REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1463: Spm. om der kan være behov for at tildele borgere, der får deres identitet stjålet og misbrugt, en oprydningskoordinator hos politiet, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2020

Strafferetskontoret

Henrik Overgaard Mor-

sing

2020-0030-4370

1532903

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1462 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1463: Spm. om der kan være behov for at tildele borgere, der får deres identitet stjålet og misbrugt, en oprydningskoordinator hos politiet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1462 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der bør indføres en mulighed

for at sætte fordringer i bero, så længe der pågår en efterforsk-

ning vedrørende misbrug af en borgers Nem-ID el. lign. til at

begå økonomisk kriminalitet, således at den berørte borger ikke

skal kaldes i retten eller tvinges til at afdrage på udeståender,

borgeren måske er uskyldig i?”

Svar:

Jeg har stor forståelse for de problemstillinger vedrørende identitetsty-

veri, som spørgeren rejser i dette og de følgende to spørgsmål. Det må op-

leves som meget grænseoverskridende at blive udsat for identitetstyveri og

pludselig at blive afkrævet penge for varer, man ikke har købt, eller lån, man

ikke har optaget. Derfor vil Justitsministeriet sammen med andre ministerier

undersøge, om det er muligt at gøre mere for at beskytte ofrene for identi-

tetstyveri, uden at det stiller de erhvervsdrivende ringere.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at en borger, der skylder penge, kan

blive indkaldt til et møde i fogedretten, hvor den, der har penge til gode, kan

forsøge at få fogedrettens hjælp til at inddrive gælden.

Hvis skyldneren mener, at vedkommende ikke skylder pengene – f.eks. fordi

den pågældende mener sig udsat for et identitetstyveri – eller vil protestere

over andet i sagen, kan den pågældende gøre indsigelser på mødet. Hvis

fogedretten ikke kan tage stilling til protesten med det samme, kan foged-

retten udsætte sagen til et nyt møde, hvor der er afsat mere tid til at behandle

sagen. Alt efter protestens karakter kan fogedretten også i stedet henvise

sagen til civilretten, hvor der vil blive indledt en retssag på grundlag af fo-

gedsagen.

Endvidere kan fogedretten udsætte sagen, hvis sagen bør afvente udfaldet af

en anden retssag eller administrativ sag, eller der foreligger andre særlige

grunde.

Det kan i den forbindelse oplyses, at det klare udgangspunkt i dansk ret er,

at man ikke bliver aftaleretligt forpligtet af en erklæring, der uberettiget af-

gives i ens navn eller ændres efter afgivelsen. Dette gælder også over for en

løftemodtager, som er i god tro. Det beror dog på en konkret vurdering, som

henhører under domstolene, af den enkelte sags omstændigheder, om ek-

sempelvis en NemID-indehaver bliver aftaleretligt forpligtet ved misbrug af

NemID-indehaverens digitale signatur. Efter omstændighederne kan Ne-

mID-indehaveren blive aftaleretligt forpligtet f.eks. ved at have udvist ufor-

sigtig adfærd.

Det har hidtil ikke været en politimæssig opgave at håndtere civilretlige op-

gaver for forurettede i de sager, som politiet efterforsker, herunder koordi-

nation af kontakt til private firmaer, pengeinstitutter m.v., på vegne af den

forurettede. Hvis en borgers identitet misbruges, kan politiet vejlede den

forurettede om at søge advokatbistand for at sikre korrekt håndtering af

eventuelle civile krav, der udspringer af strafbare forhold, som den foruret-

tede har været udsat for. Herudover kan civile krav påtales under straffesa-

ger i henhold til reglerne i retsplejelovens kapitel 89.

For så vidt angår hæftelse for uautoriserede betalingstransaktioner har Ju-

stitsministeriet gennem Erhvervsministeriet indhentet en udtalelse fra For-

brugerombudsmanden vedrørende betalingslovens §§ 97-100 og misbrug af

Nem-ID. Forbrugerombudsmanden oplyser i den forbindelse:

”Betalingslovens §§ 97-100 indeholder en række hæftelsesreg-

ler, der regulerer fordelingen af tabet mellem betaleren og beta-

lingstjenesteudbyderen i tilfælde af uautoriserede betalinger og

andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste.

Som udgangspunkt hæfter betalerens udbyder i forhold til beta-

leren for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner,

jf. betalingslovens § 99.

En række særlige omstændigheder beskrevet i lovens § 100, stk.

2-5, kan medføre, at betaleren selv skal bære tabet helt eller del-

vist (selvrisiko). Betaleren hæfter som altovervejende hovedre-

gel med op til 375 kr., når de uautoriserede transaktioner er gen-

nemført ved hjælp af den personlige sikkerhedsforanstaltning

som fx en pinkode eller Nem-ID, jf. § 100, stk. 3. Betaleren kan

risikere at skulle hæfte med op til 8.000 kr., eller for hele tabet

selv, hvis forbrugeren selv har gjort misbruget muligt.

Hvis den uberettigede tilegnelse af den til betalingstjenesten hø-

rende personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages

af betaleren forud for den uberettigede anvendelse, hæfter beta-

lerens udbyder for hele tabet, jf. § 100, stk. 8.

Det finansielle ankenævn har en omfattende praksis om tabsfor-

delingen mellem betaleren og betalingstjenesteudbyderen efter

de pågældende hæftelsesregler. Det fremgår af ankenævnets års-

beretning fra 2019, at forbrugerne opnåede et positivt resultat i

størstedelen af de afsluttede sager om misbrug af en betalings-

tjeneste.

Nem-ID udgør ikke en betalingstjeneste. Misbrug af Nem-ID vil

kun være omfattet af de ovenfor beskrevne forbrugerbeskyt-

tende hæftelsesregler i betalingsloven, hvis Nem-ID’et anven-

des som personlig sikkerhedsforanstaltning til fx at hæve/over-

føre penge fra Nem-ID-indehaverens konto.

Betalingslovens hæftelsesregler finder derfor kun anvendelse

ved misbrug af Nem-ID til fx optagelse af lån, hvis låneprove-

nuet er indsat på Nem-ID-indehaverens konto, hvorfra vedkom-

mende, der har misbrugt Nem-ID’et, hæver/overfører beløbet.

Den uberettigede hævning udgør i så fald en uautoriseret beta-

lingstransaktion.”