REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1373: Spm. om, hvordan de danske betjente kan have opsparet 1.398.561 overarbejdstimer i april måned, knap 100.000 flere timer end i januar måned 2020, når coronanedlukningen i marts og april 2020 har betydet, at der har været færre anmeldelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. juli 2020

Økonomikontoret

Jakob Hüttel

2020-0030-4250

1503993

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1373 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).

Nick Hækkerup

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1373: Spm. om, hvordan de danske betjente kan have opsparet 1.398.561 overarbejdstimer i april måned, knap 100.000 flere timer end i januar måned 2020, når coronanedlukningen i marts og april 2020 har betydet, at der har været færre anmeldelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1373 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren forklare, hvordan de danske betjente kan have

opsparet 1.398.561 overarbejdstimer i april måned, knap

100.000 flere timer end i januar måned 2020, når coronanedluk-

ningen i marts og april 2020 har betydet, at der har været færre

anmeldelser, at domstolene har kørt på lavt blus, og at politiet

ikke har skullet bruge tid på hverken værtshusslagsmål, fod-

boldoptøjer eller større demonstrationer? Der henvises til artik-

len: https://www.berlingske.dk/samfund/intet-natteliv-ingen-

fodboldkampe-ingen-demonstrationer-alligevel-har?Omtalte”

Svar:

Generelt har COVID-19 påvirket aktiviteten på mange områder i samfundet,

og vi har alle måttet indstille os på en anderledes hverdag. Det gælder også

politiet, som i høj grad har været involveret i indsatsen for at hindre spred-

ningen af COVID-19. Jeg er generelt meget tilfreds med den indsats, politiet

har ydet i den forbindelse.

Jeg kan i øvrigt henholde mig til nedenstående udtalelse fra Rigspolitiet, der

har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at tallene i artiklen om-

handler tilgodehavende frihed, der er et udtryk for den samlede

mængde af forskellige frihedsformer, herunder fx afspadse-

rings- og normtimer, omsorgsdage mv., som medarbejdere på

ethvert givent tidspunkt har til gode. Mængden af tilgodeha-

vende frihed hænger derfor også sammen med, hvor meget til-

godehavende frihed der er afviklet på et givent tidspunkt.

Mængden af tilgodehavende frihed er således ikke alene et ud-

tryk for præsteret overarbejde.

Samtidig skal det bemærkes, at der normalt ses en stigning i til-

godehavende frihed henover foråret, hvilket dels skyldes hellig-

dagene i første halvår, og dels at afvikling af restferie traditionelt

prioriteres frem mod ferieårets udløb den 30. april. Stigningen i

perioden januar-april 2020 ligger lidt under stigningen i samme

periode i 2018 og væsentligt under stigningen i samme periode

i 2019 og 2017.

Stigningen i tilgodehavende frihed skal endvidere ses i sammen-

hæng med, at COVID-19 har nødvendiggjort mange ændringer

af tjenester med kort varsel, herunder inddragelse af ordinære

fridage. Dette medfører efter tjenestetidsreglerne et stort antal

afspadseringstimer som kompensation for den ulempe, det er at

blive sat til at arbejde med kort eller ingen varsel på tidspunkter,

hvor man som udgangspunkt har fri.

Samlet set vurderes dette – i kombination med den normale ud-

vikling i tilgodehavende frihed henover foråret – som den pri-

mære årsag til stigningen i tilgodehavende frihed i perioden fra

januar til april 2020.

Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politiets overarbejde op-

gøres som antallet af afspadserings- og normtimer. Afspadse-

ringstimerne påvirkes af de tilfælde, hvor medarbejderen bliver

pålagt overarbejde, får inddraget sin ordinære fridag, får ændret

en planlagt vagt med kort varsel, eller hvis medarbejderen har

haft mange lange arbejdsdage i træk. I perioden fra januar til

april 2020 er antallet af afspadserings- og normtimer steget med

119.051 timer (tallet er ekskl. polititjenestemænd i Grønland og

Færøerne). Stigningen i afspadserings- og normtimer i perioden

januar-april 2020 ligger under stigningen i samme periode i

2019 og 2017 og lidt over stigningen i samme periode i 2018.

