Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2213183_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. juni 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Yousif Fares Nasser Al-Saif
2020-0030-4224
1500266
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1362 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1363: Spm. om ministeren er bekendt med, at de indsatte ofte tilbydes datovarer i købmandsforretningen i institutionerne, som de indsatte i sagens natur er nødt til at aftage, da de ikke har andre indkøbsmuligheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1362 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvem der ejer og driver købmands-
forretningerne for de indsatte i de enkelte institutioner, samt
hvordan disse erhvervsdrivende kommer i betragtning og ud-
vælges til dette?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarel-
sen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra de fire kriminal-
forsorgsområder vedrørende forsyning af købmandsvarer til de
indsatte i kriminalforsorgens fængsler og arrester.
Direktoratet kan på baggrund af høringssvarene oplyse, at ud af
i alt 50 matrikler (15 fængsler og 35 arrester) har de ni en fysisk
købmandsforretning på matriklen. For øvrige matrikler vareta-
ges forsyningen af købmandsvarer til de indsatte altovervejende
via en købmandsordning, som indebærer, at der er truffet aftale
med en ekstern købmand om levering af forudbestilte varer.
2.
I forhold til spørgsmålet om, hvem der ejer og driver køb-
mandsforretningerne på matriklerne, kan på baggrund af hø-
ringssvarene oplyses følgende:
I Kriminalforsorgen Hovedstaden har Horserød Fængsel
en købmandsforretning på matriklen, der varetages af
”Min Købmand” i Helsingør.
I Kriminalforsorgen Sjælland har Jyderup Fængsel, Her-
stedvester Fængsel og Storstrøm Fængsel en købmands-
forretning på matriklen. I Jyderup Fængsel varetages
forretningen af ”Min Købmand” i Slagelse, og i de to
øvrige fængsler varetages funktionen af købmandsfor-
retninger tilknyttet ”Let-køb”.
I Kriminalforsorgen Syddanmark har Nyborg Fængsel
og Sdr. Omme Fængsel købmandsforretning på matrik-
len. I Nyborg varetages forretningen af ”Spar” i Rys-
linge, og i Sdr. Omme Fængsel af ”Super Brugsen” i Nr.
Nebel.
I Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland har Kragsko-
vhede Fængsel, Nr. Snede Fængsel og Enner Mark
Fængsel købmandsforretning på matriklen. I Kragskov-
hede Fængsel varetages forretningen af firmaet ”Vi brin-
ger ud” v. Rasmus Larsen, og i Nr. Snede Fængsel samt
Enner Mark Fængsel er det kriminalforsorgen selv, der
varetager den daglige drift af forretningen.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1363: Spm. om ministeren er bekendt med, at de indsatte ofte tilbydes datovarer i købmandsforretningen i institutionerne, som de indsatte i sagens natur er nødt til at aftage, da de ikke har andre indkøbsmuligheder, til justitsministeren
I de tilfælde, hvor der er tale om en købmandsordning med le-
vering af forudbestilte varer til de indsatte, varetages ordningen
altovervejende af lokale købmænd, der enten er selvstændige el-
ler tilknyttet kæder som eksempelvis ”Let-køb”, ”Min Køb-
mand”, ”Super Brugsen”, ”Meny” eller ”Spar”.
3.
I forhold til spørgsmålet om, hvordan erhvervsdrivende kom-
mer i betragtning og udvælges til at drive købmandsforretning i
institutionerne, kan Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyse,
at hvis en købmand, et supermarked eller lignende driver en bu-
tik for egen regning og risiko på en af kriminalforsorgens ma-
trikler, f.eks. et fængsel eller arrest, hører indkøbet under Direk-
tiv 2014/23/EU af 26/02/2014 (koncessionsdirektivet). Tærskel-
værdien for udbud efter koncessionsdirektivet er ca. 39,9 mio.
kr. for hvert af de fire kriminalforsorgsområder, der er at be-
tragte som selvstændige myndigheder.
Direktoratet har i 2019 gennemført en spørgeskemaundersø-
gelse, der viser, at butiksdrift i fængsler og arrester efter kon-
cessionsdirektivet klart ligger under tærskelværdien på ca. 39,9
mio. kr. på områdeniveau. Når kriminalforsorgen opgør den
samlede kontraktværdi for de pågældende butikker, indgår køb-
mændenes omsætning i de pågældende butikker.
Når en koncessionskontrakt har en kontraktværdi under EU’s
tærskelværdi på 39,9 mio. kr., skal det konkret vurderes, hvor-
vidt den har en klar grænseoverskridende interesse. Kriminal-
forsorgen vurderer, at butiksdrift i fængsler og arrester som ud-
gangspunkt ikke har klar grænseoverskridende interesse.
Kontrakterne er således ikke udbudspligtige og skal – i medfør
af udbudslovens afsnit V – i stedet indgås på markedsmæssige
vilkår.
4.
Det er de fire kriminalforsorgsområder, der står for at indgå
aftale med købmænd og supermarkeder om at drive butik i
fængsler og arrester.
Direktoratet har i 2019 udsendt retningslinjer for indkøb på mar-
kedsmæssige vilkår til de fire kriminalforsorgsområder. Af ret-
ningslinjerne fremgår det, at der som hovedregel skal indhentes
2-3 tilbud med henblik på at sikre en økonomisk forsvarlig pris
på markedsmæssige vilkår. Indkøb på markedsmæssige vilkår
kan dog også ske ved indhentning af et tilbud efter en markeds-
afdækning.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det fremgår af hø-
ringssvarene fra områderne, at der generelt er en meget lav in-
teresse blandt de erhvervsdrivende, når der har skullet findes en
erhvervsdrivende til at drive købmandsforretning i et fængsel el-
ler en arrest.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1363: Spm. om ministeren er bekendt med, at de indsatte ofte tilbydes datovarer i købmandsforretningen i institutionerne, som de indsatte i sagens natur er nødt til at aftage, da de ikke har andre indkøbsmuligheder, til justitsministeren
Direktoratet har i tilknytning til retningslinjerne udarbejdet en
vejledning til kriminalforsorgsområderne, hvoraf det fremgår, at
udvælgelse bl.a. kan ske på baggrund af områdets indkøbsmøn-
ster. Andre parametre kan være pris, kvalitet, service og drifts-
stabilitet.”
4