandlingen af civile sager med henblik på af fremme sags-
behandlingen, som beskrevet i afsnit 6.2.2, ligesom der er sket en digitalisering af
sagsbehandlingen ved introduktionen af sagsbehandlingsportalen ”Minretssag.dk”,
som beskrevet i afsnit 6.2.3 i denne analyse.”
Det fremgår samtidig af analysen, at det ikke har været muligt for Justitia at anvende ”vægtede
sager” under analysearbejdet, idet der ikke har været oplysninger herom på domstolenes hjemme-
side eller i det notat om sags- og produktivitetsudvikling mv. ved byretterne, som Domstolsstyrelsen
har udarbejdet til Justitia som grundlag for deres analyse. Notatet vedlægges som bilag.
Domstolsstyrelsen har dog siden efteråret 2019 leveret en række statistiske oplysninger til Justitia
og har i øvrigt stillet sig til rådighed for drøftelser om sagsudviklingen og produktiviteten ved dom-
stolene med henblik på at sikre et retvisende fagligt grundlag for Justitias analysearbejde.
Justitia har dog valgt at se bort fra dette grundlag og konkluderer dermed fejlagtigt, at der har været
et produktivitetstab på det civile område på trods af, at produktiviteten reelt har haft et stabilt niveau
fra 2012 til 2019 – og endda har tenderet mod at være stigende, jf. figur 1 nedenfor.
DOMSTOLSSTYRELSEN – STORE KONGENSGADE 1-3 – 1264 KØBENHAVN K – TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]
CVR-NR. 21659509 – EAN.NR. 5798000161184
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1470: Spm. om kommentar til artiklen "Politikere: Minister må kulegrav domstolenes ventetider", Børsen den 2. juni 2020, til justitsministeren
2224318_0002.png
Figur 1. Aktivitets- og produktivitetsudvikling ved byretternes behandling af civile sager 2012-2019
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Aktivitet (afsluttede vægtede sager)
Produktivitet (vægtede sager pr. ÅRVK)
400,0
350,0
300,0
250,0
200,0
150,0
100,0
50,0
0,0
Efter Domstolsstyrelsens vurdering er der bl.a. nedenstående metodiske problemer ved Justitias
analyse, som giver fejlagtige konklusioner, herunder navnlig vedrørende produktivitetsudviklingen
vedrørende byretternes behandling af civile sager.
•
Tallene for de civile sager fra før 2012 kan ikke sammenlignes direkte med tallene efter 2012.
Det skyldes, at den forenklede inkassoproces blev implementeret den 1. januar 2005 og be-
tød, at et betydeligt antal inkassosager fra dette tidspunkt ikke længere blev anlagt som civile
sager, men i stedet som betalingspåkrav i fogedretten. Oprindeligt omfattede den forenklede
inkassoproces krav på op til 50.000 kr.
Dette beløb blev per 1. oktober 2011 forhøjet til 100.000 kr. Dette må antages at have påvir-
ket antallet af civile sager, hvorfor statistikdata om civile sager fra 4. kvartal 2011 og fremefter
ikke kan sammenlignes direkte med statistikdata for 3. kvartal 2011 og tidligere. Hvis beløbs-
grænsen
ikke
var blevet forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr., må det således antages, at der
– alt andet lige – ville have været et større antal modtagne civile sager i 2012 og årene
derefter. Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at antallet af inkassosager må antages
at være påvirket af de økonomiske konjunkturer i Danmark.
•
Det er nødvendigt at tage højde for den samlede sagsudvikling ved retterne ved en analyse
af de civile sager grundet sammenhængen mellem ressourceanvendelsen i civile sager og
straffesager.
Antallet af årsværk anvendt på straffesager er steget markant siden 2008. Der anvendes i
2019 ca. 55 årsværk mere på straffesager end i 2008, hvilket skal ses i sammenhæng med,
at der i den seneste årrække har været en markant stigning i antallet af modtagne straffe-
sager ved byretterne. Udviklingen i årsværksforbruget skal også ses i sammenhæng med
det politiske fokus, der har været på straffesagsområdet. Dette har bl.a. ført til strafskærpel-
ser samt et øget antal særligt prioriterede sager om vold, voldtægt og ulovlig våbenbesid-
delse. En øget sagstilgang og et øget ressourceforbrug på straffesagsområdet vil således –
alt andet lige – påvirke civilsagsområdet og have betydning for mulighederne for at ned-
bringe sagsbehandlingstiderne på dette område.
2
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1470: Spm. om kommentar til artiklen "Politikere: Minister må kulegrav domstolenes ventetider", Børsen den 2. juni 2020, til justitsministeren
•
Ved analyse af produktivitet bør der arbejdes med vægtede sager.
Produktiviteten bør opgøres på baggrund af vægtede sager, da man ellers sammenligner
usammenlignelige ting, idet der er forskel i den ressourcemæssige tyngde af de forskellige
typer af civile sager ved domstolene, ligesom der er ekstra ressourcekrævende processer og
ekstra aktiviteter forbundet med nogle af sagstyperne.
3