Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2210870_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
23. marts 2020
Proces og - Insolvens-
retskontoret
Sagsbeh: Jun Zhang
Sagsnr.: 2018-0040-0019
Dok.:
1113862
Opfølgning på beslutningsforslag B 56 om, at bobestyrere skal frem-
lægge timesagsregnskaber
1. Baggrund
Folketingets Retsudvalg stillede i 2017, 2018 og 2019 en række skriftlige
spørgsmål til den daværende justitsminister om bobestyrersalærer. På den
baggrund igangsatte Domstolsstyrelsen med virkning fra den fra 1. juli 2017
en registrering af statistiske oplysninger vedrørende bobestyrersalærer.
Skifteretterne har derfor i forbindelse med afslutningen af et bobestyrerbo
skullet registrere bl.a., om der har været klaget over bobestyrerens salær, og
om skifteretten har nedsat salæret.
En række medlemmer af Dansk Folkeparti fremsatte den 22. december 2017
beslutningsforslag B 56 om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregn-
skaber, dvs. en detaljeret udskrift af registrering af tidsforbruget i den en-
kelte sag.
Af Retsudvalgets beretning af 31. maj 2018 over beslutningsforslaget frem-
går, at et flertal i udvalget (samtlige medlemmer med undtagelse af IA) op-
fordrede den daværende justitsminister til snarest muligt at klarlægge, om
oplysningerne i to tidligere gennemførte undersøgelser om udviklingen i bo-
bestyrersalærer, der fremgik af et bilag til beslutningsforslaget, fortsat er
retvisende. I det omfang det måtte være tilfældet, blev den daværende
justitsminister opfordret til at oplyse, hvilke tiltag der kan iværksættes på
området.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
Af Retsudvalgets beretning over beslutningsforslaget fremgår det endvi-
dere, at den daværende justitsminister blev opfordret til at gennemgå, om
det aktuelle klagesystem virker på en hensigtsmæssig og effektiv måde.
Justitsministeriet har nu modtaget Domstolsstyrelsens registreringer af sta-
tistiske oplysninger vedrørende bobestyrersalærer og en opfølgning på de to
tidligere nævnte undersøgelser om bobestyrersalærer (vedlagt). Ministeriet
har gennemgået materialet, ligesom ministeriet har drøftet undersøgelsens
resultater med bl.a. Domstolsstyrelsen med henblik på at afklare, om der er
behov for at iværksætte tiltag på området, herunder indføre et krav for bo-
bestyrere om fremlæggelse af timesagsregnskaber.
2. Behandling af dødsboer
Som reglerne er i dag, kan et bo som udgangspunkt skiftes privat, hvis ar-
vingerne er enige herom. Hvis arvingerne derimod f.eks. er uenige om,
hvem der er arvinger, hvordan de skal dele arven, hvem der skal arve afdø-
des ting, om nogen af arvingerne skyldte afdøde penge eller hvordan boet
skal behandles, skal boet dog skiftes af en bobestyrer, som skifteretten ud-
peger.
I de tilfælde, hvor et bo skal behandles af en bobestyrer, udpeger skifteretten
som udgangspunkt den person, som afdøde har peget på som bobestyrer i sit
testamente. I de tilfælde, hvor afdøde ikke har udtrykt ønske om en bestemt
bobestyrer i sit testamente, har den længstlevende ægtefælle og arvingerne
mulighed for at ønske, hvem skifteretten skal udpege som bobestyrer. Det
bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at den ønskede bobestyrer
har forretningssted i den retskreds, hvor den relevante skifteret er belig-
gende.
Det er som udgangspunkt bobestyreren, der fastsætter sit salær over for ar-
vingerne. Bobestyreren skal på første møde skriftligt over for arvingerne
give et overslag på, hvad et skifte af boet forventes at koste. Hvis dette ikke
er muligt, skal bobestyreren angive, hvordan salæret beregnes. Såfremt der
sker væsentlige ændringer i forhold til det anslåede salær eller i øvrigt, har
bobestyreren en pligt til at orientere arvingerne herom.
Skifteretten kan på baggrund af en klage eller af egen drift nedsætte salæret,
hvis bobestyrerens arbejde ikke står mål med salærets størrelse. Skifteret-
tens vurdering heraf bygger på et samlet skøn over sagens omstændigheder,
herunder boets beskaffenhed, aktivernes karakter og størrelse, antallet af ar-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
vinger, ansvaret forbundet med skiftet af boet, resultatet opnået for arvin-
gerne samt det tidsforbrug, som bobestyreren og dennes personale med ri-
melighed har kunnet bruge på sagen.
Hvis skifteretten af egen drift eller på baggrund af en klage bliver opmærk-
som på, at bobestyrerens salær skiller sig ud fra det forventelige, og bobe-
styreren ikke kan redegøre for sit salær
f.eks. via fremlæggelse af et time-
sagsregnskab
kan skifteretten nedsætte salæret til en passende størrelse.
Afgørelser om salærfastsættelser truffet af skifteretten kan indbringes for
landsretten.
3. Undersøgelser af bobestyrersalærer fra henholdsvis 2005 og 2006
Af Retsudvalgets beretning af 31. maj 2018 over beslutningsforslaget frem-
går det som nævnt, at et flertal i udvalget opfordrede den daværende justits-
minister til snarest muligt at klarlægge, om oplysningerne i to tidligere gen-
nemførte undersøgelser om udviklingen i bobestyrersalærer, der fremgik af
et bilag til beslutningsforslaget, fortsat er retvisende.
Undersøgelsen fra 2005 er gennemført af retsassessor Flemming Sorth i den
daværende Frederiksberg retskreds, mens undersøgelsen fra 2006 er gen-
nemført af dommerfuldmægtig Martin Nyvang i den daværende Køben-
havns retskreds. Det bemærkes i den forbindelse, at retskredsreformen fra
2007 ændrede de to retskredses geografiske område. Undersøgelserne be-
skæftiger sig som nævnt med, hvordan udviklingen har været i bobestyrer-
salærer siden Konkurrenceankenævnet ophævede de vejledende takster for
dødsbobehandling i 1996.
I undersøgelsen gennemført af retsassessor Flemming Sorth i 2005 oplyses
det, at den generelle opfattelse om vejledende takster for dødsbobehandling,
som Konkurrenceankenævnet ophævede i 1996, var, at de takstmæssige sa-
lærer gav for lidt i små boer, og at taksterne gav for meget i de meget store
boer. Det oplyses endvidere, at for de mellemstore boer svarede de takst-
mæssige salærer nogenlunde til det arbejde, som blev udført. Herefter oply-
ses det, at bobestyrersalærerne er steget ganske betydeligt for boer med ak-
tivmasser indtil 6 mio. kr. i forhold til, hvilket salær der ville skulle have
været udmålt efter de ophævede vejledende takster.
Det oplyses endvidere, at desto mindre boerne er, desto større er stigningen
i salærniveauet i forhold til, hvilket salær der ville skulle havet været udmålt
efter de ophævede vejledende takster. Herefter konkluders følgende:
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
”Om
de faktisk udmålte salærer er udtryk for en passende beta-
ling for dødsbobehandling, vil jeg nødigt udtale mig om. Jeg kan
dog nævne, at der ikke er klaget over nogle af de udmålte salæ-
rer, hvilket af nogle rimeligvis nok kunne tages som udtryk for,
at de ikke er udmålt for ”flot”. På den anden side skal man må-
ske have lidt medlidenhed med de advokater, der behandlede
boer under de gamle regler, hvor salærerne synes noget ”fedtet
udmålt”.
