REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren finder en idé i at indføre domstolsprøvelse i anvendelsen af disciplinærstraffe, som minimum for de disciplinærstraffe, der varer over 7 dage, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. november 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Patrick Kofod Holm

2019-0030-2789

1257038

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2019. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren finder en idé i at indføre domstolsprøvelse i anvendelsen af disciplinærstraffe, som minimum for de disciplinærstraffe, der varer over 7 dage, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere seniorforsker Peter Vedel Kes-

sings artikel "Strafcelle - isolation af indsatte i danske fængsler"

i tidsskriftet Juristen, nr. 2/2019, side 51- 61, herunder oplyse,

om artiklens kritik af den anvendte procesform og de gældende

procesregler i fængslernes disciplinærsager giver anledning til

overvejelser om ændringer i lovgivning og/eller praksis?”

Svar:

I artiklen "Strafcelle - isolation af indsatte i danske fængsler", Juristen,

nr. 2/2019, side 51- 61, anfører seniorforsker Peter Vedel Kessing indled-

ningsvis, at fængslernes brug af langvarige strafcelleanbringelser – hvor den

indsatte som disciplinærstraf isoleres i en fængselscelle i mere end 14 dage

– er steget fra 7 indsatte i 2015 til 674 indsatte i 2018, og at stigningen væk-

ker bekymring i lyset af sundhedsfaglige anbefalinger og internationale

fængselsstandarder.

I artiklen anføres desuden, at de processuelle regler vedrørende ikendelse af

strafcelle efter forfatterens opfattelse kan være i strid med artikel 13 i den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om adgangen til ef-

fektive nationale retsmidler. Desuden diskuteres forholdet mellem reglerne

om anvendelse af strafcelle og forbuddet mod dobbelt straf, jf. artikel 4 i

Tillægsprotokol nr. 7 til EMRK, samt forholdet til uskyldsformodningen, jf.

EMRK artikel 6, stk. 2.

For så vidt angår reglernes forhold til Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention er det Justitsministeriets vurdering, at reglerne om anven-

delse af strafcelle ikke rejser spørgsmål i forhold hertil. Det bemærkes i den

forbindelse, at disciplinære sanktioner under afsoning, herunder strafcelle,

som udgangspunkt ikke er omfattet af EMRK artikel 6, jf. også de nævnte

domme i Jon Fredrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion for praktikere, 4. udgave, 2017, s. 486. Der henvises i øvrigt til Justits-

ministeriets besvarelse af 29. maj 2007 af spørgsmål nr. 7 til L 201 fra Fol-

ketingets Retsudvalg. Kriminalforsorgens afgørelser om disciplinærstraf i

form af strafcelle efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1,

kan endvidere påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, ligesom af-

gørelserne vil kunne indbringes for domstolene. Det vurderes på den bag-

grund, at ordningen ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 13.

Efter min opfattelse vil det dog være naturligt at lade de overordnede

synspunkter og argumenter, der er anført i artiklen, indgå i overvejelserne

om behovet for en ændring af disciplinærstraffesystemet, herunder reglerne

om strafcelle, der skal foretages som led i udmøntningen af kriminalforsor-

gens flerårsaftale for 2018-2021.