Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2192052_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. maj 2020
Formueretskontoret
Jakob Dalsgaard
2020-0030-4068
1464806
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1213 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1213: Spm. om ministeren finder det rimeligt, at det kræver Indsamlingsnævnets tilladelse til at foretage private indsamlinger, som i disse tider ikke kan foretages på gaden i lokalområdet pga. covid19-epidemien, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1213 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Finder ministeren det rimeligt, at det kræver Indsamlingsnæv-
nets tilladelse til at foretage private indsamlinger, som i disse
tider ikke kan foretages på gaden i lokalområdet pga. covid19-
epidemien? For eksempel har en borger i Dragør samlet ind til
chokolade og blomster til de ældre på det lokale plejehjem ved
hjælp af tre Facebookgrupper (”Dragør nyheder”, ”Vi hjælper
hinanden i Dragør” og ”Mor i Dragør”), men som ifølge Ind-
samlingsnævnet ikke kan falde inden for området om at udgøre
en privat indsamling.”
Svar:
Jeg har stor sympati for initiativer som det, der er nævnt i spørgsmålet, som
tilgodeser vores ældre medborgere, der har det ekstra svært i denne tid.
Det er dog sådan, at indsamlinger i Danmark som udgangspunkt kræver Ind-
samlingsnævnets tilladelse. Baggrunden for tilladelseskravet er, at dan-
skerne skal have sikkerhed for, at det, de donerer, rent faktisk går til det
tiltænkte formål, og dermed kan føle sig trygge, når de donerer til gode for-
mål. Med tilladelsesordningen sikres det, at der føres tilsyn og kontrol med
de enkelte indsamlinger.
Vi har desværre tidligere set eksempler på, at personer misbruger dansker-
nes tillid for egen vindings skyld, og i en situation som den, vi befinder os i
nu, er det efter min opfattelse særlig vigtigt, at vi holder fast i tilladelseskra-
vet, så vi gør, hvad vi kan for at sikre, at danskernes gavmildhed ikke mis-
bruges.
Visse indsamlinger er undtaget fra tilladelseskravet. Det gælder bl.a. ind-
samlinger, som foretages inden for et begrænset lokalt område, når der sam-
les ind til et formål, som må formodes at have en bred tilslutning i befolk-
ningen inden for det pågældende område, og der på den baggrund udeluk-
kende samles ind blandt personer, som har en særlig tilknytning til indsam-
lingsformålet. En indsamling til eksempelvis et lokalt plejehjem vil således
ikke nødvendigvis kræve Indsamlingsnævnets tilladelse, hvis der alene sam-
les ind blandt personer, der bor i det lokalområde, hvor plejehjemmet er be-
liggende, og som dermed må formodes at have en særlig tilknytning til ind-
samlingsformålet.
Når der samles ind via internettet, er det svært at sikre, at der kun samles ind
blandt personer, der kan siges at have en særlig tilknytning til indsamlings-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1213: Spm. om ministeren finder det rimeligt, at det kræver Indsamlingsnævnets tilladelse til at foretage private indsamlinger, som i disse tider ikke kan foretages på gaden i lokalområdet pga. covid19-epidemien, til justitsministeren
2192052_0003.png
formålet, herunder navnlig hvis der f.eks. samles ind via en åben Facebook-
gruppe. Hermed er indsamlingen ikke privat i indsamlingslovens forstand
og dermed heller ikke undtaget fra indsamlingslovens tilladelseskrav. En
privat indsamling vil derimod f.eks. kunne foregå ved, at man skriver en
besked til venner og familie, eller at man laver en lukket, privat gruppe på
Facebook, hvor man sikrer, at det kun er personer, der har en særlig tilknyt-
ning til det, der samles ind til, som kan blive medlem af gruppen.
Det er i alle tilfælde Indsamlingsnævnet, som er et uafhængigt nævn, der
konkret vurderer, om en indsamling kræver nævnets tilladelse eller ej.
Det er naturligvis vigtigt, at myndighederne vejleder borgerne grundigt, og
Indsamlingsnævnet har da også den 20. april 2020 netop offentliggjort en
nyhed på nævnets hjemmeside, som tydeliggør reglerne på området. Nyhe-
den kan findes her:
http://www.indsamlingsnaevnet.dk/da/Global-
Menu/Nyheder/Nyhedsarkiv/2020/20_04_2020.aspx
3