REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1220: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at dæmme op for bijobbende dommere, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. april 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

David Fristrup Simonsen

2020-0030-3969

1439558

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1109 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. marts 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1220: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at dæmme op for bijobbende dommere, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1109 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for omfanget af dommeres bibeskæfti-

gelse, herunder oplyse om ministeren finder det rimeligt, at

dommere har store indtægter ved bibeskæftigelse samtidig med,

at der er lang ventetid for berammelse af sager ved domstolene,

og hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe sagsbehand-

lingstiden?”

Svar:

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at jeg har en helt klar forventning

om, at omfanget af bibeskæftigelse for den enkelte dommer holdes inden for

rammerne af den lovgivning, som Folketinget har vedtaget.

Det er i den forbindelse fastsat i retsplejeloven, at en dommer kun må have

fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det på-

gældende hverv skal varetages af en dommer, eller hvis dommerens vareta-

gelse af hvervet tillades af Bibeskæftigelsesnævnet. Det bemærkes i den for-

bindelse, at det i en lang række tilfælde er fastsat i lovgivningen, at hvervet

som formand eller næstformand i offentlige råd og nævn

skal varetages af

en person, der er dommer.

Dommeres indtægt ved bibeskæftigelse er reguleret i retsplejelovens § 47 b,

stk. 1, hvorefter en dommers indtægter ved bibeskæftigelse i gennemsnit

ikke må overstige 50 pct. af dommerens løn i hovedstillingen, dvs. lønram-

melønnen for den pågældende dommer inklusiv eventuelle løntillæg eksklu-

siv pension. Dommerens indtægter ved bibeskæftigelse må endvidere mak-

simalt udgøre 50 pct. af en højesteretsdommers løn i hovedstillingen. Denne

supplerende indtægtsgrænse må antages kun at have betydning i meget få

tilfælde, men vil f.eks. kunne have betydning for en landsretspræsident, der

måtte have en indtægt i hovedstillingen inklusiv tillæg, der overstiger en hø-

jesteretsdommers løn i hovedstillingen. Indtægtsopgørelsen i henhold til

begge indtægtsgrænser sker i faste perioder på 3 kalenderår.

Indtægtsbegrænsningen omfatter ikke indtægter ved forfattervirksomhed og

hverv i særlige domstole, jf. retsplejelovens § 47 b, stk. 2, 1. pkt. Indtægts-

begrænsningen omfatter endvidere i 3 år fra tiltrædelsen af hvervet ikke ind-

tægter ved varetagelse af hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal

varetages af en dommer, jf. stk. 2, 2. pkt.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1220: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at dæmme op for bijobbende dommere, til justitsministeren

Efter § 47 c, skal dommeren hvert år afgive indberetning til retspræsidenten

om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående kalen-

derår har varetaget ved siden af hovedstillingen. Oplysninger om antal og

karakter af den enkelte dommers bierhverv videregives til Bibeskæftigel-

sesnævnet.

Såfremt det findes fornødent, kan retspræsidenten pålægge en dommer at

indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug og indtægter i forbin-

delse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen, jf. § 47 d, stk.

1 og 2. Retspræsidenten kan på baggrund af oplysningerne, efter drøftelse

med Bibeskæftigelsesnævnet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet

periode eller indtil videre kun med retspræsidentens eller nævnets tilladelse

må påtage sig hverv ved siden af hovedstillingen, jf. stk. 3.

Bibeskæftigelsesnævnet varetager en række opgaver vedrørende domme-

res bibeskæftigelse, herunder behandling af ansøgninger fra dommere om

tilladelse til at påtage sig fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Justitsmini-

steriet har derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-

lelse fra nævnet, der har oplyst følgende:

”Bibeskæftigelsesnævnet kan oplyse, at nævnet i 2019 har be-

handlet 53 sager om bibeskæftigelse.

Af disse har nævnet behandlet 51 ansøgninger fra dommere om

tilladelse til at påtage sig fast indtægtsgivende bibeskæftigelse,

jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 1. Nævnet har imødekommet alle

ansøgningerne. I fem sager fandt nævnet, at tilladelse var ufor-

nøden, fordi det ved lov var bestemt, at hvervet skulle varetages

af en dommer, eller fordi hvervene ikke kunne anses for ind-

tægtsgivende. Nævnet har i 2019 således meddelt 46 tilladelser

til bibeskæftigelse.

Tilladelserne efter § 47 a, stk. 1, fordeler sig på fem sager om

offentlige råd og nævn, som bl.a. angår hverv som formand for

huslejenævn, beboerklagenævn, byfornyelsesnævn og Presse-

nævnet. Endvidere fordeler tilladelserne sig på to sager om sær-

lige domstole, som angår hverv som formand og næstformand i

Arbejdsretten, tre sager om lovforberedende udvalg, som angår

hverv som formand og medlemmer af Straffelovrådet, samt otte

sager om private råd og nævn, som bl.a. angår hverv som for-

mand for Lægeforeningens Voldgiftsret og en række private kla-

genævn. Endvidere fordeler tilladelserne sig på otte sager om

forfattervirksomhed, tre sager om bestyrelseshverv, som bl.a.

angår hverv som medlem af bestyrelsen for en mindefond, og

15 sager om undervisning og censur, hvoraf 13 angår hverv som

dommere i retssagsprøver i fiktive sager i forbindelse med ad-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1220: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at dæmme op for bijobbende dommere, til justitsministeren

vokatuddannelsen. Endelig fordeler tilladelserne sig på to sager

om diverse hverv, som bl.a. angår hvervet som reserveofficer i

Søværnet.

I de 53 sager indgår desuden to sager om anmodninger om god-

kendelse af, at dommere fra de overordnede retter udpeges til

hverv som medlemmer af offentligt eller private råd eller nævn,

jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 2. Nævnet har imødekommet

begge anmodninger.

Godkendelserne efter § 47 a, stk. 2, fordeler sig på en sag om en

næstformand i Klagenævnet for Domænenavne og en sag om

næstformænd i Flygtningenævnet.”

Men henblik på at belyse spørgsmålet om en eventuel sammenhæng mel-

lem domstolenes sagsbehandlingstider og omfanget af dommeres bibeskæf-

tigelse har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen,

der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen skal understrege, at dommeres bibeskæfti-

gelse skal afvikles i deres fritid og ikke som en del af deres ar-

bejdstid ved retterne. Der er således ingen sammenhæng mellem

domstolenes sagsbehandlingstider og omfanget af dommeres bi-

beskæftigelse.”

For så vidt angår spørgsmålet om sagsbehandlingen ved domstolene kan

jeg oplyse, at jeg er meget opmærksom på både sagsbehandlingstiden hos

retterne og på tværs af den samlede straffesagskæde. Det er afgørende, at

ofre for forbrydelser oplever, at de hurtigst muligt får afklaring på deres sag

og mulighed for at komme videre, ligesom det er afgørende, at borgere og

virksomheder effektivt kan få afklaret civile søgsmål. Det er derfor et lø-

bende fokus at identificere tiltag, der kan bidrage til at nedbringe sagsbe-

handlingstiden ved domstolene gennem relevante greb.

Afslutningsvist henledes Retsudvalgets opmærksomhed på vedlagte kopi

af mit brev af dags dato til formanden for Dommerforeningen, landsdommer

Mikael Sjöberg, som svar på Dommerforeningens henvendelse til mig af 10.

marts 2020.