Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2218503_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 29-06-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPBDH
Sagsnr.: 2008100
Dok. nr.: 1261122
Folketingets Retsudvalg har den 8. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1421 (Alm.
del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 1421:
”Kan
ministeren bekræfte, at DNA, der er udtaget i forbindelse med undersøgelse for
covid-19-smitte, bliver lagret 10 år, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for
baggrunden herfor og for om de indhentede DNA-oplysninger med fordel kan indgå i
det generelle DNA-register?”
Svar:
Det kan oplyses, at når en borger tager imod tilbuddet om at lade sig teste for COVID-
19 i regi af TestCenter Danmark, bliver det udtagne biologiske materiale sendt til
Statens Serum Institut med henblik på analyse af prøven. Restmaterialet fra virus-
testen opbevares i Danmarks Nationale Biobank med henblik på forskning.
Det fremgår af det informationsmateriale, der sendes til borgere, som har modtaget
tilbud om at blive testet via e-boks, at restmaterialet fra virustesten gemmes i Dan-
marks Nationale Biobank med henblik på forskning af væsentlig samfundsmæssig be-
tydning, og at dette gøres med hjemmel i databeskyttelseslovens § 10. For de bor-
gere, der selv bestiller tid til en test, fremgår informationen på coronaprover.dk.
Det følger af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, at oplysninger som nævnt i databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, dvs. følsomme personoplysninger, må be-
handles, hvis behandlingen udelukkende sker med henblik på at udføre statistiske el-
ler videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.
Herudover fremgår det af informationsmaterialet, der kan tilgås på coronaprover.dk,
at restmaterialet vil blive gemt indtil det tidspunkt, hvor materialet ikke længere har
statistisk eller videnskabelig værdi.
Efter databeskyttelseslovens § 10, stk. 2, må oplysninger, der er omfattet af § 10, stk.
1, ikke senere behandles i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed.
Restmaterialet må således alene behandles med henblik på udførelse af statistiske el-
ler videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og må ikke
senere bruges i andet end statistisk eller videnskabelig øjemed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Berit Dea Hvolby