Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2223733_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juli 2020
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2020-0030-4311
1517838
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1423 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2020. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1423: Spm. om unge etnisk danske teenagedrenge, der bor i en ghettobebyggelse, er særligt presset af indvandrerbanderne, i forhold til at leve et normalt teenageliv både socialt og uden kriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1423 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om unge etnisk danske teenaged-
renge, der bor i en ghettobebyggelse, er særligt presset af ind-
vandrerbanderne, i forhold til at leve et normalt teenageliv både
socialt og uden kriminalitet?”
Svar:
Justitsministeriet og myndighederne på ministeriets område har ikke umid-
delbart kendskab til de efterspurgte oplysninger. Justitsministeriet har til
brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis gøre opmærksom på, at neden-
stående bidrag omhandler de særligt udsatte boligområder
(SUB-områder), som udpeges af politiet ud fra en politifaglig
vurdering af, hvilke boligområder, der er mest belastede af kri-
minalitet, uorden og/eller utryghedsskabende adfærd.
Rigspolitiet kan endvidere indledningsvist oplyse, at bande-
grupperinger ikke alene findes i SUB-områderne, og at ikke alle
SUB-områder har tilstedeværelse af disse grupperinger.
Rigspolitiet kan videre oplyse, at risikoen for at blive rekrutteret
til bander eller andre kriminelle grupperinger – og som følge
heraf begå kriminalitet – stiger, hvis man vokser op i miljøer,
hvor der er meget kriminalitet, og hvor man har kontakt til lo-
vovertrædere.
Det samme gør sig gældende for unge – uanset oprindelse – der
er bosat i et socialt udsat boligområde, der er præget af hastig
beboerudskiftning, lav indkomst og hvor få beboere er tilknyttet
arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
I forhold til politiets arbejde med forebyggelse af banderekrut-
tering, herunder i SUB-områderne, kan Rigspolitiet oplyse, at
der lokalt i politikredsene er et stort fokus på håndtering heraf,
bl.a. i regi af SSP-samarbejdet.
Endvidere anvendes en strategisk måludpegning af de personer,
der er centrale for kriminaliteten og utrygheden i områderne.
Den strategiske måludpegning i SUB-områderne har til formål
at få de mest kriminelle beboere væk fra området ved at iværk-
sætte administrative, forbyggende og efterforskningsmæssige
tiltag og eventuelt foretage retsforfølgning, hvis det er muligt.
I det lokale politiarbejde, der foregår i SUB-områder, er der stort
fokus på indsatsen for at nedbringe kriminaliteten og øge tryg-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1423: Spm. om unge etnisk danske teenagedrenge, der bor i en ghettobebyggelse, er særligt presset af indvandrerbanderne, i forhold til at leve et normalt teenageliv både socialt og uden kriminalitet, til justitsministeren
heden i områderne. Indsatsen er generelt karakteriseret ved at
være bredspektret og tværsektoriel, og politikredsene har fokus
på at etablere og fastholde tætte samarbejdsrelationer med f.eks.
kommuner og boligselskaber om den forebyggende og tryg-
hedsskabende indsats i områderne. De konkrete indsatser, som
tilrettelægges og iværksættes i de enkelte områder, afhænger af
de udfordringer, der lokalt er identificeret i området.
I områderne er der også fokus på øget synlig polititilstedevæ-
relse samt at sikre den beredskabs- og efterforskningsmæssige
opmærksomhed, der er påkrævet i den enkelte situation.
Endelig kan Rigspolitiet oplyse, at der som udmøntning af ban-
depakke III blev ansat 25 civile medarbejdere til at supplere po-
litikredsenes politiuddannede personale i det forebyggende ar-
bejde i SUB-områder med særligt fokus på unge i risiko for re-
kruttering til bander.”
3