REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1344: Spm. om, at sager om digitale krænkelser henlægges, fordi der f.eks. går så lang tid, før politiet efterforsker anmeldelsen, at de relevante links ikke længere er aktive, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. juni 2020

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2020-0030-4219

1499768

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1343 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. maj 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL)

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1344: Spm. om, at sager om digitale krænkelser henlægges, fordi der f.eks. går så lang tid, før politiet efterforsker anmeldelsen, at de relevante links ikke længere er aktive, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1343 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange sager om digitale krænkel-

ser politiet inden for det seneste år har henlagt, og hvad den ty-

piske begrundelse for henlæggelsen er?

Med digitale krænkelser menes anmelder, der bl.a. omhandler

straffelovens §§ 119, 226, 232, 235, 260, 263, 264 a, 264 d, 266,

266 a, 266 b og § 267.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om, hvor

mange sager om digitale krænkelser politiet inden for det sene-

ste år har henlagt, og hvad den typiske begrundelse for henlæg-

gelsen er.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes

selvstændige gerningskoder vedrørende digitale krænkelser af

straffelovens §§ 119, 226, 232, 235, 260, 263, 264 a, 264 d, 266,

266 a, 266 b og 267. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk

udtræk fra POLSAS at tilvejebringe oplysninger om antallet af

henlagte sager om digitale krænkelser. Det vil således forud-

sætte en manuel gennemgang af mange tusinde sager, hvis de

ønskede oplysninger skal tilvejebringes.

Rigsadvokaten kan generelt oplyse, at der overordnet er to

årsager til, at sager henlægges.

Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, kan en anmeldelse afvises,

hvis der ikke findes grundlag for at indlede en efterforskning.

En sådan henlæggelse kan eksempelvis ske, hvis der på bag-

grund af oplysningerne givet i forbindelse med anmeldelsen

ikke er formodning for, at der er begået noget strafbart.

Såfremt der ikke har været rejst sigtelse i en sag, kan sagen hen-

lægges efter retsplejelovens § 749, stk. 2, hvis der ikke er grund-

lag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, f.eks. fordi fort-

sat efterforskning ikke kan forventes at føre til, at nogen kan

sigtes for et strafbart forhold. Hvis der er rejst sigtelse, finder

retsplejelovens §§ 721 (påtaleopgivelse) og 722 (tiltalefrafald)

anvendelse.”