29. maj 2020
Effekt af grænseåbning for sommerturisme fra Tyskland, Norge og Sverige
Sammenfatning
En åbning af grænserne vil medføre, at smittende personer rejser ind i landet og derved kan
starte nye smittekæder i Danmark. Dette vil få betydning for det samlede antal smittede i
Danmark generelt, men samtidig også for de lokale ferieområder.
Risikoen for introduktion af nye smittekæder fra udenlandske turister er afhængig af CO-
VID-19 forekomsten (prævalensen) i de lande, som turisterne kommer fra. Forekomsten af
COVID-19 kan variere væsentligt interregionalt i de enkelte lande og over tid.
Den samlede effekt på smitteforekomsten i Danmark af nye smittekæder introduceret af
udenlandske turister er dels afhængig af turisternes adfærd i Danmark (hvor mange danskere
de smitter), samt ikke mindst reproduktionstallet (R
e
) i Danmark (hvor mange personer smit-
ten videregives til i hver af de følgende smittegenerationer). Den samlede effekt af introduk-
tion af smitte fra turister er derfor helt afhængig af adfærden i den danske befolkning i for-
hold til overholdelse af fysisk afstand og efterlevelse af hygiejneråd også efter sommerturi-
sterne er rejst hjem.
Disse effekter er vanskelige at kvantificere og er helt afhængige af den generelle udvikling i
Danmark. Det har derfor ikke været muligt at foretage modelberegninger for kvantitativt at
forudsige den samlede effekt af grænseåbninger for smitteforekomsten i Danmark.
Det har derimod været muligt at estimere antal aktivt COVID-19-smittende turister fra Tysk-
land, Norge og Sverige i juni-august 2020 ved genåbning af grænserne. Der er alene foretaget
estimater for sommerhusturister og turister uden for de fire største byer (København, Aar-
hus, Odense og Aalborg). Dette kan give et overordnet indblik i, hvilket omfang åbning af
grænserne vil have, men kan ikke umiddelbart kvantificere den samlede effekt på smittefore-
komsten i Danmark.
Det bemærkes, at estimaterne skal tages med forbehold for, at de er baseret på simple anta-
gelser om prævalensen i Danmark og i Tyskland, Norge og Sverige. For at tage højde for
denne usikkerhed er der foretaget beregninger på to scenarier.
Beregningerne viser, at i forhold til antal turister med bookede sommerhuse i perioden 1.
juni til 31. august kan der komme mellem 400
–
1.500 symptomfrie smittende turister, med
antagelse af den nuværende prævalens i de respektive lande. Med antagelse af en dobbelt så
høj prævalens vil der komme ca. 750-1.500 symptomfrie smittende turister. Disse kan give
anledning til start af nye smittekæder i Danmark.