REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 3/10-19 om rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. og 8. oktober 2019, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. oktober 2019

EU-retskontoret

Evin Botansen

2019-0035-0106

1237588

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A

fra Folketingets Retsudvalg, som er stillet den 2. oktober 2019.

Samrådsspørgsmål A:

”Vil

ministeren redegøre for de væsentligste punkter på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. og 8. oktober 2019?”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 3/10-19 om rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. og 8. oktober 2019, til justitsministeren

[Indledning]

Den 7.-8. oktober 2019 afholdes der rådsmøde om ret-

lige og indre anliggender i Luxembourg. Udvalget har

fået tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet til

orientering.

Som det fremgår af samlenotatet, er der 13 sager på råds-

mødedagsordenen, som vedrører Justitsministeriets om-

råde. Nogle af disse er omfattet af retsforbeholdet.

Der er ikke forslag til lovgivning på dagsordenen. De fle-

ste punkter er politiske drøftelser, meningsudvekslinger

eller vedtagelse af rådskonklusioner.

Jeg vil i min tale i dag fremhæve de samme punkter, som

jeg vil fremhæve over for Europaudvalget i morgen, når

jeg forelægger rådsmødet.

Det gælder navnlig

punktet om EU’s tiltrædelse af Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, som jeg i

morgen forelægger til forhandlingsoplæg i Europaudval-

get.

Herudover vil jeg komme ind på Eurojust, herunder Dan-

marks samarbejdsaftale med Eurojust.

Endelig vil jeg også komme ind på det såkaldte whist-

leblowerdirektiv. Min forgænger lovede Europaudvalget

en orientering om den endelige kompromistekst. Denne

orientering vil jeg give Europaudvalget i morgen. Jeg sy-

nes, I skal have den samme orientering.

[Dagsordenspunkt 7

– EU’s tiltrædelse til Den

Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention]

Dagsordenens

punkt 7 handler om EU’s tiltrædelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er en sag med en længere historie, og den er ikke helt

ukompliceret. Jeg vil starte med at ridse forløbet i sagen

op.

Danmark har som bekendt ligesom de andre EU-med-

lemsstater tiltrådt Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Det har EU ikke. Men det fremgår af Lissa-

bontraktaten, at EU skal tiltræde konventionen.

EU’s charter om grundlæggende rettigheder

beskytter

også menneskerettighederne. Desuden udgør de grund-

læggende rettigheder, som er garanteret ved menneske-

rettighedskonventionen, generelle principper i EU-ret-

ten. Men da EU ikke har tiltrådt konventionen, er Unio-

nen ikke forpligtet af menneskerettighedskonventionen,

og en person kan ikke klage til Menneskerettighedsdom-

stolen for at få taget stilling til, om EU har overholdt kon-

ventionen.

Hvis EU tiltræder konventionen, vil borgere og virksom-

heder fremover kunne klage over EU til Menneskeret-

tighedsdomstolen. Det kan f.eks. være en klage over en

afgørelse, som Kommissionen har truffet på konkurren-

ceområdet.

EU’s tiltrædelse

vil også have betydning i en

situation, hvor en medlemsstat fuldt korrekt har anvendt

en EU-forordning. Her vil Menneskerettighedsdomsto-

len kunne tage stilling til, om EU har krænket konventi-

onen.

Europaudvalget gav i 2010 forhandlingsmandat til, at

den daværende regering kunne støtte, at Kommissionen

fik mandat til at indlede forhandlinger med Europarådets

medlemsstater om

EU’s tiltrædelse af menneskerettig-

hedskonventionen, forudsat at der blev taget hensyn til

forskellige problemstillinger, som EU’s tiltrædelse rej-

ste.

Problemstillingerne handlede bl.a. om, at både EU og

den berørte medlemsstat skulle have mulighed for at for-

svare sig. Endvidere skulle der findes en mekanisme,

som kunne sikre, at EU-Domstolen fik mulighed for at

udtale sig om de EU-retlige aspekter af klagesagerne, før

sagen blev behandlet af Menneskerettighedsdomstolen.

Kun Dansk Folkeparti udtalte sig imod forhandlingsop-

lægget i 2010.

Mandatet til Kommissionen blev herefter vedtaget, og

det lykkedes i 2013 at nå til enighed med Europarådets

medlemsstater om et udkast til en tiltrædelsestraktat.

Udkastet til tiltrædelsestraktat indeholdt forskellige be-

stemmelser, som havde til formål at tage højde for den

særlige konstruktion, som EU udgør, herunder de pro-

blemstillinger, som blev fremhævet i forhandlingsoplæg-

get fra Europaudvalget i 2010.

Efterfølgende blev udkastet til tiltrædelsestraktat fore-

lagt for EU-Domstolen, der i december 2014 udtalte, at

udkastet ikke var foreneligt med EU-retten. Domstolen

pegede bl.a. på, at udkastet til tiltrædelsestraktat ikke i

tilstrækkeligt omfang fastlagde forholdet mellem EU-

retten og menneskerettighedskonventionen.

