Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2108004_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. november 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-2838
1264942
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 77 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. oktober 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvornår og hvorfor dansk politi kan og bør beslutte at aflyse lovlige politiske møder pga. trusler udefra mod mødedeltagerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 77 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, om en person - tilsyneladende pga.
trusler mod den pågældendes sikkerhed - kan formenes adgang
til København, og hvor længe et sådant ”opholdsforbud” kan
iværksættes?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til de
forbud mod demonstrationer, som Rasmus Paludan bl.a. har fået i Køben-
havn. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der med hjemmel i
grundlovens § 79, 3. pkt., og politilovens § 7, stk. 4, kan nedlægges forbud
mod en forsamling, hvis der fra forsamlingen udgår eller kan frygtes at udgå
en fare for den offentlige fred. Det er endvidere fast antaget i den forfat-
ningsretlige litteratur, at der i tilfælde, hvor faren udgår fra udenforstående,
kan nedlægges forbud mod en forsamling ud fra nødretsbetragtninger.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har oplyst, at grundlaget for et for-
bud mod en forsamling løbende bliver vurderet med henblik på
ophævelse eller indskrænkning, så snart situationen ikke læn-
gere nødvendiggør et forbud. Vurderingen foretages af politik-
redsens ledelse med baggrund i relevante trusselsvurderinger
vedrørende personer, som forventes at deltage i forsamlingen,
ligesom der foretages en konkret vurdering af i hvilke områder,
der kan befrygtes fare for den offentlige fred, hvis forsamlingen
afholdes som planlagt.”
2