Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2222174_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juli 2020
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2020-0030-4300
1517179
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1402 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juni 2020. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Rosa Lund
(EL).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1402: Spm. om ministeren som opfølgning på samrådet den 28. maj 2020 om Ungdomskriminalitetsnævnet vil foranledige, at håndbogen til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opdateres, til justitsministeren og social- og indenrigsministeren
Spørgsmål nr. 1402 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 28. maj 2020
om Ungdomskriminalitetsnævnet foranledige, at håndbogen til
behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdom-
skriminalitet opdateres og at der i håndbogen, som bl.a. er tænkt
som et redskab til kommunale sagsbehandlere, sættes særlig fo-
kus på sager, der vedrører børn med nedsat psykisk funktions-
evne?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet, som har oplyst følgende:
”Forud for et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet skal den
kommune, der er ansvarlig for barnet eller den unge, afgive en
begrundet indstilling til nævnet om, hvorvidt der er grundlag for
at iværksætte foranstaltninger, jf. ungdomskriminalitetslovens §
34. Indstillingen omfatter en ungefaglig undersøgelse, der bl.a.
skal omhandle barnet eller den unges udvikling og adfærd samt
sundhedsforhold og afdække ressourcer og problemer hos bar-
net eller den unge. Der skal som led i undersøgelsen indhentes
oplysninger fra fagfolk, som allerede har viden om barnets eller
den unges og familiens forhold, og kommunen skal, hvis det er
nødvendigt, lade barnet eller den unge undersøge af en læge el-
ler en autoriseret psykolog, jf. lovens § 31.
Indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet skal bl.a. også in-
deholde oplysning om, hvorvidt kommunen indstiller, at der
skal indkaldes ressourcepersoner til mødet, og der er i skabelo-
nen til indstillingen til nævnet lagt op til, at kommunen skal an-
føre øvrige relevante forhold, der bl.a. kan relatere sig til møde-
afviklingen.
Ungdomskriminalitetsnævnet er således i vidt omfang forud for
nævnsmødet bekendt med barnet eller den unges personlige for-
hold, herunder om diagnoser eller andre oplysninger, der kan
pege på, at pågældende har nedsat psykisk funktionsevne.
Såfremt nævnet er blevet opmærksom på, at det kan være en
udfordring for et barn eller en ung at deltage i nævnsmødet på
grund af en diagnose eller mistanke om psykisk nedsat funk-
tionsevne, har nævnet fået mulighed for at overveje rammerne
for mødeafviklingen. I de tilfælde, hvor kommunen har oplyst
om opmærksomhedspunkter i forhold til barnet eller den unge,
har nævnet i vidt omfang fulgt kommunens indstilling om sær-
lige hensyn ved mødeafviklingen.
Ungdomskriminalitetsnævnet har i flere sager tilpasset dialogen
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1402: Spm. om ministeren som opfølgning på samrådet den 28. maj 2020 om Ungdomskriminalitetsnævnet vil foranledige, at håndbogen til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opdateres, til justitsministeren og social- og indenrigsministeren
med barnet eller den unge under mødeafviklingen, således at di-
alogen har været begrænset, er sket gennem barnet eller den un-
ges ressourceperson eller under tilstedeværelse af få personer.
Møderne har i nogle tilfælde har været afholdt på kort tid, eller
der har været indlagt pauser. I nogle tilfælde har nævnet på bag-
grund af en konkret vurdering afholdt nævnsmødet uden delta-
gelse af barnet eller den unge.
På et seminar for nævnets formand og næstformænd i november
2019 var der en drøftelse om mødeafviklingen, hvor erfaringer
herom blev udvekslet.
Det vurderes, at en stor del af de sager, der behandles i Ung-
domskriminalitetsnævnet, vedrører børn eller unge med nedsat
psykisk funktionsevne. Det er dog ikke i alle sager, at der har
været behov for særlige tiltag i forbindelse med nævnsmødet, og
der har været gennemført adskillige møder i sådanne sager, uden
at det har givet anledning til særlige generelle overvejelser om
mødeafviklingen.”
Som bekendt er Justitsministeriet i gang med at forberede én af flere dele-
valueringer af reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet, hvoraf den
første, som sættes i gang i år og forventes at foreligge primo 2021, omhand-
ler afviklingen af nævnsmøderne. Der vil være et særligt fokus på unge med
nedsat psykisk funktionsevne, og det vil bl.a. blive undersøgt, hvordan de
unge oplever nævnsmøderne. Når resultaterne foreligger, finder jeg det na-
turligt i dialog med nævnet at se på, om der er behov for at justere i Håndbog
til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet.
3