Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2208080_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. april 2020
Forebyggelseskontoret
Oliver Arieli
2020-0032/43-0004
1452983
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 160 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1255: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at gøre sagsbehandlingen smidigere for de virksomheder, som søger sprængningstilladelser hos PAC til at anvende dynamit til klippesprængninger på Bornholm, da sagsbehandlingen ofte er for langsom i forhold til virksomhedernes konkrete behov i forbindelse med arbejde på øen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 160 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Kan ministeren forklare, hvorfor erhvervsvirksomheder i øje-
blikket oplever, at deres sagsbehandlingstid til tilladelse
sprængning af broer o.lign. trækker ud?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til sags-
behandlingstider i sager om tilladelse til anvendelse af eksplosivstoffer til
erhvervsmæssig brug.
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Midt- og Vestjyllands Politi, Poli-
tiets Administrative Center, har kompetence til at meddele tilla-
delse til anvendelse af eksplosivstoffer til erhvervsmæssig brug
(f.eks. til sprængning af bygninger mv.) i medfør af eksplosiv-
stofbekendtgørelsens § 9, jf. § 13 a, og våbenbekendtgørelsens
§ 5, stk. 1, nr. 10, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestjyllands Politi, der har oplyst, at man ikke ge-
nerelt genkender billedet af, at sagsbehandlingstiden for er-
hvervsvirksomheders ansøgninger om tilladelser til sprængning
trækker ud.
Politiets Administrative Center har oplyst, at sagsbehandlingen
indebærer kontrol af den konkrete ansøgning, der skal indeholde
en sprængningsplan, oplysninger om sikkerhedsmæssige foran-
staltninger og dokumentation for, at sprængteknikeren har de
fornødne faglige kundskaber. Endvidere foretager Politiets Ad-
ministrative Center et vandelstjek af ansøger og forelægger an-
søgningen for den lokale politikreds. Såfremt alle de nødven-
dige oplysninger foreligger, og det vurderes, at der ikke er noget
sikkerhedsmæssigt til hinder for at meddele afgørelsen, træffer
Politiets Administrative Center afgørelse inden for en vejle-
dende sagsbehandlingstid på fem arbejdsdage.
Såfremt der mangler oplysninger, eller det vurderes, at yderli-
gere sikkerhedsforanstaltninger er påkrævede for at spræng-
ningsopgaven kan gennemføres på forsvarlig vis, indgår Poli-
tiets Administrative Center i dialog med ansøgeren herom. I så-
danne tilfælde vil sagsbehandlingstiden derfor typisk være læn-
gere end de vejledende fem arbejdsdage.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1255: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at gøre sagsbehandlingen smidigere for de virksomheder, som søger sprængningstilladelser hos PAC til at anvende dynamit til klippesprængninger på Bornholm, da sagsbehandlingen ofte er for langsom i forhold til virksomhedernes konkrete behov i forbindelse med arbejde på øen, til justitsministeren
Politiets Administrative Center har endvidere oplyst, at man på
grund af den nuværende situation med COVID-19 har været
nødsaget til at prioritere anderledes på nogle områder. Opgaven
vedrørende sprængningstilladelser er dog forsat højt prioriteret,
og sagsbehandlingstiden ligger inden for normalen.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Midt- og Vestjyl-
lands Politi.”
Justitsministeriet vedlægger en notits fra Politiets Administrative Center,
hvor der redegøres nærmere for sagsbehandlingstiden for sager om tilladelse
til anvendelse af eksplosivstoffer til erhvervsmæssig brug afsluttet i inde-
værende år.
3