REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1455: Spm. om kommentar til Den Danske Dommerforenings rapport Dommernes arbejdsforhold (juni 2020), til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. juli 2020

Koncernstyringskontoret

Louise Krabdrup Filholm

2020-0030-4348

1525802

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1455 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Christina Bach Harboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1455: Spm. om kommentar til Den Danske Dommerforenings rapport Dommernes arbejdsforhold (juni 2020), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1455 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere Den Danske Dommerforenings

rapport ”Dommernes arbejdsforhold” (juni 2020), jf. REU alm.

del – bilag 446, og vil ministeren tilkendegive, om ministeren

vil sætte gang i et arbejde, som kortlægger domstolenes behov

for ny it og ressourcer?”

Svar:

Jeg vil indlede med at slå fast, at jeg deler Dommerforeningens bekymring

for situationen ved domstolene. De danske domstole har gennem længere

tid været udfordret af lange sagsbehandlingstider og betydelig ophobning af

sager. I tillæg hertil har nedlukningen af domstolene som følge af COVID-

19 medført en yderligere sagsophobning. Det er en situation, der påvirker

rettens brugere – borgere og virksomheder – men selvsagt også dommerne

og de øvrige ansatte ved domstolene.

Nedbringelse af sagsbehandlingstiden og afviklingen af sagsbunkerne ved

retterne vil kræve et langt, sejt træk.

På den korte bane er der netop afsat midler i form af en merbevilling til

afvikling af den del af sagsophobningen, der skyldes nedlukningen pga.

COVID-19. Der er med merbevillingen afsat midler til bl.a. at konstituere

nye byretsdommere, en ny landsretsdommer samt andre initiativer ved såvel

byretterne som landsretterne. Jeg kan i øvrigt henvise til ”Orientering

merbevilling til ansættelse af nye dommere, der skal bidrage til bunkebe-

kæmpelse i forlængelse af COVID-19, fra justitsministeren”,

som er over-

sendt til Folketingets Retsudvalg den 23. juni 2020 i bilag 464 (Alm. del).

Jeg vil ikke afvise, at det også på et senere tidspunkt kan blive relevant at

tilføre domstolene yderligere økonomiske ressourcer for at bekæmpe bun-

kerne. Det er dog samtidig vigtigt, at vi også har fokus på at forbedre tilret-

telæggelsen af arbejdet ved retterne. Justitsministeriet arbejder derfor bl.a.

på et lovforslag, som skal effektivisere straffesagskæden.

For så vidt angår den administrative understøttelse af retternes arbejde, her-

under it, har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen kan genkende den udvikling, der beskrives

i Dommerforeningens rapport. Det er positivt, at rapporten be-

lyser dommernes arbejdsforhold grundigt, og rapporten er et

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1455: Spm. om kommentar til Den Danske Dommerforenings rapport Dommernes arbejdsforhold (juni 2020), til justitsministeren

vigtigt indspil i den generelle debat om forholdene og udfordrin-

gerne i retsvæsenet.

Byretterne er generelt blevet mere effektive og er blandt de hur-

tigste og mest omkostningseffektive i Europa. Produktiviteten i

byretterne steg med syv pct. fra 2015-2019. Alligevel er sagsbe-

handlingstiderne steget. Det skyldes primært, at der både er

kommet flere sager – særligt straffesager – til, og at sagerne er

blevet tungere og mere komplekse.

Domstolene er endvidere i øjeblikket i gang med en omfattende

digitalisering, som vil ændre meget i retternes arbejdsgange,

men som også vil være til gavn for både brugere og medarbej-

dere. For brugerne er der allerede en stor gevinst på flere områ-

der med et mere effektivt og smidigt retsvæsen. Det samme for-

ventes at ville gøre sig gældende for retterne, når digitaliserin-

gen er gennemført og indarbejdet.

