Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2188185_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. maj 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sarah Larsen Vaa-
bengaard
2020-0030-4055
1459904
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1204 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1204: MFU spm. om baggrunden for, at man i Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (inkorporeringsloven) i 1992 tog et forbehold for retsplejelovens § 962, stk. 2, om begrænsning af muligheden for at anke visse afgørelser i straffesager (inkorporeringslovens §3), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1204 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er baggrunden for, at man i Lov om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (inkorporeringsloven) i 1992
tog et forbehold for retsplejelovens § 962, stk. 2, om begræns-
ning af muligheden for at anke visse afgørelser i straffesager (in-
korporeringslovens §3)?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at følgende fremgår af de specielle bemærk-
ninger til § 3 i lovforslaget (lovforslag nr. 230 af 19. februar 1992) til lov
nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (inkorporeringsloven):
”Tillægsprotokol nr. 7 indeholder i art. 2, stk. l, en bestemmelse
om, at den, der er dømt for en strafbar lovovertrædelse, har ret
til at få skyldspørgsmålet eller strafudmålingen prøvet ved en
højere domstol. Efter stk. 2 kan der gøres undtagelse fra denne
ret bl.a. med hensyn til lovovertrædelser af mindre alvorlig art
som nærmere fastsat ved lov.
Efter retsplejelovens § 962, stk. 2, som affattet ved lov nr. 396
af 13. juni 1990 § 3, nr. 11, kan tiltalte kun anke en dom i en
politisag, hvis han har givet møde i sagen og er idømt mere end
20 dagbøder eller en bøde på over 3000 kr.
Ved ratifikationen af tillægsprotokollen afgav regeringen en er-
klæring om, at art. 2, stk. 1, ikke skal være til hinder for anven-
delsen af regler i retsplejeloven, hvorefter ankeadgang bliver af-
skåret i politisager, hvor domfældte, skønt lovligt indstævnet,
ikke har givet møde i sagen, hvor retten har ladet straffen bort-
falde, eller hvor der kun er idømt bøde eller konfiskation af gen-
stande under en ved lov fastsat grænse eller værdi.
Justitsministeriet er enig med udvalget i, at denne bestemmelse
ikke bør påvirkes af, at tillægsprotokollen inkorporeres sammen
med det øvrige konventionskompleks, og § 3 er derfor nødven-
dig.”
Bestemmelsen i § 3 i inkorporeringsloven var således en konsekvens af, at
tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK) blev inkorporeret sammen med det øvrige
konventionskompleks, og at Danmark ved ratifikationen af tillægsprotokol
nr. 7 havde taget forbehold i relation til artikel 2.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1204: MFU spm. om baggrunden for, at man i Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (inkorporeringsloven) i 1992 tog et forbehold for retsplejelovens § 962, stk. 2, om begrænsning af muligheden for at anke visse afgørelser i straffesager (inkorporeringslovens §3), til justitsministeren
2188185_0003.png
Danmark ratificerede tillægsprotokol nr. 7 til EMRK i henhold til kongelig
resolution af 1. august 1988. Det danske forbehold i relation til tillægspro-
tokol nr. 7, artikel 2, lyder som følger:
”Den danske regering erklærer, at artikel 2, stk. 1, ikke skal være
til hinder for anvendelse af regler i Lov om Rettens Pleje, hvor-
efter ankeadgang bliver afskåret i politisager,
a) hvor domfældte, skønt lovligt indstævnet, ikke har givet
møde i sagen,
b) hvor retten har ladet straffen bortfalde, og
c) hvor der kun er idømt bøde eller konfiskation af gen-
stande under en ved lov fastsat grænse eller værdi.”
Om baggrunden for forbeholdet kan det endvidere oplyses, at det af side 48
i betænkning nr. 1220/1991 om Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention og dansk ret (der ligger til grund for lovforslaget om inkorporering
af konventionen i dansk ret) fremgår:
”4.2.2. Tillægsprotokollerne 2-8.
Den opfyldelsesmetode, der er blevet anvendt i forbindelse med
protokollerne 2-8, er ligeledes ”konstatering af normharmoni”.
I forbindelse med ratifikationen af tillægsprotokol nr. 7 fandt
man fra regeringens side ikke at kunne opfylde protokollen fuldt
ud, og der blev derfor taget et forbehold i form af en erklæring
om, at protokollens artikel 2, stk. 1, ikke skulle være til hinder
for, at ankeadgangen i visse politisager blev afskåret. […]”
Det bemærkes, at retsplejelovens § 962, stk. 2, som følge af ændret syste-
matik i retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen i forbindelse med Po-
liti- og domstolsreformen, i 2006 blev flyttet til § 902, jf. lov nr. 538 af 8.
juli 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og
domstolsreform). Den nugældende § 902 svarer med redaktionelle ændrin-
ger til den tidligere bestemmelse i retsplejelovens § 962, stk. 2, om begræns-
ninger i adgangen til at anke byretsdomme.
3