REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1188: Spm. om det er normal praksis, at man med domme på henholdsvis to et halvt års fængsel og et år og tre måneders fængsel for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje med en 16-årig pige, ikke bliver dømt til udvisning, hvis man ikke er danske statsborgere, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. juni 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2020-0030-4046

1458465

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1188: Spm. om det er normal praksis, at man med domme på henholdsvis to et halvt års fængsel og et år og tre måneders fængsel for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje med en 16-årig pige, ikke bliver dømt til udvisning, hvis man ikke er danske statsborgere, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren præcisere, om det er normal praksis, at man med

domme på henholdsvis to et halvt års fængsel og et år og tre

måneders fængsel for voldtægt og andet seksuelt forhold end

samleje med en 16-årig pige, ikke bliver dømt til udvisning, hvis

man ikke er danske statsborgere? Vil ministeren samtidig rede-

gøre for, under hvilke omstændigheder og straffelovsovertræ-

delser man ville kunne forvente en udvisningsdom, set i lyset af

at den nuværende lovgivning åbenbart ikke er tilstrækkelig til at

medføre udvisning af Danmark for de omtalte overtrædelser?

Der henvises til: https://ekstrabladet.dk/112/16-aarig-voldtaget-

paa-skift-paa-badevaerelse-nu-er-dommen-faldet/8055890”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. En udlænding kan udvises på grund af kriminalitet, som

følge af visse ordensmæssige hensyn og på grund af ulovligt op-

hold eller arbejde. En udlænding kan endvidere udvises af hen-

syn til statens sikkerhed.

Udgangspunktet i de danske udvisningsregler er, at jo længere

tid en udlænding har opholdt sig lovligt her i landet, desto

grovere kriminalitet skal der til, for at den pågældende kan ud-

vises.

Der er dog alene tale om et udgangspunkt, eftersom en række

former for kriminalitet kan føre til udvisning, uanset hvor længe

udlændingen har opholdt sig i Danmark.

2. Udlændingelovens regler om udvisning findes i lovens kapitel

4. Udvisning kan ske ved dom eller administrativt.

Efter udlændingelovens § 22 kan en udlænding, der har haft lov-

ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en flygtning,

der har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år,

udvises, hvis den pågældende straffes med ubetinget fængsel i

mindst 3 år (nr. 1), for flere forhold straffes med ubetinget

fængsel i mindst 1 år (nr. 2) eller straffes med ubetinget fængsel

i mindst 1 år og tidligere er idømt ubetinget fængselstraf (nr. 3).

Efter udlændingelovens § 23 kan en udlænding, der har haft lov-

ligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises af de

grunde, der er nævnt i § 22 (nr. 1) eller hvis den pågældende

straffes med ubetinget fængsel i mindst 1 år (nr. 2), for flere for-

hold straffes med ubetinget fængsel i mindst 6 måneder (nr. 3)

eller straffes med ubetinget fængsel i mindst 6 måneder og tid-

ligere er idømt ubetinget fængselsstraf (nr. 4).

Det følger af udlændingelovens § 24, at udlændinge, der har op-

holdt sig her i landet i kortere tid end de sidste 5 år, kan udvises

af de grunde, der er nævnt i §§ 22 og 23, eller hvis de idømmes

frihedsstraf. Det gælder uanset straffens længde, og om straffen

er betinget eller ubetinget.

Udvisningsadgangen efter udlændingelovens §§ 22-24 knyttes

således til typen af kriminalitet eller længden af idømt straf. Med

fængselsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, som inde-

bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, herunder dom

til forvaring, anbringelse og behandlingsdomme med mulighed

for indlæggelse.

Bestemmelserne suppleres bl.a. af udlændingelovens § 25 a, stk.

1, hvorefter en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Dan-

mark i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises admi-

nistrativt, hvis udlændingen – uden for de tilfælde, der er nævnt

i §§ 22-24 – er dømt, har erkendt eller er taget på fersk gerning

for visse nærmere angivne lovovertrædelser.

Udlændingelovens regler om udvisning ved dom er desuden lø-

bende blevet suppleret af regler, der udvider udvisningsadgan-

gen i tilfælde af nærmere angiven grov kriminalitet. Intentionen

er, at særligt grove kriminalitetsformer så vidt muligt skal med-

føre udvisning uden særlige begrænsninger som følge af varig-

heden af udlændingens ophold her i landet og længden af den

idømte frihedsstraf. Der kan i den forbindelse samlet henvises

til udlændingelovens § 22, nr. 4-9, der bl.a. omfatter

vold mv. mod person i offentlig tjeneste eller hverv,

narkokriminalitet og hæleri med hensyn til udbyttet ved

narkokriminalitet

overtrædelser af våbenlovgivningens regler,

en række almenfarlige forbrydelser, herunder f.eks.

brandstiftelse,

en række sædelighedsforbrydelser, herunder f.eks.

voldtægt,

forskellig personfarlig kriminalitet, herunder f.eks., vold,

grove berigelsesforbrydelser, herunder røveri, tyveri og hæ-

leri af særlig grov beskaffenhed samt

overtrædelser, der henføres under straffelovens § 81 d (str-

afskærpelse for en lang række former for kriminalitet, hvis

lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med

covid-19-epidemien i Danmark).

Udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 4-9, forudsætter dog

i alle tilfælde, at udlændingen idømmes

ubetinget

frihedsstraf.

3. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2,

skal

en udlænding udvi-

ses efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med

sikkerhed

vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udvisning kan således ikke finde sted, hvis det vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse er

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med

tilhørende tillægsprotokoller særlig relevant. FN's Torturkon-

vention, FN's Flygtningekonvention, FN's konvention om bor-

gerlige og politiske rettigheder og FN's konvention om barnets

rettigheder indeholder ligeledes relevante bestemmelser.

EMRK artikel 8 vedrører blandt andet retten til et familieliv.

Indgreb i denne ret skal stå i rimeligt forhold til de formål, som

indgrebet (udvisningen) skal varetage. Denne proportionalitets-

afvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurde-

ring af en række elementer, herunder bl.a. den begåede krimina-

litets art og grovhed, varigheden af udlændingens ophold i

bopælslandet, udlændingens familiesituation og fastheden af

udlændingens sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med

værtslandet og med modtagerlandet.

Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis vil det i alminde-

lighed være proportionalitetsafvejningen, der er afgørende for,

om en udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig

med EMRK artikel 8.

Menneskerettighedsdomstolen har også understreget, at den

vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, nødvendigvis vari-

erer efter den enkeltes sags konkrete omstændigheder.

Finder domstolene efter en samlet og konkret vurdering, at det

med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser at udvise en udlændinge af Danmark, tildeles udlæn-

dingen en advarsel efter udlændingelovens § 24 b om, at hvis

den pågældende begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgø-

relse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt

på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi den på-

gældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sik-

kerhed ville være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser, jf. § 26, stk. 2. Hvis domstolene finder, at udvisning ikke

med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser, skal udlændingen udvises.

4. Udgangspunktet er, at udlændingelovens bestemmelser om

udvisning også gælder for unionsborgere. EU-reglerne om fri

bevægelighed mv. sætter imidlertid grænser for medlemsstater-

nes adgang til at udvise EU-borgere og deres familiemedlem-

mer.

Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan udvises af hen-

syn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Opholds-

direktivet indeholder de nærmere regler om medlemsstaternes

muligheder for at begrænse retten til indrejse og ophold af hen-

syn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller

sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitets-

princippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes per-

sonlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstræk-

kelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfunds-

interesse.

En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen

af sådanne foranstaltninger. Begrundelser, der ikke vedrører den

individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må

ikke anvendes. En tidligere straffedom må kun tages i betragt-

ning, såfremt de omstændigheder, der førte til den pågældende

dom, er udtryk for en personlig adfærd, der indebærer en aktuel

trussel mod den offentlige orden. Beslutningen skal baseres på

vurderingen af den pågældende persons adfærd i fremtiden. An-

tallet og typen af domme, som den pågældende person tidligere

er idømt, og i særdeleshed de begåede lovovertrædelsers grov

hed og hyppighed udgør et væsentligt element i denne vurde-

ring. Gentagne småforbrydelser kan efter omstændighederne

udgøre en trussel mod den offentlige orden. Bl.a. tillægges lo-

vovertrædelsens grovhed og typen af domme således væsentlig

betydning ved vurderingen af spørgsmålet om udvisning.

Hvis domstolene efter en konkret vurdering finder, at udvisning

ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-

nale forpligtelser, og at det vil være i overensstemmelse med

EU-retten at udvise, skal udlændingen udvises.

5. Det følger således af ovenstående, at udlændinge, der findes

skyldig i voldtægt (straffelovens § 216) og andet seksuelt for-

hold end samleje (straffelovens § 225, jf. § 216), vil skulle ud-

vises, medmindre udvisning i det konkrete tilfælde med sikker-

hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 6. Det vil i hver

enkelt sag bero på en konkret vurdering, om det er tilfældet, hvor

der ud over den begåede kriminalitets art og grovhed som nævnt

bl.a. vil skulle ses på varigheden af udlændingens ophold i

bopælslandet, udlændingens familiesituation og fastheden af

udlændingens sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med

værtslandet og med modtagerlandet.

Det kan endelig tilføjes, at den konkrete sag, der henvises til i

spørgsmålet, er anket af Statsadvokaten i København med på-

stand om skærpelse, herunder at de tiltalte dømmes til udvisning

af Danmark.”

Der henvises i øvrigt til besvarelse af 21. april 2020 af spørgsmål S 867

fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF).