Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2224057_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juli 2020
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2020-0030-4329
1520275
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1429 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2020. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1429: Spm. om ministeren vil give eksempler fra lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, om at loven skulle være en reel reform af selve indsatsen imod ungdomskriminalitet og ikke blot en ændring af, hvem der behandler den unges sag inden en egentlig sanktion, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1429 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren give eksempler fra Lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, om at loven skulle være en reel reform af
selve indsatsen imod ungdomskriminalitet og ikke blot en æn-
dring af, hvem der behandler den unges sag inden en egentlig
sanktion?”
Svar:
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet en del af ”Aftale om reform af
indsatsen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser”,
som blev indgået den 29. juni 2018 mellem den daværende VLAK-regering,
Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Aftalen indeholder i alt 24 initiati-
ver fordelt på fem fokusområder, der tilsammen skal sikre, at indsatsen mod
ungdomskriminalitet styrkes markant på flere fronter. Ud over vedtagelsen
af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indebar reformen ændringer
af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og
lov om socialtilsyn.
Med lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet blev der oprettet et Ung-
domskriminalitetsnævn, som behandler sager vedrørende børn og unge i al-
deren 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, og
der er fastsat skarpe frister for nævnets og retssystemets behandling af sa-
gerne, som skal sikre, at sagerne fremmes med den fornødne hurtighed.
Nævnet har ikke fået en helt ny værktøjskasse med sociale foranstaltninger
for børn og unge, men indsatsen er blevet løftet og fokuseret gennem skræd-
dersyede og længerevarende indsatser på grundlag af den eksisterende soci-
ale værktøjskasse, hvor barnets eller den unges udvikling følges tæt, og der
skal være en hurtig reaktion, hvis barnet eller den unge igen kommer på
afveje.
Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion af opdragende
og genoprettende karakter. Nævnet kan endvidere fastsætte et skræddersyet
forbedringsforløb for barnet eller den unge af op til to års varighed med
henblik på at få bragt barnet eller den unge ud af kriminalitet. I særlige til-
fælde kan der for de 10-14-årige fastsættes et forbedringsforløb på op til fire
år. Nævnets afgørelser er bindende for kommunerne, som dermed forpligtes
til at iværksætte og gennemføre de indsatser, som nævnet træffer afgørelse
om. Nævnet har i den forbindelse mulighed for at pålægge kommunerne at
gennemføre afgørelserne inden for en nærmere angivet tidsfrist.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1429: Spm. om ministeren vil give eksempler fra lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, om at loven skulle være en reel reform af selve indsatsen imod ungdomskriminalitet og ikke blot en ændring af, hvem der behandler den unges sag inden en egentlig sanktion, til justitsministeren
Med loven blev der samtidig oprettet en ungekriminalforsorg, der skal sikre
en effektiv, tæt og ensartet opfølgning på Ungdomskriminalitetsnævnets af-
gørelser i samarbejde med den unges opholdskommune.
Herudover er der på Justitsministeriets område som led i reformen udarbej-
det en ny og fælles ramme for SSP-samarbejdet, der skal være med til at
strømline og styrke den lokale forebyggelse af kriminalitet blandt børn og
unge. Endelig er der etableret særlige forebyggelsesenheder i samtlige poli-
tikredse bestående af medarbejdere med politifaglig eller socialfaglig bag-
grund, der skal være centrale elementer i den samlede forebyggende indsats
mod ungdomskriminalitet.
3