REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1377: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 28/5-20 om Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. REU alm. del - samrådsspm. AB-AD, til justitsministeren og social- og indenrigsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

21. maj 2020

2020-0035-0143

1422310

UDKAST TIL TALE

til besvarelse af samrådsspørgsmål AB-AD

fra Folketingets Retsudvalg stillet den 5. marts 2020

Samrådsspørgsmål AB:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan ordningen med Ungdomskriminali-

tetsnævn, der trådte i kraft den 1. januar 2019, oprindeligt er tænkt at fun-

gere i forhold til børn med nedsat psykisk funktionsevne, og hvordan rege-

ringen forholder sig til kritikken af, hvordan sager med børn med nedsat

psykisk funktionsevne behandles i Ungdomskriminalitetsnævn. Der henvises

til artiklen: ”Lene’s søn med ADHD fik i nævn spørgsmål han ikke forstod

- gik amok og smadrede bilrude bagefter” dr.dk den 28. februar 2020.”

Samrådsspørgsmål AC:

”Vil ministeren redegøre for, om regeringen er indstillet på at undersøge,

hvordan sager med børn med nedsat psykisk funktionsevne behandles af

Ungdomskriminalitetsnævnet, for derved at danne et overblik over, om der

er uhensigtsmæssigheder ved den nuværende ordning eller de nuværende

værktøjer særligt i forhold til børn med nedsat psykisk funktionsevne, eller

om ordningen skal justeres, så der indføres en bagatelgrænse for sager, der

skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet? Der henvises til artiklen:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1377: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 28/5-20 om Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. REU alm. del - samrådsspm. AB-AD, til justitsministeren og social- og indenrigsministeren

”Lene’s søn med ADHD fik i nævn spørgsmål han ikke forstod - gik amok

og smadrede bilrude bagefter” dr.dk den 28. februar 2020.”

Samrådsspørgsmål AD:

”Vil ministeren redegøre for, om der efter regeringens opfattelse er retssik-

kerhedsmæssige betænkeligheder ved, at børn med nedsat psykisk funktions-

evne kan blive bragt i situationer under behandling i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, som de ikke kan forudse konsekvenserne af, og er regeringen

indstillet på at overveje at fritage denne gruppe børn fra nævnsbehandling,

som flere bl.a. Aalborg, Aarhus og Københavns Kommune har opfordret til,

og er regeringen indstillet på tidligere end i 2021 at se på, om den nuvæ-

rende ordning er det rette værktøj for kriminalitetsforebyggelse i forhold til

børn med nedsat psykisk funktionsevne? Der henvises til artiklen: ”Lene’s

søn med ADHD fik i nævn spørgsmål han ikke forstod - gik amok og

smadrede bilrude bagefter” dr.dk den 28. februar 2020.”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Svar:

Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.

Jeg vil indlede med at sige, at jeg ikke kan komme ind på

konkrete sager, som har været under behandling i næv-

net.

Det håber jeg, at spørgeren har forståelse for.

Reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet er

helt ny. Derfor er det naturligt, at der opstår spørgsmål

om gennemførelsen af reformen.

Jeg er glad for at få mulighed for at redegøre nærmere for

afviklingen af nævnsmøder med børn og unge med ned-

sat psykisk funktionsevne.

Mit udgangspunkt er, at reformen skal have tid til at

virke, men at vi naturligvis skal lære af erfaringerne. Der-

for lytter regeringen selvsagt til den kritik, der er rejst.

Før reformen var vi et sted, hvor der manglede fælles

retning og konsekvens i indsatsen. Der blev ikke altid

grebet tidligt nok ind over for unge, der begik kriminali-

tet.

Hensigten med nævnet er at hjælpe de unge væk fra det

kriminelle spor og tilbage på ret køl ved at fastsætte et

skræddersyet forbedringsforløb.

Her tror jeg, at alle Folketingets partier er enige. Altså

enige om, at vi politisk skal gøre så meget som muligt for

at sikre, at de unge, der er på vej ud i noget snavs, så

hurtigt som muligt bliver bragt ud af det snavs og tilbage

ind på et spor uden kriminalitet og får muligheden for at

skabe sig et godt liv.

Jeg vil gerne understrege, at det jo er det, som det hele

handler om. Det er i hvert fald derfor, at Socialdemokra-

tiet i sin tid var med til at oprette Ungdomskriminali-

tetsnævnet: Fordi vi mente, at alt for mange unge men-

nesker blev tabt på gulvet, fordi der ikke blev gjort en

indsats over for de unge, som var konsekvent og hurtig.