I undersøgelsen gennemført af dommerfuldmægtig Martin Nyvang i 2006
oplyses det, at bobestyrersalærerne er noget højere for boer med en aktiv-
masse på under 1 mio. kr. i forhold til, hvilket salær der ville skulle have
været udmålt efter de ophævede vejledende takster. Det oplyses endvidere,
at for boer med en aktivmasse på over 1 mio. kr. svarede salærerne nogen-
lunde til de takstmæssige salærer. Herefter konkluderes følgende:
”Samlet
mener jeg, at det kan konkluderes, at salærerne efter
ophævelsen af de vejledende takster generelt ikke er steget mere
end den almindelige udvikling. I de små boer er taksterne nok
steget lidt, mens de er uændrede eller faldet i de store boer.”
4. Domstolsstyrelsens undersøgelse
Justitsministeriet anmodede i 2017 som nævnt Domstolsstyrelsen om at
sørge for, at skifteretterne foretager en registrering af statistiske oplysninger
om bobestyrersalærer, herunder om der har været klaget over salærets stør-
relse, og om skifteretten har nedsat salæret i de pågældende sager.
Domstolsstyrelsen har på denne baggrund indhentet data om bobestyrersa-
lærer i samtlige retskredse i perioden fra den 1. juli 2017 til den 19. marts
2019 (i alt 8.744 bobestyrerboer). Domstolsstyrelsen har endvidere gennem-
ført en undersøgelse af udviklingen i størrelsen af bobestyrersalærer i Kø-
benhavns og Frederiksbergs retskredse, hvis geografiske områder dog som
tidligere nævnt blev ændret i forbindelse med retskredsreformen fra 2007.
Domstolsstyrelsens undersøgelse (vedlagt) viser overordnet følgende:
Salærniveauet for behandlingen af bobestyrerboer i Københavns og
Frederiksbergs retskredse er generelt set steget siden 2004/2005,
hvor Flemming Sorth og Martin Nyvang indsamlede data stammer
fra. Dette gælder også, hvis der tages højde for udviklingen i for-
brugerprisindekset.
I Københavns retskreds er salærniveauet for behandlingen af små
boer (0
1,5 mio. kr.) relativt set steget mere end salærniveauet for
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
behandlingen af store boer (1,5 - 3 mio. kr.)
.
For de små boer er der
tale om prisstigninger på mellem 23 og 54 pct., mens der for de store
boer er tale om en prisstigning på 7 pct.
I Frederiksbergs retskreds er prisstigningen for behandling af de
små boer (0
1,5 mio. kr.) mellem 24 og 40 pct., mens der for be-
handlingen af de store boer (1,5
3 mio. kr.) er sket et prisfald på 6
pct.
Salærniveauet for behandlingen af de største boer (mere end 3 mio.
kr.) er faldet i både Københavns og Frederiksbergs retskredse med
henholdsvis 4 og 31 pct.
Af Retsudvalgets beretning over beslutningsforslaget fremgår det som
nævnt, at den daværende justitsminister blev opfordret til at gennemgå, om
det aktuelle klagesystem virker på en hensigtsmæssig og effektiv måde.
Domstolsstyrelsens undersøgelse viser i den forbindelse, at ud af de i alt
8.744 bobestyrerboer som undersøgelsen omfatter, blev der klaget over stør-
relsen af bobestyrerens salær i 58 tilfælde svarende til mindre end 1 pct. af
de sager, hvor et bo blev behandlet af en bobestyrer. Undersøgelsen viser
endvidere, at ud af disse 58 klager nedsatte skifteretten salæret i 26 tilfælde,
mens skifteretten i de resterende 32 tilfælde ikke nedsatte salæret. Undersø-
gelsen viser herudover, at skifteretten i 56 tilfælde nedsatte bobestyrerens
salær af egen drift svarende til mindre end 1 pct. af de sager, hvor et bo blev
behandlet af en bobestyrer. I 9 tilfælde blev salæret nedsat uden, at årsagen
hertil er oplyst.
Domstolsstyrelsens undersøgelse viser endelig, at i de i alt 91 sager, hvor
skifteretten nedsatte salæret, blev salæret nedsat med i gennemsnit 27 pct.
svarende til 37.848 kr. Det bemærkes i den forbindelse, at denne del af un-
dersøgelsen alene er baseret på 73 sager, idet Domstolsstyrelsen i de sidste
18 sager mangler oplysning om bobestyrerens oprindelige udkast til salær.
