Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2211408_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. juni 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Malte Hansen
2020-0030-4216
1498069
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1342 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-20 fra NN, vedrørende situationen i de danske fængsler i forbindelse med Covid-19, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1342 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/5-20 fra NN,
vedrørende situationen i de danske fængsler i forbindelse med
Covid-19, jf. REU alm. del - bilag 407?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
”1. Henvendelsen af 17. maj 2020, jf. bilag 407, er benævnt ”Si-
tuationsrapport fra Jyderup Fængsel”, og Direktoratet for Kri-
minalforsorgen har derfor til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Kriminalforsorgen Sjælland, som Jyderup Fængsel
hører under.
2.
Henvendelsen af 17. maj 2020 indeholder bl.a. kritik af det
fra centralt hold besluttede initiativ vedrørende indsattes adgang
til at modtage besøg af mindreårige børn hver 14. dag, herunder
i forhold til det tilladte antal besøgende og varigheden af de på-
gældende besøg.
Direktoratet skal indledningsvis generelt bemærke, at kriminal-
forsorgen ser med stor alvor på covid-19, og kriminalforsorgen
har derfor på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalin-
ger iværksat en række initiativer for at begrænse risikoen for
smittespredning i kriminalforsorgens institutioner.
Den 18. marts 2020 blev indsatte i kriminalforsorgens institutio-
ner således bl.a. afskåret fra at få besøg af pårørende i medfør af
§ 17 i bekendtgørelse nr. 221 af 17. marts 2020 (med senere æn-
dringer) om forebyggelse og inddæmmelse af Coronavirussyg-
dom 2019 (COVID-19) på kriminalforsorgens område.
Den 18. maj 2020 blev den indførte begrænsning af indsattes
adgang til besøg delvist ophævet, således at indsatte med min-
dreårige børn og indsatte i alderen 15-17 år kunne modtage ét
uoverværet besøg hver 14. dag af én times varighed. De indsatte
med mindreårige børn kunne få besøg af to børn under ledsa-
gelse af én voksen, og indsatte i alderen 15-17 år kunne få besøg
af to voksne.
Frekvensen af besøg, det tilladte antal besøgende og varigheden
af besøg blev fastsat under hensyntagen til, at der skulle åbnes
gradvist og kontrolleret op for besøg for at begrænse smitterisi-
koen i kriminalforsorgens institutioner. Det blev i den forbin-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-20 fra NN, vedrørende situationen i de danske fængsler i forbindelse med Covid-19, til justitsministeren
delse vurderet, at antallet af besøgende i et besøgslokale kunne
have betydning for smitterisikoen.
Den 26. maj 2020 blev der åbnet yderligere op for besøg, idet
det blev muligt for indsatte at få besøg af andre pårørende end
mindreårige børn. Frekvensen af besøg og det tilladte antal be-
søgende fastsættes lokalt i det enkelte fængsel mv., dog således
at antallet af besøgende skal være tilpasset de sundhedsmæssige
anbefalinger vedrørende afstandskrav m.v. Ligeledes fastsættes
varigheden af besøg lokalt, bl.a. under hensyntagen til kapacite-
ten i besøgsafdelingerne.
Kriminalforsorgen har videre besluttet, at der fra den 27. maj
2020 skal ske en gradvis normalisering af hverdagen i kriminal-
forsorgens pensioner. Normaliseringen indebærer blandt andet,
at der kan gives tilladelse til alle typer af besøg efter de almin-
delige regler herom, herunder besøg af venner og bekendte.
Den 4. juni 2020 har kriminalforsorgen besluttet at påbegynde
en normalisering af driften i fængsler og arresthuse frem mod
15. juni 2020. Normaliseringen omfatter bl.a. indsattes adgang
til besøg.
2.2.
Af henvendelsen af 17. maj 2020 følger det videre, at de
indsatte i Jyderup Fængsel den 10. maj 2020 ikke var blevet ori-
enteret om de nærmere retningslinjer i forbindelse med den lem-
pelse i adgangen til besøg af pårørende, som blev gennemført
pr. 18. maj 2020, jf. ovenfor.
I henvendelsen udtrykkes der endvidere bekymring for, om det
vil være muligt rent praktisk at modtage besøg af mindreårige
børn m.v. på grund af manglende kapacitet i besøgsafdelingen.
