Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2210927_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. juni 2020
Politikontoret
Morten Pilgaard Peder-
sen
2020-0030-4211
1495954
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1336 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1336: Spm. om, hvorvidt politiet efter ministerens opfattelse formåede at sikre lovlige demonstrationer i Korsør d. 16. maj i fornødent omfang mod tiltag fra modgrupperinger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren uddybe, hvorvidt politiet efter ministerens op-
fattelse formåede at sikre lovlige demonstrationer i Korsør d. 16.
maj i fornødent omfang mod tiltag fra modgrupperinger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som har oplyst, at
PET forinden demonstrationens afholdelse havde fremsendt en
trusselsvurdering og en tilhørende anbefaling til politikredsen
om iværksættelse af politimæssige foranstaltninger. Politikred-
sen fulgte denne anbefaling.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har videre oplyst, at de,
idet der i løbet af demonstrationen opstod uroligheder, tilkaldte
yderligere forstærkninger fra egen kreds samt fra andre politik-
redse. Udviklingen var uforudset, idet der ikke var uroligheder i
forbindelse med Rasmus Paludans senest afholdte demonstra-
tion i området, og idet der var flere for politikredsen ukendte
personer fra Odense, Kalundborg og Holbæk, som deltog og
førte an i urolighederne. Det lykkedes efter noget tid at få styr
på situationen og sikre, at Rasmus Paludans demonstration
kunne fortsætte et andet sted i Korsør.”
Der henvises endvidere til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1335 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2