Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2210321_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juni 2020
Strafferetskontoret
Rebekka Have Enevold-
sen
2020-0030-4085
1467483
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1227 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1227: Spm. om muligheden for at give advarsel (tiltalefrafald) til stofmisbrugere ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren henviser i svar på REU alm. del - spørgsmål 594 og
1105 vedr. politiets muligheden for at give advarsel (tiltalefra-
fald) til stofmisbrugere ved besiddelse af euforiserende stoffer
til eget brug. Kan ministeren redegøre for, hvordan og i hvilket
omfang denne advarselsmulighed bruges i praksis, herunder
hvor ofte advarslen gives under henvisning til sociale hensyn og
stærk afhængighed som følge af længere og vedvarende misbrug
af narkotika? Kan ministeren derudover oplyses, om ministerens
svar skal forstås sådan, at der skal - og ikke blot kan - gives en
advarsel i stedet for bøde eller anden straf, såfremt betingelserne
om sociale hensyn og stærk afhængighed er opfyldt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. I Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om narkotika punkt 2.1
beskrives retningslinjerne for meddelelse af advarsel for besid-
delse af euforiserende stoffer til eget forbrug.
Der kan efter meddelelsen bl.a. meddeles en advarsel, hvor so-
ciale hensyn taler for anvendelse af advarsel, og besiddelsen af
det euforiserende stof er udslag af en stærk afhængighed som
følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stof-
fer.
Sociale forhold taler for anvendelse af advarsel, hvis den pågæl-
dende f.eks. modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke
har anden indkomst eller opsparing af en vis størrelse. Derimod
vil der ikke kunne meddeles advarsel af sociale hensyn, hvis den
pågældende har arbejdsindtægter eller modtager dagpenge.
Brugen af euforiserende stoffer anses som et udslag af stærk af-
hængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af
euforiserende stoffer, hvis der er tale om personer, som igennem
år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, at de
bruger disse stoffer dagligt.
Advarsel forudsættes i praksis anvendt, når betingelserne i øv-
rigt er opfyldt.
2.
Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for elektronisk at
trække data vedrørende sager om advarsler til personer, hvor so-
ciale hensyn taler for anvendelse af advarsel, og besiddelsen af
euforiserende stoffer er udslag af en stærk afhængighed som
følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stof-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1227: Spm. om muligheden for at give advarsel (tiltalefrafald) til stofmisbrugere ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, til justitsministeren
fer, fra politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS). Det skal be-
mærkes, at POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssy-
stem og ikke et egentlig statistiksystem.
Rigsadvokaten skal bemærke, at der i POLSAS findes en selv-
stændig gerningskode vedrørende lov om euforiserende stoffer
(84110). Det er dog ikke muligt ved elektronisk udtræk fra
POLSAS at tilvejebringe oplysninger om antallet af advarsler
(tiltalefrafald), der er givet til denne særlige persongruppe. Et
datatræk vil således ikke kunne skelne mellem persongrupper.
Det vil derfor kræve en manuel gennemgang, hvis de sager, hvor
der er givet tiltalefrafald til denne persongruppe, skal findes.
Rigsadvokaten har ikke fundet grundlag for at iværksætte en så-
dan manuel gennemgang.
Rigsadvokaten har i stedet anmodet Københavns Politi – der er
Danmarks største politikreds og bl.a. har kendskab til misbrugs-
miljøet omkring Vesterbro – om en udtalelse angående politik-
redsens praksis vedrørende sager om advarsler til personer, hvor
sociale hensyn taler for anvendelse af advarsel, og besiddelsen
af euforiserende stoffer er udslag af en stærk afhængighed som
følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stof-
fer.
3.
Københavns Politi har bl.a. oplyst, at man behandler sager om
advarsel for besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug efter
de retningslinjer, som Rigsadvokaten har udstedt for brugen af
advarsler på narkotikaområdet, herunder retningslinjerne for po-
litiets meddelelse af advarsel ved besiddelse af euforiserende
stoffer til eget forbrug, afsnit 2.1.
Københavns Politi har i den forbindelse bemærket, at der skal
meddeles en advarsel, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det
beror dog altid på en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde,
om disse betingelser er opfyldt. Det gør sig eksempelvis gæl-
dende i forhold til vurderingen af, om den narkotika, som en per-
son findes at være i besiddelse af, er bestemt til eget forbrug.
