Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2210874_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
23. marts 2020
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jun Zhang
Sagsnr.: 2020-0030-3814
Dok.:
1406468
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 968 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 968 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilken kontrol foretages fra skifteretterne af bobestyrersalæ-
rer og deres forholdsmæssighed?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Skifteretten
udpeger en autoriseret bobestyrer, hvis en af betin-
gelserne i dødsboskiftelovens § 36 er til stede.
Efter dødsboskiftelovens § 47, stk. 2, skal bobestyreren på det
første møde med arvingerne, og når der i øvrigt er anledning
dertil, skriftligt oplyse arvingerne om, hvordan salæret bereg-
nes, og om muligt den forventede størrelse deraf. Skifteretten
kan desuden efter dødsboskiftelovens § 54 a, pålægge bobesty-
reren at indgive løbende indberetninger om bobehandlingens
forløb og meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad der
findes fornødent. Skifteretten kan sætte en frist for boets afslut-
ning og kan desuden afsætte en bobestyrer, der ikke behandler
boet forsvarligt, fx ved ikke at efterkomme et pålæg fra skifte-
retten.
Skifteretten kan enten på baggrund af en klage fra en arving eller
af egen drift afgøre, at salæret skal nedsættes, hvis salæret ikke
kan skønnes at stå mål med det arbejde, der har været med sa-
gen, eller hvis det i væsentlig grad afviger fra de salærer, der
ellers måtte være sædvanlige i boer af tilsvarende karakter. Skif-
teretten er ikke bundet af bobestyrerens tilkendegivelser til ar-
vingerne og kan af egen drift nedsætte salæret
også selvom
arvingerne måtte have godkendt salæret.
Flere skifteretter har i forbindelse med en høring i 2019 over
beslutningsforslag B 56 om, at bobestyrere skal fremlægge
timesagsregnskab, over for Domstolsstyrelsen oplyst, at salæret
ikke fastsættes alene på baggrund af arbejdets omfang, men til-
lige ud fra en række andre parametre, herunder boets beskaffen-
hed, det med arbejdet forbundne ansvar, og det efter omstæn-
dighederne opnåede resultat. En bobestyrer kan derfor tænkes at
have krav på et salær, der overstiger, hvad timeforbruget i sig
selv måtte tilsige. Omvendt kan bobestyreren tænkes at have
forbrugt for mange timer i et simpelt bo, og derfor alene have
krav på et salær, der er mindre, end hvad en beregning ud fra
timeforbruget isoleret set ville føre til.
Afgørelser vedrørende en bobestyrers salær træffes ved ken-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
delse, jf. dødsboskiftelovens §§ 79, stk. 5 og 97, stk. 5. Skifte-
rettens afgørelse kan kæres til landsretten.
Der findes en omfattende trykt landsretspraksis vedrørende fast-
sættelse af bobestyreres salær, hvoraf kan nævnes Østre Lands-
rets kendelse gengivet i U 2015.2384, Østre Landsrets kendelse
gengivet i TFA 2015.481, Østre Landsrets kendelse gengivet i
FM 2012.174, og Vestre Landsrets kendelse gengivet i TFA
2008.578.
Danmarks Domstole har udarbejdet en vejledning om klage over
bobestyrer, som også kan anvendes i forbindelse med en klage
over opgørelse af salær. Klageblanketten er blevet tilrettet, så
det er nemmere at udarbejde en klage over en bobestyrers salær.
Vejledningen og blanketten kan findes på http://www.dom-
stol.dk/Selvbetjening/blanketter/dodsfald/bobestyrer/Pages/de-
fault.aspx.”
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at der i bekendtgørelse nr. 808 af
29. juni 2011 om bobestyrere er fastsat nærmere regler om kontrollen med
bobestyrere.
I bekendtgørelsens § 24, stk. 1, er det fastsat, at tilsynet med bobestyreres
forvaltning af boer og med boernes beholdninger og værdipapirer føres af
den skifteret, der har udleveret boet. Hvis et bo er henvist til behandling ved
en anden skifteret, jf. dødsboskiftelovens § 2, stk. 3, føres tilsynet dog af
denne skifteret.
Endvidere er det fastsat, at skifteretten når som helst kan forlange at få fo-
relagt alle boets dokumenter, herunder alle kasse- og regnskabsbilag, jf. be-
kendtgørelsens § 24, stk. 2.
Hertil kommer, at skifteretten stikprøvevis udtager boer til eftersyn. Ved
eftersynet skal det påses, at boets midler er til stede, og at midlerne forvaltes
og administreres i overensstemmelse med reglerne i dødsboskifteloven og i
bekendtgørelsen om bobestyrere. Endvidere påses, at bobestyreren fremmer
boets behandling jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 1.
Desuden kan skifteretten foretage eftersynet vedrørende boets forhold på
bobestyrerens kontor eller pålægge bobestyreren at møde i skifteretten med
boets dokumenter, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 2. Bobestyreren skal med-
dele skifteretten enhver oplysning vedrørende boets forhold, som retten
måtte ønske i forbindelse med eftersynet, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 3.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
Det kan endelig oplyses, at hvis skifteretten formoder, at der foreligger ure-
gelmæssigheder, kan skifteretten give bobestyreren pålæg eller om fornø-
dent tage skridt til at afsætte bobestyreren, jf. bekendtgørelsens § 26.
4