REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1470: Spm. om kommentar til artiklen "Politikere: Minister må kulegrav domstolenes ventetider", Børsen den 2. juni 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. juli 2020

Koncernstyringskontoret

Louise Krabdrup Filholm

2020-0030-4356

1531213

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1470 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Christina Bach Harboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1470: Spm. om kommentar til artiklen "Politikere: Minister må kulegrav domstolenes ventetider", Børsen den 2. juni 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1470 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ifølge artiklen "Politikere: Minister må kulegrav domstolenes

ventetider", Børsen den 2. juni 2020 hævdes det, at domstolene

er blevet mindre effektive i forhold til at retsforfølge sager. Vil

ministeren kommentere på, om det er korrekt, at produktiviteten

er faldes, og vil ministeren ligeledes forhold sig til konklusio-

nerne i analysen ”Erhvervslivet adgang til domstolene”, Justitia

den 25. maj 2020, herunder hvad ministeren agter at foretage

sig?”

Svar:

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at domstolene spiller en afgørende rolle

i forhold til at værne om retssikkerheden for landets borgere og virksomhe-

der. Derfor er det bekymrende, hvis der – som Justitias analyse peger på –

er forhold, som afholder landets virksomheder fra at anlægge civile sager

ved domstolene. Det er også grunden til, at jeg har bedt Retsplejerådet om

at undersøge årsagerne til faldet i antallet af civile sager ved domstolene.

Som led i Retsplejerådets undersøgelse har jeg bl.a. bedt rådet om at over-

veje, om faldet i sagsantallet giver anledning til ændringer af den civile rets-

pleje, eksempelvis med henblik på at gøre domstolene til et mere attraktivt

forum for løsning af civile retstvister eller med henblik på at fremme dom-

stolenes rolle som en institution, der understøtter, at civile retstvister kan

løses i andre fora end ved domstolene.

Hvis Retsplejerådet finder, at der er anledning til at foreslå ny eller ændret

lovgivning, har jeg endvidere bedt rådet om at udarbejde et lovudkast.

Justitsministeriet har sendt Justitias analyse af erhvervslivets adgang til

domstolene til medlemmerne af Retsplejerådet til orientering.

Jeg finder det rigtigst at afvente resultatet af Retsplejerådets arbejde, inden

jeg tager stilling til, om der bør iværksættes tiltag på området og hvilke til-

tag, der i givet fald bør være tale om.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Justitias rapport om erhvervslivets adgang til domstolene, der

blev offentliggjort den 25. maj 2020, indeholder efter Domstols-

styrelsens opfattelse en række interessante forslag, der bør over-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1470: Spm. om kommentar til artiklen "Politikere: Minister må kulegrav domstolenes ventetider", Børsen den 2. juni 2020, til justitsministeren

vejes nærmere. Det er dog efter Domstolsstyrelsens opfattelse

problematisk, at analysen hviler på en fejlagtig præmis om, at

der tilsyneladende har været et bemærkelsesværdigt produktivi-

tetstab ved domstolene, for så vidt angår behandlingen af civile

sager. Det er ikke tilfældet.

Domstolsstyrelsen offentliggjorde kort efter rapportens udgi-

velse vedlagte fakta-notits for at gøre opmærksom på den fejl-

agtige konklusion om, at der har været et produktivitetstab på

det civile område ved domstolene. Som det fremgår af fakta-

notitsen, har der tværtimod efter Domstolsstyrelsens opfattelse

været en stabil udvikling i produktiviteten fra 2012 til 2019, ten-

derende til at være stigende, jf. figur 1 nedenfor.

Domstolsstyrelsen gjorde samtidig opmærksom på metodiske

problemer ved Justitias analyse, som er medvirkende til at give

den fejlagtige konklusion vedrørende produktiviteten i rappor-

ten, herunder

- at tallene for de civile sager fra før 2012 ikke kan sammen-

lignes direkte med tallene efter 2012,

- at det er nødvendigt at tage højde for den samlede sagsudvik-

ling ved retterne ved en analyse af de civile sager grundet

sammenhængen mellem ressourceanvendelsen i civile sager

og straffesager, samt

- at der ved analyse af produktivitet bør arbejdes med vægtede

sager.

For så vidt angår vægtning af sager, herunder de civile sager, er

det en almindeligt anvendt (samfunds)videnskabelig metode,

der muliggør en sammenligning af ellers usammenlignelige ele-

menter. Der er stor forskel på det gennemsnitlige ressourcetræk

forbundet med forskellige typer af civile sager, herunder fx al-

mindelige sager, småsager og forældreansvarssager, idet ande-

len af sager, der hovedforhandles, varierer mellem de forskellige

sagstyper. Det samme gør antallet af aktiviteter mv., der kræver

ekstra ressourcer (fx sager med medvirken af tre dommere, ek-

stra retsdage, stor økonomisk værdi og retsmægling mv.).

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1470: Spm. om kommentar til artiklen "Politikere: Minister må kulegrav domstolenes ventetider", Børsen den 2. juni 2020, til justitsministeren

Ved at gøre brug af sagsvægtning kan den samlede

produk-

tion/aktivitet

et givent år beregnes, og samtidig kan

produktivi-

teten

(målt som sager pr. årsværk) for juristerne beregnes ved at

inddrage oplysninger om, hvor mange juridiske årsværk der er

medgået til produktionen. Også ved udarbejdelse af opgørelser

om aktiviteten på fx straffesagsområdet vil der skulle gøres brug

af en vægtning af sagerne, idet der er meget stor forskel i res-

sourcetrækket forbundet med fx en nævningesag og en simpel

bødesag. En nævningesag koster således gennemsnitligt ca.

145.000 kr. i lønudgifter og øvrige almindelige driftsudgifter

ved domstolene, mens en simpel bødesag gennemsnitligt koster

1.000 kr. Hvis man ved produktivitetsanalyser på domstolsom-

rådet metodisk sætter ressourcetrækket/omkostningerne i de to

sagstyper lig hinanden, vil man derfor ikke få et retvisende bil-

lede og dermed kunne nå til fejlagtige konklusioner.

Domstolsstyrelsen har siden efteråret 2019 leveret en række sta-

tistiske oplysninger til Justitia og har i øvrigt stillet sig til rådig-

hed for drøftelser om sagsudviklingen og produktiviteten ved

domstolene med henblik på at sikre et retvisende fagligt grund-

lag for Justitias analysearbejde.

Det er et vigtigt fokus for Domstolsstyrelsen at afdække bruger-

nes behov, og erhvervslivet er vigtige brugere af domstolene. Vi

arbejder tæt sammen med retterne om at reducere ventetiderne i

alle sager, også de civile, men det er en udfordring, fordi der er

et stort sagspres bl.a. som følge af en markant stigning i antallet

af straffesager i 2018 og 2019. Hertil kommer, at der i den sene-

ste årrække har været en række længerevarende sager om for

eksempel økonomisk kriminalitet etc. som led i oprydningen ef-

ter finanskrisen. Nedlukningen af domstolene som følge af

Covid-19 har desuden medført en sagsophobning, og der må for-

ventes længere sagsbehandlingstider den kommende tid. Dom-

stolene har iværksat en række tiltag for at håndtere dette.

Domstolsstyrelsen ser desuden frem til Retsplejerådets undersø-

gelse af årsagerne til faldet i antallet af civile sager ved domsto-

lene og eventuelle forslag.”