REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1399: Spm. om kommentar til artiklen Ingen konsekvens efter fængselsbetjent blev truet i retten, Fængselsforbundet den 3. juni 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. juli 2020

Strafferetskontoret

Stefan Weinschenck

2020-0030-4309

1517771

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1399 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juni 2020. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1399: Spm. om kommentar til artiklen Ingen konsekvens efter fængselsbetjent blev truet i retten, Fængselsforbundet den 3. juni 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1399 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommenterer artiklen ”Ingen konsekvens efter

fængselsbetjent blev truet i retten”, Fængselsforbundet den 3.

juni 2020, herunder oplyse om ministeren på baggrund af sagen

vil følge op med en henstilling til politikredsene om, at der altid

skal ske retsforfølgning af sådanne sager, også selvom politiet

skønner, at den tiltalte ikke vil få en strengere straf, end den i

forvejen idømte?”

Svar:

Det er vigtigt for mig, at man trygt kan vidne i straffesager uden at blive

udsat for trusler eller fornærmelser. Det gælder ikke mindst for fængselsbe-

tjente, der som led i deres arbejde er indkaldt til at afgive forklaring i retten.

For så vidt angår den konkrete sag har Justitsministeriet til brug for besva-

relsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har op-

lyst følgende:

”1. Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en ud-

talelse fra Statsadvokaten i Viborg, der har oplyst, at tiltalefra-

faldet, der er beskrevet i den artikel, der henvises til i spørgsmå-

let, blev meddelt af Sydøstjyllands Politi den 28. maj 2020 i

medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, jf. straffelovens §

89.

Tiltalefrafaldet, der angik sigtelse for overtrædelse af straffe-

lovens § 121 (fornærmelig tiltale) rettet mod to fængselsbetjente

under et retsmøde den 1. oktober 2019, var begrundet i, at den

sigtede, efter forholdet var begået, og inden tiltalefrafaldet blev

meddelt, allerede var idømt i alt 5 måneders fængsel i 2 andre

straffesager omhandlende blandt andet vold i gentagelsestil-

fælde.

Det var efter det oplyste Sydøstjyllands Politis vurdering, at den

sigtede på denne baggrund ikke ville være idømt en strengere

straf, hvis forholdene om fornærmelig tiltale havde været med-

taget og bedømt i forbindelse med disse sager. Det bemærkes i

den forbindelse, at overtrædelse af straffelovens § 121 som ud-

gangspunkt straffes med bøde på 5.000 kr.

Statsadvokaten i Viborg har endvidere bemærket, at tiltalefra-

faldet p.t. ikke er påklaget til statsadvokaten, og at klagefristen

udløber den 25. juni 2020.

Vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles et tiltalefrafald,

foretages efter retsplejelovens regler. Da tiltalefrafald er en

sanktion

– dvs. har karakter af en straf – er det i alle tilfælde en

forudsætning for at kunne meddele det, at sigtedes skyld er

utvivlsom, eller at alle faktiske omstændigheder i forbrydelsens

gerningsindhold er erkendt. Hvorvidt der i en sag skal meddeles

et tiltalefrafald, vil herudover altid afhænge af en helt konkret

vurdering af samtlige omstændigheder i sagen.

Retsplejelovens § 722, stk. 1, opregner nogle tilfældegrupper,

hvor tiltalefrafald kan ske, som suppleres af bekendtgørelse nr.

792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes

adgang til at frafalde tiltale. Bortset fra en opsamlingsbestem-

melse i § 722, stk. 2, sker der her en udtømmende opregning af

de situationer, hvor tiltalefrafald kan ske.

De hensyn, der efter bestemmelserne taler for meddelelse af et

tiltalefrafald, er bl.a. gerningsmandens alder, at yderligere straf

ikke kan forventes udmålt, at retsfølelsen ikke lider skade, eller

at gerningsmanden – eller nærtstående – er kommet alvorligt til

skade. Et tiltalefrafald kan – som det har været tilfældet i den

konkrete sag – således f.eks. meddeles i sager, hvor straffe-

lovens § 89 (tillægsstraf) er anvendelig, når det skønnes, at in-

gen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og domfæl-

delse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning, jf. §

722, stk. 1, nr. 4.

Rigsadvokaten kan endelig oplyse, at Rigsadvokaten den 12.

november 2019 har anmodet de regionale statsadvokater om en

fælles redegørelse for, hvordan reglerne for tiltalefrafald anven-

des i praksis i politikredsene og hos statsadvokaterne, herunder

særligt i forhold til fængselsbetjente.

Redegørelsen forventes at foreligge inden udgangen af juni må-

ned 2020. Når redegørelsen foreligger, vil Rigsadvokaten vur-

dere, om der er grundlag for at iværksætte initiativer vedrørende

anvendelsen af tiltalefrafald i denne type sager.”

Der er ingen tvivl om, at personer, der begår strafbare forhold, bør stilles til

ansvar herfor. Og det gælder ikke mindst, når de strafbare forhold begås

over for fængselsbetjente.

Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, kan der imidlertid være til-

fælde, hvor f.eks. straffelovens regler om udmåling af tillægsstraf fører til,

at en person, der i forvejen er idømt en straf, ikke ville få en strengere straf,

hvis forholdet kom for retten, og hvor ressourcemæssige hensyn derfor kan

tale for at afgøre sagen med et tiltalefrafald.

Jeg har noteret mig, at Rigsadvokaten har oplyst, at de regionale statsadvo-

kater er ved at udarbejde en fælles redegørelse om brugen af tiltalefrafald,

herunder særligt i sager om overtrædelser begået mod fængselsbetjente. Når

jeg har modtaget redegørelsen fra Rigsadvokaten, vil jeg oversende den til

Folketingets Retsudvalg.