REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1358: Spm. om der, udover administrativ praksis på område vedrørende tilbageholdelse og inddragelse af våbentilladelse eller jagttegn, også er domspraksis, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. juni 2020

Politikontoret

Suzan Özden

2020-0030-4234

1500629

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1358 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. maj 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1358: Spm. om der, udover administrativ praksis på område vedrørende tilbageholdelse og inddragelse af våbentilladelse eller jagttegn, også er domspraksis, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1358 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der, udover administrativ prak-

sis på område vedrørende tilbageholdelse og inddragelse af vå-

bentilladelse eller jagttegn, også er domspraksis? Der henvises

til Vestre Landsrets dom af 4. december 2018, som er gengivet

i Tidsskrift for Kriminalret side 317, og at Vestre Landsret i

denne sag anlagde en noget mildere vurdering af, hvorvidt en

domfældt skal have inddraget sit jagttegn.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke i lovgivningen er fastsat

særlige regler om adgang til domstolsprøvelse af det skøn, der

udøves af Politiets Administrative Center (PAC) eller Rigspoli-

tiet i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt en persons vå-

bentilladelse eller samtykke til våbenpåtegning eller jagttegn

skal tilbagekaldes. Der kan dermed alene ske domstolsprøvelse

af det udøvede skøn, hvis borgeren anlægger en civil retssag

herom ved domstolene.

Rigspolitiet er alene bekendt med en dom fra Højesteret fra 2003

(UfR 2003.1 H), hvor Danmarks Jægerforbund havde anlagt sag

mod Justitsministeriet, der på det tidspunkt var rekursinstans for

politikredsenes afgørelser. I denne sag fandt domstolene ikke, at

der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, der var udøvet af

politiet og Justitsministeriet.

Rigspolitiet bemærker, at der i medfør af jagtlovens § 55 er mu-

lighed for at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at

have eller erhverve jagttegn i forbindelse med en straffesag om

overtrædelse af jagtlovens bestemmelser.

Det betyder, at domstolene i forbindelse med en straffesag, hvor

en person er tiltalt for at have overtrådt jagtlovgivningen, kan

tage stilling til, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågæl-

dende ikke i fremtiden vil udøve jagt på en forsvarlig måde.

Hvis dette er tilfældet, kan jagttegnet frakendes. Domstolene fo-

retager ikke i sådan en sag en vurdering af, om der er grundlag

for at tilbagekalde samtykke til jagttegn eller tilladelser efter vå-

benlovgivningen, fordi den pågældende person ikke længere op-

fylder betingelserne i våbenbekendtgørelsens § 48.

Trykt retspraksis vedrørende frakendelse af jagttegn efter jagt-

lovens § 55 er sparsom, men der kan bl.a. henvises til UfR

1972.1046 V og TfK 2019.317.”