Hvad angår politiets aktiviteter i foråret 2020 kan Rigspolitiet

oplyse, at politiet varetager flere samfundsvigtige funktioner,

som helt eller delvist har skullet løses uanset behovet for at

mindske smittespredningen blandt politiets medarbejdere og i

samfundet som sådan. Der har således i hele perioden været al-

mindelig drift som fx optagelse af anmeldelser fra borgerne, va-

retagelse af beredskabsopgaver, iværksættelse af uopsættelige

efterforskningsskridt, fremstilling, færdselskontrol og ekspedi-

tion, så borgerne kan komme i kontakt med politiet.

Nedlukningen af store dele af samfundet i forbindelse med

COVID-19 har betydet, at enkelte arbejdsfunktioner i politik-

redsene har været helt eller delvist indstillet i en periode. Det

gælder fx køre- og teoriprøver, bortset fra prøver til stor-

vognskategorierne. Desuden har hele politiets efter- og vide-

reuddannelse, tjenesteskydning og PFT (Politifaglig Træning)

været aflyst, ligesom dele af Politiskolens uddannelser har været

lukket ned. Samtidig har en række arrangementer og begivenhe-

der været aflyst, hvilket har frigivet ressourcer bredt i politik-

redsene og centralt. Endvidere har der gennem perioden kunnet

konstateres et betydeligt fald i antallet af straffelovsanmeldelser.

Der har imidlertid samtidig været en række nye ressourcekræ-

vende opgaver, der altovervejende er relateret til COVID-19-

indsatsen.

Der redegøres nedenfor nærmere for politiets indsats i relation

til COVID-19, både i forbindelse med nedlukningen af store

dele af samfundet og i forbindelse med genåbningen.

Omlægning af tjenesteplanlægning for at minimere risiko for

smittespredning

På baggrund af den forventede udvikling i antallet af COVID-

19-smittede og karantæneramte i Danmark anmodede Rigspoli-

tiet den 10. marts 2020 alle politikredse om at foretage væsent-

lige ændringer i tjenesteplanlægningen for særlige personale-

grupper for at sikre en robust drift af dansk politi.

Politikredsene blev bl.a. anmodet om at planlægge for treholds-

skift i de centrale beredskabsmæssige funktioner, så samkvem

mellem medarbejderne på de forskellige vagthold blev reduce-

ret. Politikredsene foretog med det udgangspunkt en genplan-

lægning af tjenesten med det formål at afsondre grupper af me-

darbejdere fra hinanden i tid og/eller geografi. Omlægningen af

tjenesteplanlægningen med kort varsel har i sig selv medført en

stigning i den tilgodehavende frihed.

Styrket indrejsekontrol

Den 14. marts 2020 iværksatte politiet en styrket indrejsekontrol

ved alle landets grænser med det formål at afvise personer, der

ikke er danske statsborgere eller har et anerkendelsesmæssigt

formål med at indrejse i Danmark. Politiet har modtaget assi-

stance fra Forsvaret og Hjemmeværnet til indrejsekontrollen,

men derudover har det været nødvendigt for politiet at allokere

et øget antal polititjenestemænd til indrejsekontrolopgaven.

Både Rigspolitiet og politikredsene håndterer mange spørgsmål

fra borgere og virksomheder, der relaterer sig til indrejsekon-

trollen, og der opleves en øget aktivitet ved grænserne i takt med

genåbningen af samfundet.

Ændringerne i de samfundsmæssig restriktioner, herunder i in-

drejserestriktionerne, har påvirket politikredsenes indsats ved

grænsen, da et øget antal borgere skal kontrolleres ved passage

af grænserne, ligesom opgaven med kontrol af dokumentation

øges.

Tilsyn, håndhævelse af forbud mv.

Politikredsene blev endvidere ved ikrafttræden den 18. marts

2020 af bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og

forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler som led

i håndtering af COVID-19 anmodet om at opnormere beredska-

bet med 25 pct. til opretholdelse af en synlig tryghedsskabende

patruljering og håndhævelse af forsamlingsforbuddet samt

areal- og hygiejnekrav mv. i butikslivet.

På baggrund af et forandret situationsbillede, hvor mange men-

nesker forsamledes i det gode vejr, og mange mindre butikker

genåbnede, ændrede politiet lørdag den 25. april 2020 strategi

og manøvreidé. Den ændrede strategi indebar en markant styr-

kelse af politiets synlige tilstedeværelse og medførte et yderli-

gere opjusteret ressourceforbrug i beredskabet og patruljeindsat-

sen mv.