Der henvises desuden til, at det i weekenden kun er muligt at
afvikle besøg om søndagen, hvilket er problematisk, da nogle af
de ledsagende voksne har arbejde, ligesom der er langt til fængs-
let.
Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at når der foreligger nye
retningslinjer og regler, bliver de indsatte i Jyderup Fængsel
hurtigst muligt orienteret herom. De indsatte informeres både
ved opslag på afdelingerne og ved møder med fællestalsmanden
for de indsatte og med de indsattes talsmandsgruppe, ligesom
personalet også løbende orienterer de indsatte.
De indsatte blev orienteret om afskæringen af muligheden for
besøg af pårørende allerede samme dag, som der blev truffet be-
slutning herom.
Kriminalforsorgen Sjælland har videre oplyst, at der efter ud-
meldingen den 7. maj 2020 om, at der fra den 18. maj 2020
kunne afvikles besøg med indsattes mindreårige børn m.v.,
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-20 fra NN, vedrørende situationen i de danske fængsler i forbindelse med Covid-19, til justitsministeren
samme dag blev afholdt et ekstraordinært møde med talsmands-
gruppen i Jyderup Fængsel. Den 14. maj 2020 blev der hængt
mere detaljerede informationsskrivelser op på afdelingerne ved-
rørende den praktiske afvikling af besøgene, ligesom dette lø-
bende er blevet drøftet med fællestalsmanden.
For så vidt angår bekymringen for manglende kapacitet i be-
søgsafdelingen har Kriminalforsorgen Sjælland oplyst, at der
har været tilstrækkelig kapacitet til at afvikle besøg i den peri-
ode, hvor det alene har været muligt at modtage besøg af min-
dreårige børn, idet der har været ledige besøgstider både på
hverdage og om søndagen.
Fra den 26. maj 2020, hvor der er mulighed for at modtage besøg
af øvrige nærtstående, er der blevet frigivet yderligere kapacitet
i besøgsafdelingen. Det forventes, at der i den første tid vil være
nogen ventetid på at kunne få besøg, idet mange indsatte vil øn-
ske at få besøg. Besøgene vil fortsat være af én times varighed,
og de indsatte vil have mulighed for at modtage ét besøg om
ugen.
Kriminalforsorgen Sjælland har endelig oplyst, at Jyderup
Fængsel bl.a. af hensyn til de tilgængelige personaleressourcer
har valgt at holde åbent for besøg én dag i weekenden. Om søn-
dagen har de indsatte således mulighed for at modtage besøg fra
kl. 10.00 til kl. 20.00. Jyderup Fængsel har indtil videre haft til-
strækkelig kapacitet til at imødekomme de besøgsanmodninger,
der er modtaget.
Direktoratet kan henholde sig til oplysningerne fra Kriminal-
forsorgen Sjælland.
2.3.
I henvendelsen udtrykkes der endvidere bekymring, idet de
indsatte i Jyderup Fængsel på tidpunktet for henvendelsens af-
fattelse endnu ikke var blevet gjort bekendt med, om rengørin-
gen af besøgsrummene skulle forestås af de indsatte, som nor-
malt varetager denne opgave, eller om rengøringen skulle fore-
stås af et rengøringsfirma.
Direktoratet kan oplyse, at der fra centralt hold er udarbejdet ret-
ningslinjer for rengøringen af besøgsrummene mellem hvert be-
søg for at imødegå risikoen for smitte med covid-19. Der er ikke
krav om, at rengøringen skal udføres af et rengøringsfirma, og
det vil også være muligt for institutionerne at pålægge de ind-
satte selv at rengøre besøgsrummene før og efter besøg.
Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at rengøringen af be-
søgslokalerne i Jyderup Fængsel udføres af rengøringshold, som
er sammensat af indsatte, der har modtaget særlig instruktion.
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-20 fra NN, vedrørende situationen i de danske fængsler i forbindelse med Covid-19, til justitsministeren
Direktoratet kan henholde sig til oplysningerne fra Kriminal-
forsorgen Sjælland.
2.4.
I henvendelsen anføres det endelig, at det er meningsløst og
urimeligt, at bl.a. misbrugsbehandlere, programinstruktører og
håndværkere får adgang til Jyderup Fængsel, når de indsatte på
grund af frygten for smitte med covid-19 ikke har mulighed for
at modtage besøg af deres kærester. I henvendelsen henvises der
i den forbindelse bl.a. til, at der i forbindelse med den kom-
mende ombygning af Jyderup Fængsel til et kvindefængsel vil
blive lukket mellem 50 og 100 håndværkere ind på fængslets
område.
Kriminalforsorgen Sjælland har hertil bemærket, at misbrugsbe-
handlere og programinstruktørers adgang til Jyderup Fængsel
forudsætter, at disse også følger sundhedsmyndighedernes an-
befalinger. Misbrugsbehandlerne har således den 25. maj 2020
genoptaget deres arbejde i Jyderup Fængsel, bl.a. under forud-
sætning af, at behandlerne ikke kommer i andre af kriminal-
forsorgens institutioner.
For så vidt angår ombygningen af Jyderup Fængsel til et kvin-
defængsel har Kriminalforsorgen Sjælland oplyst, at håndvær-
kere og andet personale, som er tilknyttet ombygningsarbejdet,
også vil være underlagt sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Håndværkerne vil således ikke komme i kontakt med de ind-
satte, ligesom håndværkerne kun har tilladelse til at bevæge sig
på de samme områder som de indsatte i forbindelse med afhent-
ning af adgangskort samt færden til og fra byggepladsen, som i
øvrigt vil være indhegnet.
Direktoratet kan henholde sig til oplysningerne fra Kriminal-
forsorgen Sjælland.
Det bemærkes, at den entreprenør, som skulle stå for ombygnin-
gen af fængslet, den 29. maj 2020 indgav konkursbegæring, og
at Skifteretten i Hillerød samme dag ved dekret tog entreprenø-
ren under konkursbehandling. Direktoratet for Kriminalforsor-
gen er i færd med at afklare, hvilke konsekvenser dette vil have
for byggesagen, herunder i forhold til tidsplanen for påbegyn-
delsen af byggeriet, samt hvorledes disse skal håndteres.
3.
I henvendelsen af 17. maj 2020 anføres det videre, at det på
grund af uvisheden om, hvornår de indsatte kan genoptage af-
vikling af udgang i form af frigang til arbejde eller uddannelse,
er umuligt at overbevise arbejdsgiveren eller uddannelsesstedet
om, at de skal beholde den indsatte, og hvis de indsatte på den
baggrund mister deres arbejde eller uddannelsesplads, kan det
få konsekvenser for resocialiseringen af de indsatte.
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-20 fra NN, vedrørende situationen i de danske fængsler i forbindelse med Covid-19, til justitsministeren
Alle former for udgang, herunder frigang, har hidtil i medfør af
§15 i ovennævnte bekendtgørelse, jf. pkt. 2 ovenfor, midlertidigt
været afskåret, medmindre ganske særlige omstændigheder fo-
religger, jf. også nedenfor. Sådanne ganske særlige omstændig-
heder foreligger typisk kun, hvis en indsat har behov for akut
sundhedsbehandling, skal besøge en nærtstående person, der er
alvorligt syg, deltage i en nærtstående persons begravelse eller
give møde i retten, hvis den indsattes personlige tilstedeværelse
efter rettens bestemmelse er påkrævet. Denne midlertidige be-
grænsning i de indsattes muligheder for udgang – herunder fri-
gang til uddannelse og arbejde – er indført for at mindske risi-
koen for, at de indsatte bringer smitte ind i fængslerne m.v. efter
afvikling af udgang for derved at mindske risikoen for smit-
tespredning blandt ansatte og indsatte.
Som anført ovenfor har kriminalforsorgen besluttet, at der fra
den 27. maj 2020 skal ske en gradvis normalisering af hverdagen
i kriminalforsorgens pensioner. Normaliseringen indebærer
bl.a., at der i pensionerne kan gives tilladelse til alle typer af
udgang, herunder frigang til arbejde eller undervisning.
Som det ligeledes er anført ovenfor, har kriminalforsorgen den
4. juni 2020 besluttet at påbegynde en normalisering af driften i
fængsler og arresthuse frem mod 15. juni 2020. Som følge af
afskæringen af stort set al udgang siden marts måned har der
ophobet sig mange udgangssager. Disse udgangssager skal be-
handles og prioriteres, hvilket vil tage nogen tid. Efter planen
vil der blive afviklet udgang fra den 15. juni 2020. Nogle ind-
satte kan dog opleve, at der vil gå længere tid, inden de kan
komme på udgang. Der arbejdes på at afvikle udgangene så hur-
tigt som muligt, og da sagerne løbende behandles, kan det fore-
komme, at nogle indsatte allerede får mulighed for udgang inden
den 15. juni 2020.