Domstolsstyrelsen arbejder for at understøtte retterne i denne

proces. Retterne skal have det rette udstyr, support og kompe-

tenceudvikling. En uddybning af dette arbejde findes neden for

i afsnittet ”It- og ressourcemæssige behov”.

Domstolsstyrelsen drøfter løbende de i rapporten beskrevne ud-

fordringer med ledelsen i retterne og med dommerne og de øv-

rige faggrupper ved retterne og arbejder på at sikre de rette ram-

mer og ressourcer til retterne generelt.

Dommernes og de andre faggruppers trivsel er afgørende for at

sikre gode arbejdspladser og en god behandling af retternes bru-

gere. Derfor er trivsel og arbejdsmiljø også et konstant og vigtigt

fokus for Danmarks Domstole.

It- og ressourcemæssige behov

Danmarks Domstoles Digitaliseringsstrategi for 2019-2022 sæt-

ter rammerne for de mål og aktiviteter, der skal sikre en stabil

og fremtidssikret systemunderstøttelse ved domstolene og sam-

menhængende digitale løsninger, der er til gavn for brugerne og

retterne.

Strategien sætter bl.a. fokus på ”Den gode digitale arbejds-

plads”. I første omgang er fokus på it-understøttelsen i forbin-

delse med retsmøderne.

I forbindelse med Dommerforeningens områdemøder i 2019

blev der peget på udfordringer med it-udstyret i retssalene, som

ikke altid fungerer optimalt og dermed bl.a. kan udfordre retsle-

delsen, rettens værdighed og en effektiv afvikling af sagerne.

Arbejdsgruppen under Dommerforeningen, der har udarbejdet

rapporten, har efterfølgende gjort et stort arbejde for at udbrede

kendskabet til problemstillingen og mulige løsninger.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1455: Spm. om kommentar til Den Danske Dommerforenings rapport Dommernes arbejdsforhold (juni 2020), til justitsministeren

Domstolsstyrelsen har i starten af 2020 igangsat arbejdet med at

sætte fokus på og skabe grundlaget for at skabe ”Den gode digi-

tale arbejdsplads”. Formålet med indsatsen er gennem en kort-

lægning af it-forholdene ved retterne, særligt under retsmøder,

at finde kort- og langsigtede løsninger på de digitale udfordrin-

ger, som dommere og øvrige jurister oplever i retten, så det kan

sikres, at it-værktøjer og AV-udstyr ved retterne er designet til

behovene og fungerer hensigtsmæssigt ved afvikling af retsmø-

der. Fokus er på udstyret i retten og de forskellige systemers

sammenhæng, ikke på de enkelte fagsystemer på de forskellige

sagsområder.

Kortlægningen og anbefalingerne forventes at ligge klar efter

sommerferien 2020.

I 2018 og efterfølgende i 2019 har der været gennemført en

række analyser af domstolenes it-udfordringer i forbindelse med

fastlæggelsen af domstolenes økonomi for 2019-2022.

Flere af domstolenes it-fagsystemer er kendetegnet ved at være

teknologisk forældede og i en kritisk situation i forhold til et

fremtidigt vedligehold, samtidig med at systemerne er utilstræk-

kelige i forhold til kommende digitale forretningsmæssige be-

hov.

Dette gælder særligt de nuværende straffe- og skiftesystemer, og

der er på den baggrund igangsat en større foranalyse af udskift-

ning af de to fagsystemer. Foranalysen forventes færdig i løbet

af efteråret 2020 og vil blandt andet indeholde forslag til tekni-

ske løsninger, ligesom der vil ske en kortlægning af de økono-

miske konsekvenser af udskiftningen.

Det kan i øvrigt oplyses, at domstolene i 2021 påbegynder en

udskiftning af det nuværende videokonferenceudstyr, primært

fordi det nuværende videokonferenceudstyr ikke længere kan

genanskaffes. Finansieringen hertil sker inden for domstolenes

nuværende rammer.”