Jeg vil ikke gennemgå alle elementerne i EU-Domstolens

udtalelse, men kun fremhæve de væsentlige.

EU-Domstolen pegede blandt andet på en konflikt mel-

lem EU’s princip om gensidig

tillid og menneskerettig-

hedskonventionen.

Princippet om gensidig tillid indebærer, at EU-medlems-

staterne som det helt klare udgangspunkt skal lægge til

grund, at de andre medlemsstater overholder EU-retten

og navnlig de grundlæggende rettigheder. Det kan ek-

sempelvis være relevant, når en person udleveres til straf-

forfølgning i en anden stat.

Menneskerettighedskonventionen pålægger i sådanne si-

tuationer i videre omfang medlemsstaterne at kontrollere

andre medlemsstaters overholdelse af de grundlæggende

rettigheder.

Den konflikt, der herved kan opstå mellem princippet om

gensidig tillid og menneskerettighedskonventionen, er

ifølge Domstolen ikke løst i tiltrædelsestraktaten.

Herudover pegede EU-Domstolen på en problemstilling

på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

–

det såkaldte FUSP-område.

EU-Domstolens kompetence på dette område er begræn-

set. Det medfører, at der kan være handlinger eller und-

ladelser, som efter udkastet til tiltrædelsestraktat kan

blive prøvet af Menneskerettighedsdomstolen, men hvor

EU-Domstolen ikke har kompetence til at foretage en

prøvelse.

Herved ville domstolsprøvelsen blive overladt til en

domstol, der er ekstern i forhold til EU, og det er ifølge

EU-Domstolen ikke i overensstemmelse med EU-retten.

Kommissionen har igennem længere tid, efter at udta-

lelsen forelå, overvejet, hvordan man skulle håndtere de

problemstillinger, som EU-Domstolens udtalelse rejser.

Kommissionen har imidlertid nu fundet en vej, og for-

mandsskabet lægger derfor op til, at forhandlingerne med

Europarådets medlemsstater kan genoptages, og at Kom-

missionen gives supplerende forhandlingsdirektiver,

som har til formål at løse de problemer, som EU-Dom-

stolen har peget på.

Forhandlingsdirektiverne vil indebære, at der skal for-

handles en række ændringer af tiltrædelsestraktaten på

plads.

Ændringerne af tiltrædelsestraktaten skal blandt andet

sikre, at der tages højde for princippet om gensidig tillid

mellem EU-medlemsstaterne, der som nævnt indebærer,

at EU-medlemsstater i visse tilfælde skal lægge til grund,

at andre EU-medlemsstater overholder de grundlæg-

gende rettigheder.

Ændringerne skal også sikre, at der inden for den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke er områder, hvor der

er mulighed for at klage til Menneskerettighedsdomsto-

len, men hvor EU-Domstolen ikke har kompetence til at

tage stilling til det pågældende spørgsmål.

Herudover skal der tages højde for forskellige andre pro-

blemstillinger, som EU-Domstolen har rejst. Det drejer

sig overordnet om at sikre, at EU’s tiltrædelse af menne-

skerettighedskonventionen ikke indebærer omgåelse af

EU-retten. Og at Menneskerettighedsdomstolen kun får

kompetence til at tage stilling til, om EU har overholdt

menneskerettighedskonventionen, men ikke hvordan

EU-retten f.eks. skal fortolkes.

Regeringen støtter, at EU tiltræder menneskerettig-

hedskonventionen. Ikke kun fordi det står i Lissabontrak-

taten, at EU

skal

tiltræde. Men også fordi det vil forbedre

menneskeretsbeskyttelsen af borgerne og virksomhe-

derne.

Desuden vil det være et vigtigt politisk signal, at ikke kun

medlemsstaterne, men også EU bliver forpligtet af men-

neskerettighedskonventionen.

I morgen vil jeg forelægge sagen for Europaudvalget til

forhandlingsoplæg for at få mandat til, at man fra dansk

side støtter, at forhandlingerne om et nyt udkast til en til-

trædelsestraktat, der tager højde for de problemstillinger,

som EU-Domstolens udtalelse om det foreliggende ud-

kast rejser, genoptages snarest muligt med de supple-

rende forhandlingsdirektiver.

Europaudvalgets mandat fra 2010 om, at regeringen

kunne støtte, at Kommissionen fik mandat til at indlede

forhandlinger med Europarådets medlemsstater om EU’s

tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, er stadig

gældende. Det nye forhandlingsoplæg vedrører kun de

supplerende forhandlingsdirektiver og udgør derfor et

supplement til udvalgets mandat fra 2010.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra

er givet, at det vil være muligt at nå til enighed om en ny

tiltrædelsestraktat med Europarådets medlemsstater.

