Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 6. maj 2020
Sagsnr.: 2020-7214
Retsudvalget
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1200 (REU alm. del) stillet efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget Sophie Løhde (V)
Spørgsmål nr. 1200 (REU alm. del):
”Mener
ministeren, at statsministerens stabschef har overholdt reglerne i Kodex VII
herunder særligt punktet om ”åbenhed over for faglig kritik fra omverdenen”, når
stabschefen har sendt det, der bliver beskrevet som ”intimiderende henvendelser” til en
politisk kommentator efter en kritisk analyse af regeringen i Information. Her henvises
til artiklen ”Mettes højrehånd i brøler: lægger sig fladt ned” i Ekstra Bladet den 17.
marts 2020?”
Svar:
Det bemærkes generelt, at Kodex VII retter sig til embedsmænd i centraladministratio-
nen. Kodekset beskriver syv centrale pligter for det arbejde i centraladministrationen,
som vedrører rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre. Kodekset omfatter
også det arbejde, som særlige rådgivere udfører som led i deres arbejde med ministeriets
sager. Pligten til partipolitisk neutralitet gælder dog ikke på samme måde for rådgivning
og bistand fra de særlige rådgivere.
I forhold til den konkrete besked, som der spørges til, kan der henvises til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 1190 (REU alm. del), hvoraf det fremgår, at Statsministeriet
i forbindelse med anmodningen om aktindsigt fra Information har vurderet, at den om-
handlede besked ikke er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. of-
fentlighedslovens § 7, stk. 1, da der er tale om en besked af privat karakter, der ikke har
været undergivet administrativ sagsbehandling i Statsministeriet. Det er således Stats-
ministeriets vurdering, at den pågældende besked ikke er sendt som led i stabschefen i
Statsministeriets arbejde i Statsministeriet.
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1200: MFU spm. om ministeren mener, at statsministerens stabschef har overholdt reglerne i Kodex VII, til statsministeren
-2-
Statsministeriet finder i det lys ikke, at beskeden rejser spørgsmål om de pligter, der er
beskrevet i relation til særlige rådgivere i Kodex VII.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen