REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1425: Spm. om, hvorfor der er store regionale forskelle i kriminalitetsramtes tilfredshed med politiet, afhængig af hvor i landet de bor, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. juli 2020

Politikontoret

Fie Clement Beisheim

2020-0030-4312

1517922

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1425 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2020. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1425: Spm. om, hvorfor der er store regionale forskelle i kriminalitetsramtes tilfredshed med politiet, afhængig af hvor i landet de bor, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1425 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren forklare, hvorfor der er store regionale forskelle

i kriminalitetsramtes tilfredshed med politiet, afhængig af hvor

i landet de bor, og vil ministeren redegøre for, hvad vil ministe-

ren foretage sig, for at man kan regne med lige og god behand-

ling i hele landet, hvis man er ramt af kriminalitet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at undersøgelsen af

kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet blev iværk-

sat med det formål at få et dybdegående indblik i kriminalitets-

ramte borgeres oplevelse af mødet med politiet.

Undersøgelsen viser en generel variation i målingen af tilfreds-

hed hhv. øst og vest for Storebælt. Dette er i tråd med lignende

undersøgelser af tilfredshed med offentlige services som f.eks.

politiets Tryghedsundersøgelse 2019 og Vive, 2011: ”Er til-

fredse borgere lig med kvalitet?”.

Undersøgelsen er udarbejdet som en national undersøgelse ba-

seret på svar fra 6.318 borgere. Resultaterne skal dermed pri-

mært belyse

nationale

forskelle på borgertilfredshed fordelt på

f.eks. kriminalitetstype, anmeldelseskanal mv. Undersøgelsen

giver imidlertid ikke svar på, hvad variationerne i tilfredsheden

mellem politikredsene skyldes, da dette spørgsmål ikke har væ-

ret genstand for undersøgelse.

Det bemærkes imidlertid, at der er et igangværende arbejde i

Rigspolitiet med at genbesøge eksisterende initiativer, der kan

adressere de udfordringer, borgerne påpeger i undersøgelsen –

på tværs af alle politikredse, ligesom Rigspolitiet igennem de

seneste år har iværksat en række indsatser i forhold at sikre en

lige og god behandling af borgerne på tværs af politikredsene.

Af de initiativer som Rigspolitiet har iværksat, kan f.eks. næv-

nes:

Mødet med voldtægtsofre

Politiets vejledning til behandling af voldtægtssager er i 2019

blevet opdateret to gange med henblik på at sikre, at anmeldelser

om voldtægt altid tages alvorligt og behandles grundigt, så ofret

føler sig trygt, godt behandlet og taget seriøst.

Herudover er der i grund- og videreuddannelsesforløbet for po-

litifolk fokuseret på at udvikle afhøringsmåder, som både balan-

cerer hensynet til forurettede og indhentning af relevant infor-

mation om sagens indhold.

Muligheden for at borgerne kan få en status på sagen

Der er i 2019 udarbejdet en ny fysisk folder til ofre, der bl.a.

udleveres til alle ofre for personfarlig kriminalitet, og som skit-

serer de handlemuligheder ofre har, herunder om muligheden

for at få tildelt en bistandsadvokat og en kontaktperson i politiet.

Siden 2019 er folderen uddelt til over 15.000 ofre for kriminali-

tet.

Der er i 2019 desuden gennemført et pilotprojekt i to politik-

redse med ’borgerrådgivere’, der under sagsforløbet står til rå-

dighed for spørgsmål og sparring med kriminalitetsramte bor-

gere. De foreløbige erfaringer er positive i forhold til borgernes

tilfredshed med ordningen.

Herudover arbejder politikredsene aktivt på at supplere den

skriftlige underretning ved henlæggelse af straffesager med en

mundtlig underretning særligt i de tilfælde, hvor ofrene har væ-

ret stærkt følelsesmæssigt berørt af sagen.

Rigspolitiet vil fra 2. halvår 2020 iværksætte et opfølgende fo-

kus på indsatser, der er målrettet borgere udsat for personfarlig

kriminalitet generelt. For eksempel vil Rigspolitiet i løbet af 2.

halvår 2020 iværksætte en møderække med politikredsene for-

delt over 12 måneder med det formål at sikre, at vejledningen til

håndtering af voldtægtsofre anvendes korrekt, og herunder få in-

put til eventuelle forbedringsmuligheder på området.

Et fast koncept for den gode samtale mellem borgeren og

politiet

Rigspolitiet har siden 2018 udviklet og implementeret et natio-

nalt samtalekoncept for den gode samtale med borgeren og po-

litiet i alle politikredsenes vagtcentraler, alarmcentraler, servi-

cecentre og ekspeditioner. Konceptet sikrer bl.a., at enhver me-

darbejder i borgervendte funktioner mindst én gang årligt gen-

nemfører et træningsforløb med henblik på at udvikle deres

kompetencer inden for området.

Derudover gennemfører Rigspolitiet årligt ’lyttepaneler’ i alle

politikredsenes servicecentre, vagtcentraler og alarmcentraler,

hvor generelle tendenser i mødet mellem politi og borger lyttes

og drøftes, således politikredsene har det bedst mulige funda-

ment for den fremadrettede udvikling på området.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at der også ud over de nævnte

initiativer bør arbejdes målrettet i politikredsene på at forbedre

kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet. Rigspoli-

tiet vil løbende følge op på dette arbejde.”

De tal, vi ser i politiets nyligt offentliggjorte tilfredshedsundersøgelse, er

på ingen måde tilfredsstillende. Undersøgelsen understreger meget tydeligt

vigtigheden af, at politiet skal have fokus på både opklaring af sagen, og

måden hvorpå politiet møder ofrene. Det gælder i hele landet. Derfor er det

også godt, at politiet har taget en række skridt – både i forhold til at forbedre

borgernes møde med politiet generelt og specifikt i forhold til håndteringen

af sager om personfarlig kriminalitet.

Borgerne skal opleve, at politiet er nært og tilgængeligt. Derfor ser jeg også

frem til, at vi i forbindelse med de kommende forhandlinger om en ny fler-

årsaftale for politiet og anklagemyndigheden bl.a. skal drøfte, hvordan vi

sikrer, at danskerne får et nærværende politi i hele landet.