REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1246: Spm. om det kunne give mening at samle retssager om kompensationer, tilskud og afslag på ansøgninger om støtte fra covid-19-hjælpepakker m.v. hos en enkelt domstol, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Mikkel Holt Christensen

2020-0030-4096

1470144

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1246 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. april 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1246: Spm. om det kunne give mening at samle retssager om kompensationer, tilskud og afslag på ansøgninger om støtte fra covid-19-hjælpepakker m.v. hos en enkelt domstol, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1246 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, det kunne give mening at samle retssager

om kompensationer, tilskud og afslag på ansøgninger om støtte

fra covid-19-hjælpepakker m.v. hos en enkelt domstol, så der

kan oparbejdes en særlig kompetence hos denne ene domstol,

og således at disse retssager kan behandles hurtigt, da det for

nogle virksomheder kan betyde hele eksistensgrundlaget, hvis

virksomheden f.eks. får et uretmæssigt afslag på støtte fra en

hjælpepakke? Ministeren bedes angive fordele og ulemper ved

dette forslag.”

Svar:

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at jeg til fulde forstår og deler be-

kymringen og den deraf følgende motivation i forhold til at finde relevante,

brugbare og holdbare løsninger på den økonomiske situation, som en del af

landets virksomheder aktuelt befinder sig i.

Jeg er dog ikke sikker på, at en samling af retssager om afslag på diverse

støtteordninger grundet COVID-19 ved én domstol er den rigtige løsning på

de udfordringer, som landets virksomheder og samfundet som helhed står

overfor.

Det skyldes bl.a., at det siden retsplejelovens ikrafttræden i 1919 har været

et grundlæggende princip, at alle byretter og begge landsretter som det helt

klare udgangspunkt behandler alle typer af straffesager og alle typer af civile

sager. På denne måde sikres det, at retten geografisk set er tæt på landets

borgere og virksomheder uanset, hvad sagen angår, og at alle byretsdom-

mere og landsdommere bevarer en generalistfunktion. Hertil kommer, at der

er mange typer af retssager, og at det ikke er realistisk at henlægge behand-

lingen af hver af disse til én eller flere specialiserede domstole.

Retsplejerådet fandt det i betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile

retspleje væsentligt, at dommere ved de almindelige domstole bevarer en

generalistfunktion og således behandler en række forskellige sager. Rådet

fandt dog en vis specialisering hensigtsmæssig, så længe en sådan speciali-

sering sker inden for den enkelte byret og ikke mellem byretterne. Den øn-

skede specialistfunktion kan ifølge rådet kombineres med, at en bestemt af-

deling eller bestemte dommere samtidig opnår et vist specialkendskab til et

givent område ved at behandle en vis mængde sager inden for det pågæl-

dende område.

Det nævnte princip blev videreført med retskredsreformen i 2007 – hvor

antallet af retskredse blev reduceret fra 82 til 24 – og en koncentration af

erstatningssager anlagt af virksomheder på grund af et helt eller delvist af-

slag på udbetaling af diverse støtteordninger, der er etableret grundet

COVID-19, ved én domstol, ville således være et brud med de forudsætnin-

ger, som domstolenes nuværende organisering bygger på.

Jeg deler Retsplejerådets opfattelse af, at det er væsentligt, at alle dommere

ved de almindelige domstole bevarer en generalistfunktion og således be-

handler en række forskellige sager. Hermed styrkes sammenhængen i rets-

anvendelsen, idet det sikres, at dommerne til stadighed bevarer kendskabet

til generelle og tværgående juridiske regler og principper. Jeg finder derfor

ikke anledning til at iværksætte tiltag med det formål at henlægge domsto-

lenes behandling af retssager grundet COVID-19 til én enkelt domstol.

Domstolene varetager en samfundskritisk funktion i forhold til at værne

om borgernes retssikkerhed, og det er derfor afgørende, at landets borgere

og virksomheder hurtigt og effektivt kan få afklaret retssager, herunder rets-

sager grundet COVID-19.

Selvom domstolene nu er genåbnet, vil vi i den kommende tid desværre fort-

sat opleve, at COVID-19 trækker spor hen over sagsbehandlingstiderne i

retsvæsenet. Men genåbningen har stor betydning for, at vi kan begynde at

få vores retssystem tilbage til fuld drift.

Jeg er i den forbindelse meget opmærksom på sagsbehandlingstiden hos ret-

terne både generelt og som følge af den aktuelle situation, og der er derfor

et løbende fokus på at identificere tiltag, der kan bidrage til at nedbringe

sagsbehandlingstiden ved domstolene gennem relevante greb.

Derfor er jeg også klar til at se fordomsfrit på alle forslag til, hvordan vi som

samfund bedst muligt håndterer sager, hvor virksomheder har modtaget et

helt eller delvist afslag på udbetaling af diverse støtteordninger, der er etab-

leret grundet COVID-19, ligesom jeg er klar til at indgå i politiske drøftelser

herom.