Regeringen mener, at der er brug for en indsats, hvor de

unge på den ene side kan mærke, at deres handlinger har

konsekvenser, men hvor der på den anden side også bli-

ver gjort en reel indsats fra myndighedernes side på at

hjælpe de unge. Vi kan ikke være bekendt at lade de unge

i stikken. Det går simpelthen ikke. Det er synd for de

unge. Og det er synd for samfundet.

Allerede da nævnet blev oprettet, var der fokus på, at må-

lgruppen for nævnet også var børn og unge, der har al-

vorlige sociale problemstillinger – f.eks. en psykiatrisk

diagnose.

Når nævnet afvikler møder, tages der særligt hensyn,

hvis barnet eller den unge har en nedsat psykisk funk-

tionsevne.

Der gøres en ekstra indsats for at forklare, hvad der skal

ske under mødet, hvad meningen med mødet er, og hvor

længe mødet vil vare. Der kan også holdes korte møder

eller indlægges pauser.

Hvis barnet eller den unges modenhed eller psykiatriske

diagnose taler afgørende for det, kan der også træffes af-

gørelse, uden at barnet eller den unge er tilstede.

Jeg vil også gerne fremhæve, at dommerne, der leder

nævnsmøderne, er særligt uddannet i at behandle sager

med børn og unge med nedsat funktionsevne.

Og i en række af sagerne medvirker der børnesagkyn-

dige, der rådgiver nævnet.

Så grundlæggende håndterer nævnet de enkelte situa-

tioner. Man tilpasser mødeafviklingen og tager individu-

elle hensyn.

Det er min opfattelse, at nævnet generelt løfter opgaven

godt – også over for børn og unge med alvorlige sociale

problemstillinger.

De første erfaringer har efter myndighedernes opfattelse

overvejende været gode.

Det har været budskabet fra ungekriminalforsorgen, som

blandet andet giver udtryk for, at børnene, de unge og de-

res familier oplever, at der kommer noget struktur på

hverdagen, som der ikke har været før.

Når det er sagt, så er der tale om en ny og mere konse-

kvent tilgang til unge, der er i risiko for at ende i en kri-

minel løbebane. Det er naturligt, at nævnet skal drage

sine erfaringer med, hvordan møderne afvikles og tilpas-

ses på bedste vis.

Det har jeg grundlæggende stor tiltro til, at nævnet gør

på en fornuftig måde.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt regeringen er

indstillet på at se på rammerne for nævnets behandling af

sager med unge med nedsat psykisk funktionsevne, er

svaret et klart ja.

Justitsministeriet er netop nu i gang med at forberede én

af flere evalueringer af reformen. Den første vil blive sat

i gang i år og omhandler netop afviklingen af nævnsmø-

derne.

Der vil være et særligt fokus på unge med nedsat psykisk

funktionsevne i undersøgelsen. Og det vil bl.a. blive un-

dersøgt, hvordan de oplever nævnsmøderne.

Jeg mener, at det er for tidligt at tale om konkrete æn-

dringer af loven, inden arbejdet med evalueringen er fær-

digt. Vi bør have et solidt fagligt grundlag at stå på, før

vi afgør, om der skal ske ændringer.

I forhold til det sidste spørgsmål mener jeg, at nævnet

generelt er klædt på til at håndtere børn og unge med al-

vorlige sociale problemstillinger.

Jeg vil gerne slå fast, at de unges retssikkerhed ikke

krænkes.

Helt grundlæggende har nævnet den samme værk-

tøjskasse med sociale foranstaltninger, som kommunerne

har efter den sociale lovgivning. Og børnene og de unge

har de samme retssikkerhedsgarantier, som når kommu-

nen træffer afgørelse.

Indsatsen er blot blevet løftet. Nu er der en fast reaktion,

hvor nævnet altid træder i værk, når der er begået alvorlig

kriminalitet. Og der er fastsat frister, så der er fokus på,

at sagerne behandles hurtigt.

10.

Mit budskab i dag er, at det er vigtigt, at vi får evalu-

eret området grundigt. Derefter kan vi træffe velfunde-

rede beslutninger.

Det er vigtigt. Ikke mindst af hensyn til de børn og unge,

hvis sager behandles i nævnet, og som vi alle sammen

gerne vil hjælpe til et liv uden kriminalitet.

Det er dem, det handler om.