5. Sammenfatning
For så vidt angår klagesystemet er det på baggrund af Domstolsstyrelsens
undersøgelse Justitsministeriets indtryk, at reglerne, der regulerer klagesy-
stemet, generelt set er velfungerende. Det skyldes, at mere end 99 pct. af
bobestyrerboerne bliver afsluttet uden en klage over bobestyrerens salær, og
at retten i under halvdelen af de sager, hvor der klages over bobestyrerens
salær, nedsætter salæret. På baggrund af Domstolsstyrelsen undersøgelse er
det endvidere ministeriets indtryk, at skifteretterne er opmærksomme på
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
muligheden for at nedsætte bobestyrerens salær af egen drift, idet skifteret-
terne i praksis benytter sig af denne mulighed.
For så vidt angår udviklingen i størrelsen af bobestyrersalærer viser Dom-
stolsstyrelsens undersøgelse, at det gennemsnitlige salærniveau i Køben-
havns og Frederiksbergs retskreds siden henholdsvis 2004 og 2005 er steget
mere end forbrugerprisindekset. Det bemærkes i den forbindelse, at rets-
kredsreformen fra 2007 som nævnt ændrede Frederiksbergs og Københavns
retskredses geografiske område, og at de to undersøgelser derfor ikke er
fuldt ud sammenlignelige med Domstolsstyrelsens undersøgelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke på baggrund af en sammen-
ligning af undersøgelserne fra henholdsvis 2005 og 2006 med Domstolssty-
relsens undersøgelse siges noget om, hvorvidt udviklingen i salærniveauet
eller det nuværende salærniveau er højere, end hvad der med rette har kun-
net forventes, eller hvad der må betragtes som rimeligt. Det skyldes blandt
andet, at undersøgelserne fra henholdsvis 2005 og 2006 ikke er entydige i
deres konklusioner i forhold til, hvordan udviklingen i salærniveauet i peri-
oden fra 1996 til henholdsvis 2004 og 2005 skal fortolkes.
Domstolsstyrelsens undersøgelse viser, at der er en vis geografisk variation
i bobestyrernes salærniveau på tværs af landets 24 retskredse, ligesom un-
dersøgelsen som nævnt viser, at salærniveauet i Københavns og Frederiks-
bergs retskreds siden henholdsvis 2004 og 2005 er steget mere end forbru-
gerprisindekset. Hertil kommer, at landets borgere ofte vil være i en vanske-
lig og udsat situation, når de deltager i det møde, der indleder bobestyrerens
behandling af dødsboet. Ofte vil de således være i sorg over tabet af en nært-
stående, ligesom familiære uenigheder kan være årsagen til, at boet skal be-
handles af en bobestyrer. Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for
at iværksætte initiativer på området.
6. Justitsministeriets overvejelser og forslag til initiativer
Det er vigtigt, at den enkelte borger får en god og ordentlig behandling af
retssystemet, herunder af de advokater, som skifteretten udpeger som bobe-
styrere.
En god og ordentlig behandling indebærer, at der er et rimeligt forhold mel-
lem på den ene side størrelsen af en bobestyrers salær og på den anden side
værdien af det arbejde, som bobestyreren har leveret i forbindelse med skif-
tet af boet. En god og ordentlig behandling indebærer endvidere, at arvin-
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
gerne orienteres om den proces, som skiftet af boet indebærer, og at arvin-
gerne gøres bekendt med deres rettigheder i den forbindelse, herunder om
muligheden for at klage over bobestyrerens salær.
Justitsministeriet finder derfor, at der kan være et behov for at forbedre ar-
vingernes kendskab til skifteprocessen, bobestyrerens rolle, grundlaget for
beregningen af bobestyrerens salær og arvingernes rettigheder, herunder
muligheden for at klage over bobestyrerens salær.
Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at arvingerne
efter modta-
gelsen af det oprindelige salæroverslag fra bobestyreren
skal have mulig-
hed for at udbede sig kvartalsvise timesagsregnskaber fra bobestyreren, hvis
de har et ønske om det. Ministeriet finder på den baggrund, at der ikke er et
behov for at iværksætte tiltag med det formål at indføre et krav om, at samt-
lige bobestyrere skal udarbejde og fremlægge timesagsregnskaber i alle sa-
ger.
Justitsministeriet har i samarbejde med Domstolsstyrelsen, Advokatsamfun-
det og Danske Advokater udarbejdet et udkast til en tjekliste, som indehol-
der de nævnte punkter, som bobestyreren kan gennemgå med arvingerne på
det indledende bomøde, og som samtidig gøres tilgængelig på skifteretter-
nes hjemmeside.
Tjeklisten skal understøtte gennemsigtigheden og trygheden i borgernes
møde med landets bobestyrere og være et udtryk for ”den bedste praksis”
med hensyn til en række centrale elementer af bobehandlingen. Tjeklisten
vil på denne måde kunne bidrage til at forbedre arvingernes oplevelser i mø-
det med bobestyreren, herunder gennem en tidlig forventningsafstemning
mellem arvingerne og bobestyreren om bl.a. salærets forventede størrelse
og grundlaget for beregningen heraf.
Justitsministeriet har aftalt med Danske Advokater og Advokatsamfundet,
at de to organisationer vil distribuere tjeklisten med henblik på at opnå det
størst mulige kendskab til listen blandt de af landets advokater, der virker
som bobestyrere. Endvidere har Danske Advokater meddelt, at de vil sætte
sig i spidsen for en frivillig mærkningsordning for de advokater, der forplig-
ter sig til at anvende tjeklisten.
Justitsministeriet har endvidere anmodet Domstolsstyrelsen om at gøre tjek-
listen tilgængelig på domstolenes hjemmeside og om at foranstalte, at skif-
teretterne udleverer listen til retskredsens autoriserede bobestyrere og gør
7
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-20 fra Bodi Høegh-Guldberg, vedrørende forslag til at ændre reglerne for bobestyreres arbejde i skifteretterne, til justitsministeren
arvingerne opmærksomme på listen med det formål, at listen gennemgås på
det indledende bomøde.
Domstolsstyrelsens undersøgelse viser som nævnt, at der er en vis geogra-
fisk variation i bobestyrernes salærniveau på tværs af landets 24 retskredse.
Justitsministeriet har derfor anmodet Domstolsstyrelsen om at offentliggøre
en liste over samtlige autoriserede bobestyrere i hele landet med tilhørende
kontaktoplysninger for at tilskynde til mere konkurrence på tværs af landets
24 retskredse. Det bemærkes i den forbindelse, at skifteretten i den enkelte
retskreds i dag alene offentliggør en liste over de autoriserede bobestyrerne
i den retskreds, hvor boet skal skiftes.
Domstolsstyrelsen vil i forbindelse med listen over samtlige autoriserede
bobestyrere i hele landet henlede arvingernes opmærksomhed på, at i de til-
fælde, hvor afdøde ikke har udtrykt ønske om en bestemt bobestyrer i sit
testamente, har den længstlevende ægtefælle og arvingerne mulighed for at
ønske, hvem skifteretten skal udpege som bobestyrer.
Det bemærkes i den forbindelse, at det som nævnt ikke er et krav, at den
ønskede bobestyrer har forretningssted i den retskreds, hvor den relevante
skifteret er beliggende.
Det bemærkes endvidere, at der ikke herved ændres på ordningen med au-
toriserede bobestyrere, der er udpeget i den enkelte retskreds, og som har en
pligt til at behandle de boer, som de tildeles af skifteretten i den relevante
retskreds.
Jeg håber, at de nævnte tiltag vil kunne bidrage til at understøtte den samlede
tilfredshed med bobestyrerområdet, således at landets borgere har en positiv
oplevelse i mødet med landets bobestyrere.
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
8