Skulle det lykkes, vil Rådet senere med enstemmighed

skulle vedtage en rådsafgørelse, der bemyndiger EU til

at tiltræde traktaten, og Europa-Parlamentet skal god-

kende tiltrædelsen. Desuden skal alle Europarådets med-

lemsstater ratificere traktaten. Endelig skal der vedtages

interne regler i EU til gennemførelse af tiltrædelsestrak-

taten.

Vi er med andre ord endnu langt fra mål, og hvis proces-

sen bevæger sig godt fremad, vil regeringen skulle vende

tilbage til Folketinget ved senere lejligheder. Men det er

efter regeringens opfattelse rigtig positivt, at forhandlin-

gerne med Europarådets medlemsstater nu starter op

igen.

[Dagsordenens punkt 2

–

Rådskonklusioner om fort-

sættelse af arbejdet i Eurojust med at facilitere og

styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder

på retsområdet]

Dagsordenens punkt 2 handler om Eurojust

–

altså

agenturet, der beskæftiger sig med det retlige samarbejde

i straffesager i EU.

Der er lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner, hvor

Rådet opfordrer Eurojust til at fortsætte arbejdet med at

understøtte og styrke samarbejdet mellem de nationale

myndigheder på retsområdet.

Det handler bl.a. om, at Eurojust skal fortsætte med at

have et tæt samarbejde med Europol samt en tæt kontakt

til medlemsstaterne.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i, at Eurojust skal

fortsætte det gode arbejde med at hjælpe medlemssta-

terne i sager om grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark deler ambitionen om at skabe et godt og effek-

tivt samarbejde mellem de nationale myndigheder på

retsområdet, og Eurojust er en vigtig myndighed i den

samenhæng.

Af samme grund er jeg også rigtig glad for, at jeg i for-

bindelse med afholdelsen af rådsmødet på Danmarks

vegne skal underskrive samarbejdsaftalen mellem Dan-

mark og Eurojust.

Danmark stod jo ellers til af falde ud af Eurojust-samar-

bejdet, når den nye forordning om Eurojust træder i kraft

til december.

Men med samarbejdsaftalen med Eurojust sikres et fort-

sat tæt samarbejde mellem de danske myndigheder og

Eurojust.

Det er til glæde for både Danmark og for alle de øvrige

medlemsstater.

10.

Til slut vil jeg gerne informere Retsudvalget om

Whistleblowerdirektivet.

Whistleblowerdirektivet går helt kort fortalt ud på at

styrke overholdelse af EU-lovgivningen gennem beskyt-

telse af whistleblowere. Direktivet sikrer en minimums-

beskyttelse over for whistleblowere på en række speci-

fikke områder og finder både anvendelse på personer, der

arbejder i den offentlige og i den private sektor. Forslaget

indebærer en forpligtelse til at etablere klare kanaler til

indberetning af overtrædelser både internt i enheden og

eksternt.

Op til rådsmødet den 7.-8. marts 2019 blev der i Euro-

paudvalget givet en status over forhandlingerne om

whistleblowerdirektivet af min forgænger. Han lovede

Europaudvalget en orientering om den endelige kompro-

mistekst, og den orientering vil jeg give Europaudvalget

i morgen.

Jeg vil dog benytte lejligheden her i dag til også at orien-

tere Retsudvalget om kompromisteksten.

11.

Man har fra dansk side under forhandlingerne om

whistleblowerdirektivet arbejdet for at påvirke direkti-

vets indhold i overensstemmelse med en række priorite-

ter.

Prioriteterne gik bl.a. på



at modificere den omvendte bevisbyrde,



at arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres,



at arbejde for mere fleksibilitet i forslaget,



at afklare tvivlspørgsmål i forhold til sammenhæn-

gen med anden eksisterende sektorlovgivning, og



at grænsen for hvilke private virksomheder [alle

med mere end 50 eller flere arbejdstagere], der om-

fattes af forslaget, hæves.

12.

I den kompromistekst, som Europa-Parlamentet og

Rådet blev enige om i foråret 2019, er nogle af de danske

prioriteter afspejlet. Det fremgår nu klart af teksten, at

arbejdsmarkedets parters autonomi skal respekteres.

På andre punkter havde man gerne set, at flere af de dan-

ske prioriteter var afspejlet i kompromisteksten. Men så-

dan er det jo i en forhandlingssituation, hvor der er

mange modsatrettede interesser på spil.

Kompromisteksten er hen over sommeren blevet gen-

nemgået af juristlingvisterne, og Europa-Parlamentet

vedtog i september i år formelt teksten.

Whistleblowerdirektivet er nu på dagsordenen som et A-

punkt for rådsmødet den 7.-8. oktober 2019 med henblik

på, at der skal stemmes om dets endelige vedtagelse.

Danmark vil i den forbindelse stemme for direktivet.

13.

Fristen for at gennemføre direktivet i dansk ret er to

år. For mellemstore virksomheder [mere end 50 og færre

end 250 arbejdstagere] gælder dog en fireårig frist for

implementering af direktivet.

Tak for ordet.