Herved spiller mængden af stof, som vedkommende er i besid-
delse af, en stor rolle, og større mængder kan almindeligvis ikke
anses for at være bestemt til eget forbrug. I praksis er det desu-
den vigtigt at indhente og beskrive oplysninger om en brugers
daglige misbrug, sociale status samt manglende mulighed for at
betale bøden i sager af denne art, således at grundlaget for at
afgøre sagerne med en advarsel er tilstede.
4.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at reglen om anven-
delse af advarsel for besiddelse af euforiserende stoffer til eget
brug, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt., f.eks.
anvendes af Københavns Politis Lokalpolitienhed, herunder
Center for Borgertryghed, Nærpolitiafdelingen og Operativ
Specialafdeling, som har faste arbejdsgange i denne type sager.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1227: Spm. om muligheden for at give advarsel (tiltalefrafald) til stofmisbrugere ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, til justitsministeren
Nærpolitiafdelingens sektion i Indre By varetager i det daglige
Partnerskabsaftalen vedr. stofindtagelsesrum (den såkaldte
”straffri zone”) mellem Københavns Kommune og Københavns
Politi, og de færdes således dagligt på stofscenen på Vesterbro.
Loven om euforiserende stoffer indgår som en særlig del af ar-
bejdsområdet, idet denne indeholder udtrykkelig hjemmel for
assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum.
Operativ Specialafdeling har indsatsen mod narkotikasalg på
gadeplan som et af deres faste indsatsområder, og enheden mø-
der typisk sager om besiddelse af narkotika til eget brug i for-
bindelse med såkaldte ”sælger-sager”, hvor politiet har kontakt
til både køber og sælger, og stofferne derfor fratages køberen
som bevis i sagen. Når Operativ Specialafdeling optager så-
danne sager, er de ligeledes meget bevidste om muligheden for
at give en advarsel frem for en bøde ved besiddelse af narkotika
til eget brug.
Københavns Politi har samtidig oplyst, at man ikke kan ude-
lukke, at der kan forekomme tilfælde, hvor sager, der er blevet
afgjort med bøde, rettelig skulle have været afgjort med en ad-
varsel. Politikredsen er imidlertid opmærksom på at få indhentet
og beskrevet oplysninger om en stofmisbrugers daglige mis-
brug, sociale status samt manglende mulighed for at betale bø-
den i sager af denne art, således at sagerne kan blive afgjort med
en advarsel.
Det er derfor Københavns Politis opfattelse, at politikredsen an-
vender muligheden for at afgøre en sag med en advarsel (tiltale-
frafald) til en stofmisbruger, der er fundet i besiddelse af narko-
tika til eget brug, således som det er tiltænkt med lovgivningen.
5.
Københavns Politi har endvidere peget på, at man vil kunne
forestille sig situationer, hvor sager bliver en del af et større
sagskompleks, hvor det samlede sagskompleks afgøres uden ad-
varsel for den konkrete sag om besiddelse af euforiserende stof-
fer.
Københavns Politi bemærker, at de gældende regler på området
bygger på et princip om ”modereret kumulation”, dvs. at straf-
fen ikke vokser i samme takt som antallet af lovovertrædelser,
der dømmes for. Det betyder, at der i modsætning til princippet
om ”absolut kumulation” ikke foretages en sammenlægning af
straffene for de enkelte lovovertrædelser, som pådømmes sam-
tidig.
Københavns Politi har på denne baggrund vurderet, at der i
nogle tilfælde ikke vil blive givet en advarsel til den tiltalte stof-
misbruger i et større sagskompleks, idet advarslen vil blive ab-
sorberet af straffen for de øvrige lovovertrædelser.
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1227: Spm. om muligheden for at give advarsel (tiltalefrafald) til stofmisbrugere ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, til justitsministeren
6.
Endelig har Københavns Politi oplyst, at man vil tage skridt
til, at der i politikredsen erindres om Rigsadvokatens retnings-
linjer fra 2016 om anvendelse af advarsel over for stofmisbru-
gere, der besidder narkotika til eget brug, for at sikre, at der fort-
sat er den fornødne opmærksomhed på muligheden.”
5