Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2223938_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1210
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. maj 2020
Internationalt Politikon-
tor
Anders Høgh Andreasen
2020-0030-4064
1462543
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1210 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1420: Spm. om, hvor mange af de mange bandemedlemmer, der har passeret Øresundsbroen siden starten af marts, der er blevet bedt om at gå i 14 dages karantæne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1210 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren på baggrund af notits "Status for indsatsen ved
den dansk-svenske grænse" af 3. april 2020, jf. REU alm. del -
bilag 349, præcisere, om de nævnte 60 køretøjer, der siden 1.
januar 2020 har passeret Øresundsbroen, skal forstås således, at
der 60 gange er observeret bandekøretøjer passere broen, eller
om det er 60 individuelle banderelaterede køretøjer, og i så fald
oplyse, hvor mange gange disse bandekøretøjer i alt har passeret
Øresundsbroen i den anførte periode?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det datasæt fra ANPG, som Københavns Politi benytter til at
monitorere køretøjer, der er registreret til registrerede bande-
medlemmer (herefter benævnt bandekøretøjer), er et dynamisk
datasæt. De data, som angives, er alene baseret på en ANPG-
liste, som er udarbejdet af Københavns Politi, som politikredsen
monitorerer som led i kriminalitetskontrol til og fra Sverige.
Københavns Politi ajourfører løbende ANPG-listen med køre-
tøjer, som findes at være relevante i forhold til monitoreringen
af færden mellem Danmark og Sverige. Ved vurderingen af,
hvorvidt et køretøj skal tilføjes som et relevant banderelateret
køretøj, kan der for eksempel lægges vægt på, om køretøjet ses
at være tilknyttet personer med banderelationer. Det kan også
være køretøjer, hvor den registrerede ejer/bruger af køretøjet er
mistænkt for alvorlig kriminalitet med relation til bandemiljøet.
Efterretningsbilledet ændrer sig løbende, ligesom bandekøretø-
jerne skifter registrerede ejere og/eller brugere, hvilket blandt
andet kan føre til ændringer i ANGP-listen. Det betyder, at det
antal bandekøretøjer, som blev angivet i bidraget til brug for
Rigspolitiets notat af 3. april 2020, ikke er det samme, som kan
trækkes fra datasættet i dag.
Der er altså ikke længere i datasættet registreret 60 individuelle
bandekøretøjer, som har passeret Øresundsbroen fra 1. januar
2020 til 2. april 2020, men derimod 53 køretøjer. Syv af de tid-
ligere angivne bandekøretøjer er således udgået fra ANGP-li-
sten, da de ikke længere vurderes at opfylde kriterierne for at
være et banderelateret køretøj.
Ud af de 53 individuelle bandekøretøjer har ét af de registrerede
køretøjer kørt over Øresundsbroen og tilbage igen 32 gange. Et
andet bandekøretøj har passeret broen 21 gange, et tredje har
passeret broen 17 gange, mens et fjerde har passeret ni gange.
De resterende køretøjer har passeret broen færre end ni gange.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1420: Spm. om, hvor mange af de mange bandemedlemmer, der har passeret Øresundsbroen siden starten af marts, der er blevet bedt om at gå i 14 dages karantæne, til justitsministeren
For så vidt angår de 13 køretøjer, som ifølge notatet af 3. april
2020 har passeret Øresundsbroen i perioden fra den 14. marts
2020 til den 2. april 2020, har Københavns Politi oplyst, at der
ikke længere i datasættet er registreret 13 individuelle bandekø-
retøjer, men derimod 12 individuelle køretøjer.
Ud af de 12 individuelle bandekøretøjer har ét af de registrerede
køretøjer kørt over Øresundsbroen og tilbage igen 19 gange. Et
andet bandekøretøj har passeret broen 13 gange og tre andre in-
dividuelle køretøjer har passeret hver fire gange. De resterende
køretøjer har passeret broen henholdsvis én og to gange.
En registrering i ANPG-systemet er ikke ensbetydende med, at
et bandemedlem har ført eller befundet sig i køretøjet. ANPG-
registreringerne betragtes som efterretninger og indgår i den lø-
bende monitering af rocker- og bandemiljøet i Danmark. Regi-
streringerne skal altid underbygges med andre efterretninger el-
ler anden faktuel viden, inden det kan bevises, at et bandemed-
lem rent faktisk har ført køretøjet. Der kan derfor ikke sættes
lighedstegn mellem en ANPG-registrering og et bandemedlems
rejsemønster.”
3