Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2205104_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. juni 2020
Politikontoret
Mie Funder
2020-0030-4121
1474150
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1257 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1257: Spm. om, hvor mange bøder, politiet har udstedt i forbindelse med overtrædelse af det midlertidige opholdsforbud om maksimalt 10 personer, der er udstedt i medfør af bekendtgørelse nr. 445 af 19. april 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1257 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange bøder, politiet har udstedt i
forbindelse med overtrædelse af det midlertidige opholdsforbud
om maksimalt 10 personer, der er udstedt i medfør af bekendt-
gørelse nr. 445 af 19. april 2020 om forbud mod større forsam-
linger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokalite-
ter i forbindelse med håndtering af covid-19?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået anmodningen således, at der ønskes
oplysninger om antallet af sigtelser for overtrædelse af hen-
holdsvis §§ 1, 2 og 10 i sundheds- og ældreministerens bekendt-
gørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod ad-
gang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse
med håndtering af covid-19.
Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at sigtelserne ved-
rører situationer, hvor politiet har udstedt en bødetilkendegi-
velse eller oprettet en bødesag i POLSAS for overtrædelse af
forsamlings- eller opholdsforbuddet. Den udstedte bøde vil dog
først være endelig, når den er betalt, eller når sagen er afgjort
ved dom.
Bekendtgørelsens § 1 vedrører det midlertidige forbud mod at
afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, be-
givenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10
personer til stede. Overtrædelse heraf kan straffes med bøde.
Efter bekendtgørelsens § 2 kan politiet påbyde personer at for-
lade et offentligt tilgængeligt sted, hvis der befinder sig flere end
10 personer sammen på en måde, som efter politiets skøn udgør
en særlig fare for smitte med covid-19, og forholdet ikke er om-
fattet af § 1. Den, der undlader at efterkomme et påbud, kan
straffes med bøde.
Endelig kan politiet efter bekendtgørelsens § 10 nedlægge mid-
lertidigt forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er
almindelig adgang, f.eks. parker, pladser og lignende, hvis det
efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte
med covid-19 det pågældende sted. Overtrædelse af et forbud
efter § 10 kan straffes med bøde.
Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke er en særskilt gerningskode
for overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 1, 2 og 10 i politiets
sagsstyringssystem (POLSAS).
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1257: Spm. om, hvor mange bøder, politiet har udstedt i forbindelse med overtrædelse af det midlertidige opholdsforbud om maksimalt 10 personer, der er udstedt i medfør af bekendtgørelse nr. 445 af 19. april 2020, til justitsministeren
Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 1, 2 og 10 registreres såle-
des med samme gerningskode som overtrædelser af anden sund-
heds- og sociallovgivning i POLSAS (gerningskode 86990 –
Andre sundheds- og sociallov). Rigspolitiet har med henblik på
at udfinde de relevante sager foretaget en manuel gennemgang
af sagerne oprettet på gerningskode 86990 fra den 18. marts
2020 til den 19. maj 2020.
Rigspolitiet kan på denne baggrund oplyse, at der pr. 19. maj
2020 var registreret i alt 458 sigtelser for overtrædelse af for-
samlingsforbuddet og for at undlade at efterkomme politiets på-
bud efter bekendtgørelsens §§ 1 og 2 og 34 sigtelser for over-
trædelse af opholdsforbuddet efter bekendtgørelsens § 10.
Det bemærkes, at opgørelsen af antallet af sager på baggrund af
en manuel gennemgang er forbundet med en vis usikkerhed.
Rigspolitiet skal endvidere bemærke, at ovenstående data er
trukket fra POLSAS, der er et journaliserings- og sagsstyrings-
system og ikke et egentligt statistik system. Data er således dy-
namisk, og der tages forbehold for fejl- og efterregistreringer.”
3