Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2210360_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juni 2020
Reguleringskontoret
Morten Holland Heide
2020-0030-4151
1482890
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1284 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2020. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1282: Spm. om den danske grænselukningen er proportional, når der efter det oplyste endnu ikke foreligger sundhedsmæssige anbefalinger for en grænselukning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1284 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at der ikke er nogle beregninger på
smittetryk og/eller andre sundhedsmæssige konsekvenser eller
anbefalinger vedrørende grænselukningen?”
Svar:
Der er indført mange forskellige og væsentlige beskyttelsesforanstaltninger
i Danmark for at begrænse smitten fra COVID-19. Et af de tiltag, regeringen
har taget, er indførelsen af indrejserestriktioner med henblik på at undgå, at
indrejser fra udlandet skal modvirke effekten af de mange beskyttelsesfor-
anstaltninger, der er gennemført i Danmark. Indrejserestriktionerne blev
indført den 14. marts 2020.
De EU-retlige rammer for adgangen til at indføre sådanne restriktioner er
beskrevet i Justitsministeriets notat af 15. marts 2020 (Retsudvalget, Alm.
del, bilag 306), hvor det også fremgår, at det inden for disse rammer blev
vurderet muligt for Danmark at nægte indrejse til landet for tredjelandsstats-
borgere og EU-borgere, der ikke allerede har lovligt ophold i Danmark, og
som ikke har et anerkendelsesværdigt formål, som led i indsatsen for at be-
grænse spredningen af COVID-19 i Danmark.
Det grundlag, som denne vurdering er foretaget på baggrund af, fremgår af
notatet, hvor bl.a. en Risk Assessment-rapport af 12. marts 2020 fra ECDC
(European Centre for Disease Prevention and Control) er gengivet. Som det
fremgår af notatet, forelå der på dette tidspunkt ikke nogen erfaringer eller
videnskabelig evidens med hensyn til effekten af en genindførelse af græn-
sekontrol med henblik på nægtelse af indrejse i forhold til bekæmpelse af
udbredelsen af COVID-19 i den enkelte stat i en situation, hvor den pågæl-
dende stat havde truffet en række væsentlige beskyttelsesforanstaltninger
som led i indsatsen mod COVID-19. Beslutningen om at indføre indrejsere-
striktionerne blev – som det også fremgår af notatet af 15. marts 2020 –
truffet ud fra det EU-retlige forsigtighedsprincip.
Det bemærkes, at Statens Serum Institut i en rapport fra den 29. maj 2020
om effekten af en grænseåbning for sommerturisme fra Tyskland, Norge og
Sverige har oplyst, at en ”åbning af grænserne vil medføre, at smittende per-
soner rejser ind i landet og derved kan starte nye smittekæder i Danmark.
Dette vil få betydning for det samlede antal smittede i Danmark generelt,
men samtidig også for de lokale ferieområder.” Rapporten er vedlagt.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1282: Spm. om den danske grænselukningen er proportional, når der efter det oplyste endnu ikke foreligger sundhedsmæssige anbefalinger for en grænselukning, til justitsministeren
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 8. juni 2020 af spørgsmål nr. 320
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Som det
fremgår heraf, har regeringen påbegyndt en gradvis og kontrolleret udfas-
ning af indrejserestriktionerne.
3