Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2224043_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2020
Beredskabsafdelingen
Sara Stensgård
2020-0030-4176
1490114
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1304 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Sara Stensgård
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1439: MFU spm. om det generelle virke for den kommende styrelse (coronastyrelse), som skal sikre forsyning, logistik og kritisk infrastruktur under kriser samt styrelsens konkrete arbejdsopgaver, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1304 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange der forventes ansat, herun-
der antal fuldtidsansatte, i den nye styrelse under Justitsministe-
riet, som blev annonceret den 12. maj 2020, og som har til for-
mål sikre forsyning, logistik og kritisk infrastruktur under kri-
ser?”
Svar:
Erfaringerne med håndteringen af COVID-19 i Danmark har vist, at der er
behov for en konsistent og tværgående koordination af myndighedernes ind-
satser. Det gælder f.eks., når det handler om at sikre forsyning af samfund-
skritisk infrastruktur.
I dag spiller Den Nationale Operative Stab (NOST) under Rigspolitiets le-
delse en central og koordinerende rolle på tværs af myndigheder med bl.a.
at skaffe værnemidler og tilvejebringe testkapacitet.
Den kommende styrelse vil være en videreudvikling af det eksisterende ar-
bejde, og styrelsen vil bl.a. skulle varetage en række af de opgaver i forhold
til COVID-19, som i dag understøttes af det tværsektorielle arbejde i Den
Nationale Operative Stab (NOST).
Det er regeringens opfattelse, at de opgaver, som en ny styrelse vil skulle
varetage, er tværsektorielle og understøttende og ikke snævert sundhedsfag-
lige. Det er således ambitionen, at styrelsen varigt vil styrke den samlede
myndighedsindsats i tilfælde af sundhedskriser af en vis størrelse, herunder
f.eks. dimensionere og koordinere testkapacitet og inddæmningsforanstalt-
ninger mv., gennemføre informationsaktiviteter samt koordinere operative
indsatser og arbejdet med bl.a. forsyningssikkerhed.
Den nye styrelse skal således bl.a. særligt levere merværdi i situationer, hvor
myndighederne på Sundhedsministeriets område er under et ekstraordinært
pres. En del af formålet med den nye styrelse er i den forbindelse at aflaste
sundhedsmyndighederne for noget af det, der ikke er sundhedsfaglige ker-
neopgaver. Styrelsens opgaver vil naturligvis skulle løftes i tæt samarbejde
med dels sundhedsmyndighederne, dels de øvrige beredskabsmyndigheder.
Styrelsen forventes at være i drift i august 2020, og der er endnu ikke taget
endelig stilling til styrelsens økonomi, antal medarbejdere, den geografiske
placering mv.
2