Jyderup Fængsel har i overensstemmelse med ovenstående af-
skåret de indsattes muligheder for at afvikle frigang til arbejde
eller uddannelse. Direktoratet skal dog bemærke, at de indsatte
i medfør af reglerne i straffuldbyrdelsesloven har mulighed for
at søge om tilladelse til, at straffuldbyrdelsen midlertidigt under
nærmere opregnede betingelser afbrydes, når ganske særlige
omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssig karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse
af straffuldbyrdelsen.
Der kan således bl.a. være mulighed for midlertidigt at afbryde
straffen for en domfældt, der ellers vil blive afskediget fra sit
arbejde eller må ophøre med sin uddannelse, fordi det af hensyn
til at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 på krimi-
nalforsorgens område i en periode ikke er muligt at afvikle ud-
gang med henblik på at varetage et arbejde eller uddannelse.
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-20 fra NN, vedrørende situationen i de danske fængsler i forbindelse med Covid-19, til justitsministeren
Flere domfældte har fået meddelt strafafbrydelse under henvis-
ning til grunde, der knytter sig til covid-19. Der henvises i øvrigt
til Justitsministeriets besvarelse af 4. maj 2020 af spørgsmål nr.
1167 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4.
For så vidt angår de indsattes adgang til via egne mobiltele-
foner at foretage videoopkald til pårørende, anføres det bl.a. i
henvendelsen af 17. maj 2020, at dette kun er en mulighed for
de indsatte, der har en smartphone. Det anføres videre, at de ind-
satte i Jyderup Fængsel har mulighed for at foretage vi-
deoopkald i 15 minutter hver anden dag. De indsatte må imid-
lertid ikke lade telefonen op uden for ringetiden, hvilket bevir-
ker, at de skal bruge en af telefontiderne på at lade telefonen op
med deraf følgende frustration.
For at begrænse risikoen for smitte med covid-19 i institutio-
nerne suspenderede kriminalforsorgen med virkning fra den 18.
marts 2020 de indsattes mulighed for at få besøg. Som et kom-
penserende tiltag blev blandt andet adgangen til telefoni øget.
Den 1. april 2020 fik de indsatte i åbne fængsler, som et midler-
tidigt kompenserende tiltag, endvidere mulighed for via egne
mobiltelefoner at få tilladelse til at foretage videoopkald til nære
pårørende. Smartphones udleveres af sikkerhedsmæssige årsa-
ger ikke i fængslet, men indsatte kan have dem opbevaret på
depot til udlevering og brug under udgang. Rent praktisk gen-
nemføres videoopkaldet derfor i besøgsrum eller lignende egnet
lokalitet, hvor den indsatte er låst inde og ikke har mulighed for
at overdrage mobiltelefonen til andre. Anvendelsen finder sted,
uden at der er personale til stede.
I Jyderup Fængsel har alle indsatte på åbne afdelinger ubegræn-
set adgang til telefon i egen celle via kriminalforsorgens telefo-
ner, som er fastgjort inde i cellen. For så vidt angår muligheden
for videoopkald har Kriminalforsorgen Sjælland oplyst, at den
tilladte varighed af videoopkald i starten var fastsat til 15 minut-
ter hver anden dag. Ordningen er dog fra den 12. maj 2020 –
efter ønske fra talsmandsgruppen – udvidet til 30 minutter hver
anden dag.
Det er en forudsætning, at de indsatte selv har en smartphone,
hvilket fængslet vurderer, at hovedparten af de indsatte har. De
indsatte kan kun få udleveret telefonen i besøgsrummet, men har
mulighed for at oplade telefonen samtidig med, at videoopkald
foretages.
Kriminalforsorgen Sjælland har supplerende oplyst, at det er
fængslets vurdering, at der har været tilstrækkelig kapacitet til
at imødekomme de indsattes efterspørgsel på videoopkald.
7
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-20 fra NN, vedrørende situationen i de danske fængsler i forbindelse med Covid-19, til justitsministeren
Direktoratet kan henholde sig til oplysningerne fra Kriminal-
forsorgen Sjælland.”
8