Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2211812_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. juni 2020
Politikontoret
Karoline Ove Dahl
2020-0030-4220
1499815
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1344 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL)
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1344: Spm. om, at sager om digitale krænkelser henlægges, fordi der f.eks. går så lang tid, før politiet efterforsker anmeldelsen, at de relevante links ikke længere er aktive, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at det er acceptabelt, at sager om digitale
krænkelser henlægges, fordi der f.eks. går så lang tid, før politiet
efterforsker anmeldelsen, at de relevante links ikke længere er
aktive?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet skal indledningsvist oplyse, at det ikke er muligt
ved et elektronisk udtræk i politiets systemer at opgøre, hvilke
forhold der ligger til grund for, at en sag henlægges. En opgø-
relse heraf ville kræve en større manuel gennemgang af et stort
antal sager.
2.
Politiet modtager i dag anmeldelser ad flere veje, herunder
telefonisk til servicecentrene via et opkald til 114 og ved fysiske
henvendelser på en politistation. For visse sagskategorier er det
tillige muligt at indgive en anmeldelse via politiets digitale an-
meldelsesplatform. Det gælder bl.a. i forhold til hacking-relate-
rede forbrydelser og it-relaterede seksualforbrydelser, herunder
digitale sexkrænkelser.
Anmeldelsesportalen administreres for så vidt angår hacking-re-
laterede forbrydelser og it-relaterede seksualforbrydelser af
Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3). Ved modta-
gelse af digitale anmeldelser vedrørende hacking-relaterede for-
brydelser og it-relaterede seksualforbrydelser vurderer NC3, om
der er behov for indledende sikring af flygtige digitale spor, så
som billedmateriale og links, og foretager som udgangspunkt
den fornødne sikring af sådanne spor. I sager om digitale se-
xkrænkelser afsendes som udgangspunkt endvidere anmodnin-
ger om hastesikring af elektroniske data, indhentelse af oplys-
ninger og fjernelse og/eller afindeksering (fjernelse af søgere-
sultater) af det krænkende materiale til relevante internetplat-
forme.
3.
For så vidt angår sager om digitale sexkrænkelser udstedte
Rigspolitiet i efteråret 2018 en vejledning til politikredsene om
politiets behandling af sager om digitale sexkrænkelser, der bl.a.
fremhæver vigtigheden af hurtig bevissikring og hjælp til foru-
rettede med fjernelse af krænkende materiale fra internettet. Det
fremgår bl.a. heraf, at det er vigtigt, at der sker bevissikring i
forbindelse med eller umiddelbart efter modtagelsen af en an-
meldelse, hvis anmelder ikke har medbragt eller vedhæftet do-
kumentation.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1344: Spm. om, at sager om digitale krænkelser henlægges, fordi der f.eks. går så lang tid, før politiet efterforsker anmeldelsen, at de relevante links ikke længere er aktive, til justitsministeren
NC3 oprettede den 1. november 2019 et Single Point of Contact
(SPOC) med henblik på at forstærke indsatsen mod digitale se-
xkrænkelser, herunder på baggrund af et stadig større antal di-
gitale platforme, en stadig mere dynamisk interaktion mellem
forskellige digitale platforme og sociale medier, for at optimere
politiets henvendelser til digitale platforme og sociale medier
samt for at understøtte politikredsenes behandling af sådanne sa-
ger.
SPOC’en foretager som udgangspunkt den indledende bevissik-
ring/dokumentation i forbindelse med de digitalt indgivne an-
meldelser. Derudover varetager SPOC’en anmodninger om ha-
stesikring af elektroniske data, indhentelse af oplysninger og
fjernelse og/eller afindeksering af det krænkende materiale til
internationale internetplatforme, uagtet om anmeldelserne er
indgivet lokalt eller via den digitale anmeldelsesportal.
SPOC’en kan også benyttes ved kontakten til internetplatforme
hjemmehørende i Danmark. SPOC’en varetager desuden kon-
takten til relevante digitale platforme og sociale medier.
Hvis SPOC’en i særlige tilfælde, herunder på grund af antallet
af verserende sager, ikke kan foretage den indledende bevissik-
ring mv. umiddelbart efter modtagelse af en digital anmeldelse,
sender SPOC’en anmeldelserne direkte ud i en politikreds med
henblik på, at kredsen foretager den indledende bevissikring og
vurdering af behovet for hastesikring. SPOC’en bistår også i
disse tilfælde ved kontakten til internationale platforme, hvis
kredsen vurderer, at der er behov herfor.
4.
Det fremgår af vejledningen om politiets behandling af sager
om digitale sexkrænkelser, at beviser kan forsvinde eller flytte
til en anden internetplatform fra dag til dag og dermed vanske-
liggøre eller forhindre en effektiv efterforskning af lovovertræ-
delsen. Hastesikring af elektroniske data, der som udgangspunkt
varetages af SPOC’en i disse sager, er således centralt for efter-
forskningen af sager om digitale sexkrænkelser, fordi beviserne
enten er flygtige eller ønskes fjernet hurtigst muligt.
Det er SPOC’ens erfaring, at relevante digitale spor som links
og billedmateriale kan være fjernet på tidspunktet for den indle-
dende bevissikring, uanset at politiet har iværksat bevissikring i
forbindelse med modtagelsen eller snarest muligt efterfølgende.
Det kan f.eks. skyldes det sociale medies karakter, så som Snap-
chat, hvor materialet forsvinder hurtigt, eller at internetplatfor-
men af egen drift har fjernet materialet, fordi det stred mod plat-
formens egne regler.
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1343
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1344: Spm. om, at sager om digitale krænkelser henlægges, fordi der f.eks. går så lang tid, før politiet efterforsker anmeldelsen, at de relevante links ikke længere er aktive, til justitsministeren
2