REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1431: Spm. om i hvilke forskellige uddannelser der, efter ministerens opfattelse, indgår undervisning i at kunne arbejde med ungdomskriminelle, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. juli 2020

Politikontoret

Lasse Lykke Gregersen

2020-0030-4331

1520309

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1431 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2020. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1431: Spm. om i hvilke forskellige uddannelser der, efter ministerens opfattelse, indgår undervisning i at kunne arbejde med ungdomskriminelle, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1431 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, i hvilke forskellige uddannelser der, ef-

ter ministerens opfattelse, indgår undervisning i at kunne ar-

bejde med ungdomskriminelle?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:

”Kriminalitet kan være et symptom på sociale problemer, og

derfor er det efter Social- og Indenrigsministeriets vurdering

ikke muligt generelt at sige, hvilken uddannelse der er relevante

for fagprofessionelle, da det vil afhænge af den enkeltes forhold

og behov.

Social- og Indenrigsministeriet kan derfor redegøre for de funk-

tioner på ministeriets område, hvor det er særligt relevant at

have specifik viden om kriminalitet og årsagerne til kriminalitet.

Inden for ministeriets område er det særligt SSP-medarbejdere

samt personalet på anbringelsessteder.

Som en del af den politiske aftale ”Aftale om reform af indsatsen

mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser”

(2018) mellem V, LA, K, DF og S, blev det besluttet at udbyde

en national SSP-uddannelse. På den baggrund har Socialstyrel-

sen fået til opgave at udvikle og drive den kommende SSP ud-

dannelse, som har til formål at styrke det kriminalitetsforebyg-

gende samarbejde. Uddannelsen skal opkvalificere SSP-konsu-

lenterne og give dem og de lokale SSP-medarbejdere bedre red-

skaber til at opfange tendenser og signaler i forhold til børn og

unge i lokalområdet, som kræver handling. Uddannelsen vil

endvidere danne grundlag for, at SSP-konsulenterne mødes og

etablerer netværk på tværs af kommunegrænser, så den konkrete

viden og indsats i én kommune kan tænkes sammen med andre

kommuners erfaringer om, hvordan det kriminalitetsforebyg-

gende arbejde får størst effekt. SSP-uddannelsen er målrettet

kommuner og politi, og består af et grundmodul og en række

tilvalgsmoduler.

Grundmodulet er målrettet kommunalt ansatte medarbejdere,

der har SSP/kriminalitetsforebyggende samarbejde som primær

arbejdsfunktion, samt ledelsesrepræsentanter for kommunens

lokale SSP-samarbejde. Derudover medarbejdere i politiet, der

har et direkte samarbejde med kommunerne i SSP-samarbejdet

samt ledelsesrepræsentanter for politiets lokale SSP-samar-

bejde. I løbet af 2020 udbydes SSP-uddannelsen i 11 politik-

redse (København og Bornholm er lagt sammen). Fra 2021 vil

grundmodulet blive udbudt nationalt og suppleret med nationale

tilvalgsmoduler, som er emnemoduler inden for SSP-samarbej-

dets arbejdsområde.

En anden væsentlig faggruppe er personalet, der arbejder med

de anbragte kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge på

anbringelsesstederne. Der blev derfor ligeledes med aftalen ”Af-

tale om en reform af ungdomskriminalitet – alle handlinger har

konsekvenser” igangsat udarbejdelsen af rapporten ”Undersø-

gelse af behovet for yderligere ydre sikkerhed og efteruddan-

nelse til personalet på sikrede og delvist lukkede institutioner”,

der bl.a. har til formål at se på personalets kompetencer og evt.

behov for efteruddannelse i forhold til konflikthåndtering, magt-

anvendelse samt regelgrundlaget herfor. Resultaterne af denne

rapport forventes oversendt til aftalekredsen i efteråret 2020.”

Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen,

som har oplyst følgende:

”Dommerne gennemgår en digital mesterlæreuddannelse forud

for beskikkelse til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det består af

både et digitalt læringsforløb med teoretisk indhold, refleksions-

øvelser og oplæg til fokuspunkter og drøftelsesspørgsmål i

mesterlæredelen, som består af overværelse af møder i nævnet

og efterfølgende refleksionsmøder med mentor-dommeren, som

har været formand på mødet.

Det digitale forløb består dels af læsning af forskelligt materiale

og dels af film med forskellige faglige oplæg, som dækker em-

nerne ”Nævnets opbygning og dommerens rolle”, ”Barnets per-

spektiv”, ”Barnets Udvikling” og ”Udsatte børn og unge”.

Efter to digitale moduler med nævnsmøder imellem vender rol-

lerne, og den nye dommer har efter sin udnævnelse formands-

rollen i nævnsmødet med den erfarne dommer som observatør.

Efterfølgende giver den erfarne dommer feedback på i forvejen

aftalte fokuspunkter.

Formålet med uddannelsen er dels at give dommeren en oplæ-

ring i rollen som nævnsmedlem og rammerne for ungdomskri-

minalitetsnævnet, men ligeledes at dommeren får en forståelse

for de særlige forhold, der gør sig gældende i sager med socialt

udsatte børn. Ud af flere læringsmål kan bl.a. nævnes forståelse

for forhold der påvirker børns opvækst, diagnoser/handicaps be-

tydning for børns adfærd, betydningen af barnets perspektiv

samt barnets mulige reaktionsmønster under nævnsmødet og

hensigtsmæssig håndtering heraf.”

Justitsministeriet har endelig indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har

oplyst følgende:

”Det er en forudsætning for at blive udpeget til nævnsmedlem i

Ungdomskriminalitetsnævnet, at den pågældende politiansatte

har deltaget i Rigspolitiets ”Uddannelse af nævnsmedlemmer til

Ungdomskriminalitetsnævnet”.

Uddannelsen udbydes en til to gange om året efter behov og har

en varighed af to dage adskilt af en periode med praktisk virke

som nævnsmedlem.

På uddannelsens første dag undervises der i Ungdomskrimina-

litetsnævnets formål, virke og sammensætning samt roller og

forpligtelser.

Der undervises endvidere i omfanget og karakteren af ungdom-

skriminalitet i Danmark, samt om faktorer, der øger eller mind-

sker risikoen for kriminalitet – med henblik på at kunne identi-

ficere tiltag, der kan forebygge gentagen kriminalitet under hen-

syn til barnets/den unges situation.

På uddannelsens anden dag undervises deltagerne i hvilke støt-

tende, opdragende og genoprettende foranstaltninger og tiltag,

der kan fastsættes af Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder

nærmere om hvilke kendte effekter af forebyggende interventio-

ner, der er knyttet til de enkelte foranstaltninger og tiltag.

Når uddannelsen er gennemført, bliver deltagerne certificeret

som nævnsmedlem – og udpeges som medlem af Ungdomskri-

minalitetsnævnet i fire år.”