Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2220170_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. juni 2020
Politikontoret
Rune Bæk Krogh
2020-0030-4160
1486263
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1291 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1291: Spm. om ministeren finder politiets egen redegørelse for telenor-sagen fyldestgørende, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1291 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Finder ministeren politiets egen redegørelse for telenor-sagen
fyldestgørende, eller vil ministeren tage initiativ til en uvildig
undersøgelse af, hvordan politiet håndterede de fejlagtigt udle-
verede private teledata fra Telenor? Der henvises til artiklen
”Politichef erkender fejl i sag om teledata - men kritikken og
presset stopper ikke”, Jyllandsposten den 25. april 2020, hvor
bl.a. formanden for IT Politisk Forening udtaler, at politiets egen
redegørelse rejser flere spørgsmål end svar.”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at understrege, at det for mig er afgørende, at poli-
tiets håndtering af data sker på korrekt og forsvarlig vis. Dette gælder natur-
ligvis også i tilfælde, hvor et teleselskab fejlagtigt har udleveret oplysninger
til politiet.
På baggrund af presseomtale af sagen i januar 2020 anmodede jeg derfor
den 30. januar 2020 Rigspolitiet om – efter behov med bistand fra Rigsad-
vokaten – at redegøre for politiets håndtering af sagen, hvor Telenor i for-
bindelse med kendelser om levering af signaleringsdata til politiet ved en
fejl har videregivet oplysninger om SMS-indhold og såkaldte B-numre
(modpartsnumre). I den forbindelse anmodede jeg ligeledes Rigspolitiet om
at redegøre for, hvorvidt politiet i andre tilfælde mere systematisk har mod-
taget oplysninger fra teleudbydere, som formelt må anses for omfattet af
reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, i forbindelse med ken-
delser om edition.
Justitsministeriet modtog den 17. april 2020 Rigspolitiets redegørelse ved-
rørende politiets håndtering af signaleringsdata fra Telenor mv., som blev
oversendt til Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 358) den 24. april
2020.
På baggrund af redegørelsen kunne jeg desværre konstatere, teleudbydere i
en række tilfælde fejlagtigt har udleveret teleoplysninger til politiet, som
politiet ikke har anmodet om, og som ikke har været omfattet af de retsken-
delser, der har været indhentet i sagen. Jeg har også kunne konstatere, at
Rigspolitiet ikke har reageret hurtigt og konsekvent nok over for Telenors
fejlagtige udlevering af oplysninger.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1291: Spm. om ministeren finder politiets egen redegørelse for telenor-sagen fyldestgørende, til justitsministeren
Jeg har samtidig noteret mig, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten oplyser, at
de relevante teleudbydere har udbedret de konstaterede fejl, og at der er
iværksat en række tiltag, som vil medvirke til at minimere risikoen for lig-
nende fejl i fremtiden, herunder gennem et tættere samarbejde mellem Rigs-
politiet, Rigsadvokaten og teleudbyderne. I den forbindelse kan bl.a. næv-
nes, at der er etableret et nyt samarbejdsforum mellem politiet og telebran-
chen, som skal sikre en systematisk dialog såvel på direktørniveau som ope-
rationelt (juridisk og teknisk), ligesom det generelt sikres, at der er fastsat
og efterleves ensartede regler for sletning af teledata i Rigspolitiet og i po-
litikredsene.
På den baggrund finder jeg ikke anledning til at iværksætte yderligere un-
dersøgelser af sagen.
Jeg vil dog afslutningsvis gerne understrege, at det er min klare forventning,
at politiet fastholder et øget fokus på teleområdet og gør sit til at sikre, at
eventuelle lignende fejl i fremtiden håndteres hurtigt og adækvat.
3