Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2210370_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 320
Offentligt
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. juni 2020
EU-retskontoret
Nina Lidman
2020-0032/40-0413
1503471
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 320 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
26. maj 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV)
.
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1283: Spm. om regeringen kan insistere på en dansk grænselukning, hvis det juridisk ikke længere anses for nødvendigt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 320 (Alm. del) fra Folketingets Udlændige- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren bekræfte at de nuværende indrejserestriktioner
og liste over anerkendelsesværdige formål ikke er diskrimine-
rende jf. EU-retten og ikke strider mod principperne om ligebe-
handling, og vil ministeren redegøre for de retlige overvejelser
ved den nuværende praksis, hvor visse EU-borgere har en mere
lempelig adgang til Danmark end andre EU borgere?”
Svar:
Der har siden den 14. marts 2020 været indrejserestriktioner som led i ind-
satsen mod COVID-19. Restriktionerne medfører, at udlændinge, der in-
drejser i Danmark, afvises ved de danske grænser, medmindre de har et an-
erkendelsesværdigt formål med indrejsen og ikke har synlige symptomer,
der vil kunne stamme fra COVID-19. Der kan henvises til Justitsministeriets
notat af 15. marts 2020 (Retsudvalget, Alm. del, bilag 306), hvoraf det frem-
går, at det inden for rammerne af EU-retten er muligt for Danmark at nægte
indrejse til landet for tredjelandsstatsborgere og EU-borgere, der ikke alle-
rede har lovligt ophold i Danmark, og som ikke har et anerkendelsesværdigt
formål, som led i indsatsen for at begrænse spredningen af COVID-19 i
Danmark.
Den 29. maj 2020 fremlagde regeringen sin plan for en gradvis og kontrol-
leret udfasning af indrejserestriktionerne og rejsevejledningerne henover
sommeren 2020. Allerede den 25. maj 2020 blev indrejserestriktionerne
lempet, således at det også betragtes som et anerkendelsesværdigt formål,
hvis udlændinge, der – uafhængigt af nationalitet – er bosiddende i norden
og Tyskland, indrejser med henblik på at besøge kærester, forlovede, bedste-
forældre og børnebørn, erhvervsrejser, jobsamtaler mv., eller at tage ophold
i eget sommerhus i Danmark.
I næste fase, der iværksættes den 15. juni 2020, vil indrejserestriktionerne
blive ophævet for turister – uafhængigt af nationalitet – med bopæl i Tys-
kland, Norge og Island. Der vil blive stillet krav om, at de indrejsende turi-
ster kan dokumentere at ville tage ophold af minimum 6 overnatninger uden
for København. Indrejsende turister vil kunne blive opfordret til stikprøve-
vis testning for COVID-19.
Derudover er regeringen i dialog med Sverige og Finland om en kommende
ophævelse af indrejserestriktionerne for personer bosat i de lande. I forhold
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1283: Spm. om regeringen kan insistere på en dansk grænselukning, hvis det juridisk ikke længere anses for nødvendigt, til justitsministeren
2210370_0003.png
til Sverige kan indrejserestriktionerne – såfremt der kan findes en betryg-
gende model – f.eks. regionalt ophæves. Der vil i den forbindelse være sær-
ligt fokus på Øresundsregionen. Hverdagen i grænselandet mellem Dan-
mark og Tyskland skal i øvrigt så vidt muligt normaliseres.
Skulle smitten i Danmark eller de omkringliggende lande udvikle sig i ne-
gativ retning, vil regeringen være nødsaget til at genoverveje ophævelsen af
restriktionerne.
Det bemærkes, at der som hidtil vil kunne ske indrejse til Danmark for per-
soner, der i øvrigt har et anerkendelsesværdigt formål. Der kan i den forbin-
delse henvises til
www.coronasmitte.dk,
hvor Rigspolitiet har opregnet ek-
sempler på, hvad der anses for anerkendelsesværdige formål med indrejse i
Danmark, f.eks. hvis den indrejsende skal levere varer eller tjenesteydelser
eller arbejder i Danmark. Eksemplerne er ikke udtømmende, idet der kan
være situationer, hvor også andre formål ud fra en konkret og individuel
vurdering må anses for anerkendelsesværdige.
Det er Justitsministeriets vurdering, at denne faseopdelte og regionalt be-
grænsede plan, der bl.a. er begrundet i et forsigtighedsprincip af hensyn til
beskyttelsen af den offentlige sundhed, er i overensstemmelse med EU-ret-
ten. Det er således Justitsministeriets vurdering, at det er sagligt og propor-
tionalt at foretage en gradvis og kontrolleret udfasning af indrejserestriktio-
nerne i forhold til vores umiddelbare nabolande, hvor der også lægges vægt
på COVID-19-situationen i det pågældende land.
Det bemærkes, at andre EU-lande har eller overvejer at indføre tilsvarende
regionalt begrænsede ordninger for udfasningen af indrejserestriktioner.
3