Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2200865_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. maj 2020
Forvaltningsretskontoret
Hanne Louise Jensen
2020-0030-4156
1483271
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1278 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2020. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anne-Mette Lyhne Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om hvilke politiske initiativer, ministeren agter at tage på baggrund af, at Ytringsfrihedskommissionen anbefaler, at offentlighedsloven ændres, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1278 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for hvilke politiske initiativer, ministe-
ren agter at tage på baggrund af, at Ytringsfrihedskommissionen
anbefaler, at offentlighedsloven ændres, så der lægges større
vægt på hensynet til informationsfriheden, og at kommissionen
konkret kritiserer de begrænsninger i adgangen til informatio-
ner, der følger af ministerbetjeningsreglen og folketingspoliti-
kerreglen?”
Svar:
Ytringsfrihedskommissionen afgav den 30. april 2020 sin betænkning om
ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark. Betænkningen indeholder en
anbefaling om, at offentlighedsloven revideres med henblik på at give in-
formationsfriheden større vægt i mødet med andre hensyn. Kommissionen
anfører i den forbindelse, at det forekommer mest nærliggende at overveje
en indskrænkning af ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen,
så der sikres øget adgang til faktuelle oplysninger.
Det følger af offentlighedslovens § 28, stk. 1, at retten til aktindsigt, uanset
om et internt dokument kan undtages fra aktindsigt efter ministerbetjenings-
reglen, omfatter oplysninger om en sags faktiske grundlag samt eksterne
faglige vurderinger, i det omfang oplysningerne eller vurderingerne er rele-
vante for sagen.
Retten til aktindsigt i de oplysninger skal netop sikre, at offentligheden kan
få indblik i det grundlag, som beslutninger træffes på.
Den daværende regering (S, SF og RV), V og K indgik den 3. oktober 2012
en politisk aftale om offentlighedsloven og efterfølgende den 30. april 2013
et supplement til den politiske aftale.
Forligskredsen bag offentlighedsloven har efterfølgende forsøgt at nå til
enighed om en ændring af offentlighedsloven, men dette har imidlertid ikke
været muligt, og forhandlingerne afsluttedes i efteråret 2018.
Jeg finder på den baggrund ikke behov for at genåbne drøftelserne om at
ændre offentlighedsloven.
2