REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1205: Spm. om ministeren vil tage initiativ til en dialog med Facebook Danmark om et bedre samarbejde med de danske myndigheder, ikke mindst når det drejer sig om potentielle straffesager, hvor de lange svartider fra Facebook forhindrer eller unødigt forlænger efterforskningen af falske profiler, der spreder fake news på Facebook, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. maj 2020

Politikontoret

Morten Pilgaard Peder-

sen

2020-0030-4062

1461712

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1205 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1205: Spm. om ministeren vil tage initiativ til en dialog med Facebook Danmark om et bedre samarbejde med de danske myndigheder, ikke mindst når det drejer sig om potentielle straffesager, hvor de lange svartider fra Facebook forhindrer eller unødigt forlænger efterforskningen af falske profiler, der spreder fake news på Facebook, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1205 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren tage initiativ til en dialog med Facebook Dan-

mark om et bedre samarbejde med de danske myndigheder, ikke

mindst når det drejer sig om potentielle straffesager, hvor de

lange svartider fra Facebook forhindrer eller unødigt forlænger

efterforskningen af falske profiler, der spreder fake news på

Facebook?”

Svar:

Såkaldte falske nyheder (fake news) er ikke et fast begreb. Det er som

udgangspunkt ikke strafbart for privatpersoner at fremsætte eller viderefor-

midle ikke underbyggede påstande, der ikke er retsstridige. Det er heller

ikke ulovligt at fremsætte sådanne påstande fra en falsk profil på sociale

medier. Retsstridige påstande kan f.eks. være æreskrænkelser omfattet af

straffelovens § 267.

En eventuel lovregulering af falske nyheder og disinformation vil kræve

grundige overvejelser, herunder en vurdering af samspillet med retten til yt-

ringsfrihed. Det er en vigtig og aktuel debat, som jeg gerne vil indgå i med

resten af Folketingets partier.

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende om samarbejdet med Face-

book:

”1. Rigspolitiet styrkede i forbindelse med Umbrella-sagen om

deling af børnepornografisk materiale i efteråret 2017 et allerede

etableret samarbejde med Facebook, som siden har været opret-

holdt med et særligt fokus på sager om digitale sexkrænkelser.

Samarbejdet består dels i anvendelsen af Facebooks internetba-

serede Law Enforcement Portal, der anvendes ved indhentelse

af konkrete oplysninger i straffesager, dels en behovsbaseret di-

alog med en repræsentant fra Facebook, der varetager dialogen

med bl.a. retshåndhævende myndigheder om samarbejdet gene-

relt, herunder også i forhold til andre sagsområder som f.eks.

salg af våben og narkotika via Facebookprofiler og -grupper.

2. Med henblik på at sikre en professionaliseret og fokuseret ind-

sats i sager om digitale sexkrænkelser oprettede Rigspolitiet i

ultimo 2019 en ”Single Point of Contact”-enhed (SPOC) i Rigs-

politiets Nationale Cyber Crime Centers (NC3) afsnit for Cy-

berrelaterede Seksualforbrydelser, der har som primært formål

at varetage al kontakt til internationale internetplatforme, herun-

der kontakten til Facebook, i sager om deling af seksuelt kræn-

kende materiale.

3. Rigspolitiet har siden etableringen af det styrkede samarbejde

med Facebook og etableringen af SPOC’en generelt haft gode

erfaringer med samarbejdet med Facebook både for så vidt an-

går generelle drøftelser og de konkrete straffesager inden for

SPOC’ens arbejdsområde.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at SPOC’en også har haft

gode erfaringer med Facebooks behandling af særligt hastende

anmodninger på andre sagsområder end digitale sexkrænkelser.

SPOC’en har således i visse særligt hastende tilfælde bistået po-

litikredsene i forhold til kontakten til Facebook i sager om f.eks.

bombetrusler, selvmordstruede personer og bortførsel af egne

børn. Facebook har i den forbindelse bl.a. bidraget til at lokali-

sere personer, hvor det krævede en hurtig indsats at lokalisere

personen for at forhindre gerningen i at blive udført.”

Der kan ligge forskellige intentioner bag spredning af disinformation,

men formålet vil typisk være at manipulere vores holdninger eller følelser i

en bestemt retning. Spredning af disinformation kan også komme fra uden-

landske statslige aktører og være designet til eksempelvis at skabe splid i

befolkningen eller at underminere tilliden til bl.a. et valg eller til samfundets

institutioner.

De relevante myndigheder er opmærksomme på truslen fra bl.a. statslige

påvirkningskampagner rettet mod Danmark. Der er nedsat en tværministe-

riel task force, der har styrket myndighedernes koordination og indsats for

at imødegå statslige påvirkningskampagner.