REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1447: Spm. om ministeren vil kommentere og forholde sig til henvendelsen af 19/2-20, jf. REU alm. del - bilag 443 (Internt), til skatteministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

24. juni 2020

J.nr. 2020

–

5633

Til Folketinget

–

Retsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1447 af 9. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Morten Bødskov

/ Julie Lungholt

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1447: Spm. om ministeren vil kommentere og forholde sig til henvendelsen af 19/2-20, jf. REU alm. del - bilag 443 (Internt), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere og forholde sig til henvendelsen af 19/2-20, jf. REU alm. del

–

bilag 443 (Internt)?

Svar

Først og fremmest er jeg som skatteminister enig i, at det er vigtigt, at enhver

–

virksom-

heder såvel som privatpersoner - svarer sit. Hvis der breder sig en opfattelse af, at det er

uden konsekvenser at have gæld til det offentlige, sender det uheldige signaler i forhold til

retsfølelsen og skattemoralen hos de mange skatteydere, som svarer deres. Som skattemi-

nister kan jeg i henhold til skatteforvaltningsloven ikke udtale mig om konkrete sager,

men jeg kan oplyse generelt om reglerne og praksis for inddrivelse af virksomhedsgæld.

Så længe en virksomheds skatte- og afgiftsgæld er under opkrævning hos Skattestyrelsen,

kan Skattestyrelsen forsøge at opnå betaling ved f.eks. at rykke for gælden, foretage mod-

regning i f.eks. negativ moms eller overskydende skat eller

–

under visse betingelser

–

stille krav om sikkerhedsstillelse. Der vil under visse betingelser bl.a. kunne stilles krav

om sikkerhedsstillelse, hvis en virksomhed har pådraget sig en restance bestående af skat-

ter og afgifter på over 50.000 kr. Hvis sikkerheden i et sådant tilfælde ikke stilles, kan

virksomhedens registreringsforhold vedrørende moms og A-skat m.v. inddrages af Skat-

testyrelsen, så virksomheden ikke lovligt kan fortsætte.

Skattestyrelsen har under visse betingelser også mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse

som betingelse for registreringen af en virksomhed for moms, A-skat m.v. Det vil bl.a.

kræve, at ejeren eller ledelsen af virksomheden inden for de seneste 5 år har deltaget som

ejer eller ledelse i en anden virksomhed, der har skabt en usikret restance eller forårsaget

et tab på over 50.000 kr. bestående af skatter og afgifter som følge af konkurs eller anden

form for insolvens. Et sådant pålæg om sikkerhedsstillelse

–

der fører til registreringsnæg-

telse, hvis det ikke efterleves

–

kan bl.a. anvendes over for konkursryttere og andre, der

på kvalificeret vis har medvirket til at tilsidesætte pligten til rettidigt at angive og betale de

skatter og afgifter, der påhviler virksomheden.

Hvis en virksomhed har gæld til offentlige, og gælden er sendt til inddrivelse, vil gælden

blive forsøgt inddrevet efter de regler, der gælder for inddrivelse af gæld til det offentlige,

og ved brug af de redskaber, som Gældsstyrelsen har til rådighed. Gældsstyrelsen kan ek-

sempelvis inddrive gælden gennem en afdragsordning, modregning og udlæg i virksomhe-

dens aktiver. I de tilfælde, hvor det vurderes, at en virksomhed ikke er i stand til at betale

sin gæld, og der er risiko for fortsat restanceopbygning, kan Gældsstyrelsen indgive en

konkursbegæring til skifteretten. Konkursbegæring er det mest indgribende inddrivelses-

skridt på virksomhedsområdet, hvor det er et centralt formål at forhindre yderligere re-

stanceopbygning hos en insolvent virksomhed.

Herudover kan det oplyses, at Gældsstyrelsens indsats over for virksomheder gav et ind-

drivelsesprovenu på 3,4 mia. kr. i 2019 ud af et samlet provenu på 8,7 mia. kr.

Endelig kan det oplyses, at henvendelsen er oversendt til orientering til Skattestyrelsen.

Side 2 af 2