Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2210871_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
23. marts 2020
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jun Zhang
Sagsnr.: 2020-0030-3810
Dok.:
1406444
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 964 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 964 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tage initiativ til at undersøge området for salæ-
rer til bobestyrere nærmere, herunder problemets karakter og
omfang?”
Svar:
1.
Som det fremgår af Justitsministeriets opfølgning af dags dato på beslut-
ningsforslag B 56 om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregnskaber,
stillede Folketingets Retsudvalg i 2017, 2018 og 2019 en række skriftlige
spørgsmål til den daværende justitsminister om bobestyrersalærer. På den
baggrund igangsatte Domstolsstyrelsen med virkning fra den 1. juli 2017 en
registrering af statistiske oplysninger vedrørende bobestyrersalærer.
Skifteretterne har derfor i forbindelse med afslutningen af et bobestyrerbo
skullet registrere bl.a., om der har været klaget over bobestyrerens salær, og
om skifteretten har nedsat salæret.
Som det endvidere fremgår af Justitsministeriets opfølgning på det nævnte
beslutningsforslag, har ministeriet nu modtaget Domstolsstyrelsens registre-
ringer af statistiske oplysninger vedrørende bobestyrersalærer og en opfølg-
ning på to tidligere gennemførte undersøgelser om bobestyrersalærer. Mini-
steriet har gennemgået materialet, ligesom ministeriet har drøftet undersø-
gelsens resultater med bl.a. Domstolsstyrelsen med henblik på at afklare,
om der er behov for at iværksætte tiltag på området.
For så vidt angår resultaterne af Domstolsstyrelsens undersøgelse og Justits-
ministeriets overvejelser og forslag til initiativer i den forbindelse henvises
til ministeriets opfølgning på det nævnte beslutningsforslag.
2.
Som det fremgår af opfølgningen finder Justitsministeriet, at der kan være
et behov for at forbedre arvingernes kendskab til skifteprocessen, bobesty-
rerens rolle, grundlaget for beregningen af bobestyrerens salær og arvinger-
nes rettigheder, herunder muligheden for at klage over bobestyrerens salær.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at arvingerne
efter modtagelsen
af det oprindelige salæroverslag fra bobestyreren
skal have mulighed for
at udbede sig kvartalsvise timesagsregnskaber fra bobestyreren, hvis de har
et ønske om det.
Justitsministeriet har derfor i samarbejde med Domstolsstyrelsen, Advokat-
samfundet og Danske Advokater udarbejdet et udkast til en tjekliste, som
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
indeholder de nævnte punkter, som bobestyreren kan gennemgå med arvin-
gerne på det indledende bomøde, og som samtidig gøres tilgængelig på skif-
teretternes hjemmeside.
Tjeklisten skal understøtte gennemsigtigheden og trygheden i borgernes
møde med landets bobestyrere og være et udtryk for ”den bedste praksis”
med hensyn til en række centrale elementer af bobehandlingen. Tjeklisten
vil på denne måde kunne bidrage til at forbedre arvingernes oplevelser i mø-
det med bobestyreren, herunder gennem en tidlig forventningsafstemning
mellem arvingerne og bobestyreren om bl.a. salærets forventede størrelse
og grundlaget for beregningen heraf.
Justitsministeriet har aftalt med Danske Advokater og Advokatsamfundet,
at de to organisationer vil distribuere tjeklisten med henblik på at opnå det
størst mulige kendskab til listen blandt de af landets advokater, der virker
som bobestyrere. Endvidere har Danske Advokater meddelt, at de vil sætte
sig i spidsen for en frivillig mærkningsordning for de advokater, der forplig-
ter sig til at anvende tjeklisten.
Justitsministeriet har endvidere anmodet Domstolsstyrelsen om at gøre tjek-
listen tilgængelig på domstolenes hjemmeside og om at foranstalte, at skif-
teretterne udleverer listen til retskredsens autoriserede bobestyrere og gør
arvingerne opmærksomme på listen med det formål, at listen gennemgås på
det indledende bomøde.
3.
Som det endvidere fremgår af opfølgningen på det nævnte beslutnings-
forslag, viser Domstolsstyrelsens undersøgelse, at der er en vis geografisk
variation i bobestyrernes salærniveau på tværs af landets 24 retskredse.
Justitsministeriet har derfor anmodet Domstolsstyrelsen om at offentliggøre
en liste over samtlige autoriserede bobestyrere i hele landet med tilhørende
kontaktoplysninger for at tilskynde til mere konkurrence på tværs af landets
24 retskredse. Det bemærkes i den forbindelse, at skifteretten i den enkelte
retskreds i dag alene offentliggør en liste over de autoriserede bobestyrerne
i den retskreds, hvor boet skal skiftes.
Domstolsstyrelsen vil i forbindelse med listen over samtlige autoriserede
bobestyrere i hele landet henlede arvingernes opmærksomhed på, at i de til-
fælde, hvor afdøde ikke har udtrykt ønske om en bestemt bobestyrer i sit
testamente, har den længstlevende ægtefælle og arvingerne mulighed for at
ønske, hvem skifteretten skal udpege som bobestyrer.
3