Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 6. maj 2020
Sagsnr.: 2020-7214
Retsudvalget
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1194 (REU alm. del) stillet efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget Sophie Løhde (V)
Spørgsmål nr. 1194 (REU alm. del):
”Mener ministeren, at professor i mediejura, Sten Schaumburg-Müller og mediejurist
og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, tager fejl, når de udtaler, at afslaget på akt-
indsigt som beskrevet i artiklen ”Statsministeriet mørklægger besked fra Martin Ros-
sen til kritisk journalist” i Information den 7. april, er hhv. ”åbenlyst forkert” og ”ikke
korrekt og i strid med offentlighedsloven? ”
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1190 (REU alm. del),
har Statsministeriet i forbindelse med anmodningen om aktindsigt fra Information vur-
deret, at den omhandlede besked ikke er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlig-
hedsloven, jf. offentlighedslovens § 7, stk. 1, da der er tale om en besked af privat ka-
rakter, der ikke har været undergivet administrativ sagsbehandling i Statsministeriet.
Det er således Statsministeriets vurdering, at den pågældende besked ikke er sendt som
led i stabschefen i Statsministeriets arbejde i Statsministeriet.
Den artikel, som Information bragte den 7. april 2020, indeholder efter Statsministeri-
ets vurdering ikke nye oplysninger, som giver anledning til at ændre den afgørelse om
aktindsigt, der er omtalt i artiklen.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen