Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2201389_0001.png
2. juni 2020
J.nr. 2020 - 4835
Til Folketinget
Retsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1321 af 15. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1321: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig i forbindelse med eftergivelse af gæld hos indsatte, jf. artiklen Støttepartier vil sløjfe kriminelles gæld - regeringen er åben fra tv2.dk den 29. februar 2020, til skatteministeren
2201389_0002.png
Spørgsmål
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig i forbindelse med eftergivelse af gæld hos ind-
satte, jf. artiklen
”Støttepartier
vil sløjfe kriminelles gæld - regeringen er åben” fra tv2.dk
den 29. februar 2020?
Svar
Det er regeringens holdning, at der skal være konsekvenser ved at have gæld til det of-
fentlige, og at alle som udgangspunkt skal betale det, de skylder. Når det er sagt, vil der
samtidig være skyldnere med udsigtsløs gæld
herunder som følge af høje sagsomkost-
ninger
der kan have behov for hjælp, og her kan eftergivelse af gæld være et relevant
redskab.
Eftergivelse af gæld skal dog ske under særlige forudsætninger og balancere flere hensyn.
Frem for alt skal borgere og virksomheder opleve en fair, men konsekvent gældsinddri-
velse.
Særligt er det vigtigt, at muligheden for eftergivelse af gæld tilrettelægges således, at den
målrettes de skyldnere, som vurderes at have størst behov, og understøtter, at den pågæl-
dende fx holder sig ude af kriminalitet, tager uddannelse eller kommer i arbejde. Samtidig
må ordningen ikke give incitament til, at skyldnerne har mulighed for midlertidigt at ind-
rette sig efter at opnå gældseftergivelse. En eventuel ordning skal i det hele taget indrettes
på en måde, så den ikke støder retsfølelsen i samfundet.
Jeg forventer snarligt at indkalde Folketingets partier til en indledende drøftelse af den of-
fentlige gældsinddrivelse. Gældsinddrivelsen har været udfordret gennem flere år, og gæl-
den til det offentlige er i dag på et historisk højt niveau. Regeringen vil komme med et ud-
spil for gælds- og opkrævningsområdet i efteråret, og jeg håber på konstruktive drøftelser
af de forskellige løsninger til at håndtere de strukturelle udfordringer på området. Det vil
være naturligt i den sammenhæng at drøfte muligheden for eftergivelse af udsigtsløs gæld
for fx tidligere straffede.
Side 2 af 2