Den 11. maj 2020 blev det overladt til politikredsenes ledelse at

afsætte de nødvendige personaleressourcer til indsatsen, dog

blev det forudsat, at politikredsene skulle fortsætte den synlige

tilstedeværelse med fokus på de kritiske områder i samfundet og

herunder de funktioner, som løbende genåbnes. Der er således

fortsat et øget ressourceforbrug på den synlige indsats.

Alle politikredse har i hele perioden ført tilsyn med dels en

række objekter med besøg af mange mennesker som fx gen-

brugspladser, byggemarkeder og hotspot-områder, hvor der er

risiko for, at mange mennesker samles, og dels prioriterede lo-

kaliteter som sygehuse, medicinlagre, podningsstationer, lagre

for værnemidler og kritisk infrastruktur. Listerne over tilsyns-

objekter i politikredsene er dynamiske og omfattende, og inten-

siteten tilpasses de konkrete behov på baggrund af en analytisk

og erfaringsmæssig tilgang til de enkelte lokationer.

Skærpet fokus på særligt udsatte boligområder

Lukning af fritidstilbud mv. indebærer risiko for, at unge men-

nesker mødes i større grupper i det offentlige rum og dermed

overtræder forbuddet mod større forsamlinger. Dette kan lede til

provokationer og måske i den sidste ende konfrontationer med

de unge. Derfor har politikredsene siden nedlukningen af sam-

fundet – i tæt dialog med centrale samarbejdspartnere i kommu-

ner, boligforeninger, helhedsplaner mv. – været særligt op-

mærksomme på situationen i forhold til unge, særligt i SUB-om-

råderne.

Udvikling i kriminalitetsbilledet

Selvom der samlet set kan konstateres et betydeligt fald i antallet

af straffelovsanmeldelser siden nedlukningen af samfundet, har

der været en række hændelser i bandemiljøet, hvor verserende

konflikter mellem grupperinger har medført voldelige sammen-

stød i det offentlige rum. Sådanne hændelser har stor betydning

for politikredsenes ressourceanvendelse i såvel beredskab, efter-

forskning og lokalpoliti.

Varetagelse af national og lokal krisestyring

Alle politikredse har i overensstemmelse med politiets planlæg-

nings- og indsatskoncepter forankret indsatsen på hhv. strate-

gisk, operationelt og taktisk niveau gennem oprettelse/aktive-

ring af stabsfunktioner med bred repræsentation fra alle søjler

og linjer i politikredsen, der skal sikre bred forankring, overblik

og koordinering af indsatsen i politikredsene.

Disse stabe har haft daglige møder med fokus på gennemgang

af døgnets begivenheder omkring COVID-19-relaterede hæn-

delser, herunder skrivelser fra Rigspolitiet og ny lovgivning, de

løbende indberetninger til Rigspolitiet om status på bl.a. antal

afviste på grænsen mv. (de såkaldte GF-4 indberetninger), til-

syn, status for sygefravær, ligesom den fremadrettede indsats,

værnemiddelstatus, økonomiske aspekter, operative udfordrin-

ger samt situationen i øvrigt koordineres her. Dette er løbende

omsat til patruljeoplæg til beredskab og lokalpoliti.

Alle politikredse har aktiveret den Lokale Beredskabs Stab

(LBS) og afholder jævnlige møder, og flere har bistået sund-

hedsmyndighederne med etablering af teststationer mv.

Alle politikredse har stor fokus på offensiv kommunikation så-

vel internt i politikredsen som eksternt i pressen og på sociale

medier. Der er yderligere tæt samarbejde med flere kommuner i

forhold til en fælles kommunikationsstrategi.

Politiet har spillet en central rolle i den samlede krisestyring,

dels i den Nationale Operative Stab (NOST) og dels i forbin-

delse med styringen af politiets samlede indsats f.eks. i forbin-

delse med iværksættelse af kontrollen ved alle landets grænser

og ved implementering af de mange nye tiltag. Bemandingen af

stabene til driften af NOST og styringen af de mange nye initi-

ativer er sket med medarbejdere fra Rigspolitiet og med assi-

stancer fra politikredsene.”